Flere og flere Christiansborg-politikere vil være borgmestre

Siden Ritt Bjerregaard og Jan Trøjborg stillede op til kommunalvalget i 2005, har flere og flere ex-ministre og folketingspolitikere søgt mod kommunalpolitik. Og den tendens fortsætter med fuld kraft ved kommunalvalget i 2013, hvor hele tre tidligere ministre allerede har meddelt, at de går efter en borgmesterpost.

Tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard er spidskandidat for Venstre i Mariagerfjord Kommune, den tidligere socialminister Benedikte Kiær er konservativ spidskandidat i Helsingør Kommune, og Ulla Tørnæs, der har mere end otte år på to forskellige ministerposter bag sig, er Venstres borgmesterkandidat i Holstebro Kommune.

»Jeg har beskæftiget mig med politik hele mit arbejdsliv, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme tættere på de borgere, som jeg er med til at træffe politiske beslutninger om. Det er, som jeg ser det, den væsentligste forskel mellem landspolitik og kommunalpolitik,« siger Ulla Tørnæs.

Hvis de nye kandidater alle får opfyldt deres ambitioner om at blive borgmester, og Frank Jensen samtidig bliver genvalgt som overborgmester i København, kan hele fire borgmesterposter være besat med ex-ministre efter kommunalvalget. Dertil kommer, at en håndfuld mere af de nuværende borgmestre har en fortid som folketingsmedlemmer, og alle indtog de borgmesterposten i 2010. Derudover stiller flere tidligere og nuværende folketingspolitikere som de konservative Helge Adam Møller og Rasmus Jarlov og Venstre-manden Karsten Nonbo op som spidskandidater for deres parti ved kommunalvalget næste år.

Ulrik Kjær, kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, bekræfter, at det er et relativt nyt fænomen, at tidligere ministre og folketingspolitikere søger mod kommunalpolitik. Tidligere har Danmark tværtimod været unik ved, at der er mindre trafik mellem landspolitik og lokalpolitik end i andre europæiske lande, hvor man har en anden politisk kultur.

»Traditionelt set har det været to forskellige karrieresystemer. Enten var du lokalpolitiker, og så blev du måske borgmester på et tidspunkt, indtil du gik på pension fra borgmesterkontoret. Eller også var du folketingspolitiker, indtil du blev stemt ud,« siger Ulrik Kjær.

Den begrænsede trafik, der tidligere har været mellem lands- og kommunalpolitik, er mest gået den anden vej. Eksempelvis har de nuværende socialdemokratiske ministre Nick Hækkerup og Nicolai Wammen været borgmestre i henholdsvis Hillerød og Aarhus, og hvis man ser længere tilbage i tiden, blev den mangeårige Aarhus-borgmester Thorkild Simonsen (S) indenrigsminister i 1997. Og i dag er der også flere folketingsmedlemmer med en baggrund som borgmestre.

Ulrik Kjær forventer, at udviklingen med stigende trafik mellem Folketinget og borgmesterkontorerne vil fortsætte. Ikke mindst fordi kommunerne efter kommunalreformen i 2007 er blevet større og har fået flere opgaver, og borgmesteren derved er blevet mere indflydelsesrig.

»Derudover har de personer, som har taget springet og er blevet borgmestre, i det store hele lignet nogen, der har været glade for det, og som har gjort det godt. Og det kan være med til at fortælle andre, at det er en mulighed,« siger Ulrik Kjær.

Kortere mellem snapsene

En af de tidligere Christiansborg-politikere, som er glad for tilværelsen som borgmester, er Odsherreds borgmester Thomas Adelskov. Før han ved sidste kommunalvalg blev borgmester i den sjællandske kommune, var han fra 2000 folketingsmedlem for Socialdemokraterne, hvor han blandt andet sad på den tunge post som arbejdsmarkedsordfører.

Efter at være blevet opfordret af byrådsgruppen i Odsherred til at gå efter borgmesterposten gjorde Thomas Adelskov op med sig selv, hvad der interesserede ham mest ved politik.

»Jeg kom frem til, at det i høj grad handlede om at kunne skabe forandringer for mennesker. At mennesker ved den indsats man gør, kan noget i morgen, som de ikke kunne i går. Der var min vurdering, at det ville jeg kunne realisere ude i en kommune i mindst lige så høj eller endnu højere grad end på Christiansborg,« siger Thomas Adelskov, som også genopstiller ved næste kommunalvalg.

