Danskerne tvivler på deres politikere

Selv om vi selv har stemt de politikere ind, som sidder i Folketinget, regionerne og kommunerne, så har mange af os ikke stor tiltro til dem. Det viser en ny undersøgelse, som Momentum har lavet blandt danskerne.

Her er der flere, der har lav end høj tillid til politikerne. For eksempel har cirka en tredjedel af danskerne ”slet ikke” eller ”i mindre grad” tillid til, at lands-, regional- og kommunalpolitikerne kan løse de opgaver, der trænger sig på. Kun mellem 14 og 21 procent af danskerne har ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” tillid til, at politikerne på de tre niveauer kan løse de opgaver, der trænger sig på.

Selv om mellem 41 og 44 procent også svarer, at de ”i nogen grad” har tillid til, at de forskellige politikere kan løse opgaverne, er tallene bekymrende. Det mener Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Det falder ind i et mønster, hvor tilliden til politikerne har været dalende de seneste 10 år. Det er noget bekymrende i den forstand, at Danmark ellers er et land, hvor borgerne har en meget stor generaliseret tillid til hinanden set i forhold til andre lande,« siger Peter Munk Christiansen.

Han mener, tilliden til politikerne er noget af det vigtigste i et demokrati, fordi borgerne afleverer magten og en stor del af deres indtægt til politikerne. Samtidig bruges tilliden mellem borgerne og magthaverne normalt som et termometer for samfundets tilstand.

»Tilliden viser sig at have meget stor effekt på forskellige ting. Den amerikanske forsker Robert Putnam undersøgte i 1990’erne, hvorfor der var så stor forskel på Nord- og Syditalien. Han fandt ud af, at det var, fordi borgerne i Norditalien havde langt større tillid til hinanden, og det havde positive økonomiske konsekvenser,« siger Peter Munk Christiansen.

Politikerne skal holde det, de lover

Også når Momentum spørger til, i hvor høj grad danskerne i almindelighed har tillid til politikerne, tegner der sig et lignende billede. 27 procent har ”slet ikke” eller ”i mindre grad” tillid til kommunalpolitikerne, mens hele 36 procent ikke stoler på lands- og regionalpolitikerne. Og kun mellem 11 og 21 procent har stor tillid til politikerne.