Han fortæller, at der som folketingsmedlem er lidt længere mellem de store beslutninger, og mere tid går med forhandlinger og ”rugbrødsarbejde”:

»Men som borgmester skal jeg hver eneste dag træffe beslutninger og tage stilling til, om vi skal gå til højre, venstre eller lige ud. Og dermed er jeg meget mere på i forhold til at træffe beslutninger, som har direkte indflydelse på borgerne og kommunens hverdag.«

Kendt ansigt hjælper

Ulrik Kjær vurderer, at det kan være en fordel for de tidligere Christiansborg-politikere, at de har et kendt navn og ansigt. Det kan nemlig være svært som ny kandidat at skulle udfordre den siddende borgmester, som kommunens borgere i forvejen kender.

»Man starter lidt i modvind, fordi man ikke nødvendigvis er så kendt. Det behøver de tidligere folketingsmedlemmer og ministre ikke tænke på, for de er kendte i forvejen,« forklarer Ulrik Kjær.

Omvendt peger Ulrik Kjær på, det kan være en ulempe for Christiansborg-politikerne, at de ikke har den samme føling med kommunen som deres modkandidater til kommunalvalget.

»Den store udfordring ligger i at få greb om, hvad der sker her og nu. Hvad er det for en sag, der bliver diskuteret i valgkampen, og hvad er det for en skolelukning eller renovering af torvet, som har været meget oppe at vende,« siger Ulrik Kjær.

Tina Nedergaard, tidligere undervisningsminister og Venstres borgmesterkandidat i Mariagerfjord Kommune, mener dog ikke, det kun er et problem, at man som borgmester kommer lidt ind fra siden.

»Man er ikke så tilbøjelig til at sige ”sådan plejer vi at gøre”. Når man ikke har været en del af de hidtidige beslutninger, har man også lidt mere power til at sige, at nu gør vi det på en anden måde,« siger Tina Nedergaard, der blandt andet har tanker om at lave lokalpolitiske pendanter til spørgetid og skriftlige spørgsmål, som man kender det fra Folketinget.

Attraktivt for oppositionen

Mens der i valgkampen i 2009 var mange folketingsmedlemmer fra den daværende opposition, blandt andre Ole Stavad (S) og Jan Petersen (S), som gik efter borgmesterposter, er billedet ved det kommende valg det samme. Nu er det blot de borgerlige partier, som sidder i opposition. Foruden de tre tidligere ministre har tidligere og nuværende folketingsmedlemmer som blandt andre Helge Adam Møller (K), Carsten Nonbo (V) og Rasmus Jarlov (K) meldt sig som borgmesterkandidater. Og det er langt fra tilfældigt, forklarer Ulrik Kjær.

»Hvis du sidder i opposition i Folketinget, er der grænser for, hvor langt du kan komme med dine ideer, modsat hvis du bliver borgmester. Så sidder du lige pludselig i toppen af det politiske hierarki. Godt nok i en mindre enhed, men så kan du virkelig drive politik,« siger Ulrik Kjær.

Ulla Tørnæs fortæller også, at hun ikke ville have stillet op som borgmester, hvis hendes parti stadig var i regering. Derimod afviser Benedikte Kiær, at hendes borgmesterkandidatur i Helsingør har noget at gøre med, at de konservative er i opposition i øjeblikket.

»Jeg stiller simpelthen op, fordi det hele passer sammen. Der er kommunalvalg snart, vælgerforeningen har spurgt mig, og det er jo ikke hver gang, man får den her mulighed stillet i udsigt. Derfor har det på ingen måde noget at gøre med, at vi nu er i opposition,« siger Benedikte Kiær.

Om nogle af de kommende borgmestre kan tænkes at vende tilbage til Slotsholmen, vil fremtiden vise. Både Tina Nedergaard og Ulla Tørnæs har dog begge meldt ud, at de, uanset hvordan kommunalvalget ender, ikke vil stille op ved næste folketingsvalg.

Thomas Adelskov har heller ikke nogen planer om at vende tilbage til Christiansborg. Han kalder borgmesterjobbet det bedste, man kan få.

»Jeg befinder mig rigtig godt. Og jeg tror også, man skal gøre sig klart, når man forlader Christiansborg, at man ikke kan spille på alle heste. Men jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg gik ud i en kommune. Jeg synes, det er rigtig, rigtig spændende. Det giver en nærhed til beslutningerne, som er helt unik,« siger Thomas Adelskov.

Af Jakob Steffensen, jsf@kl.dk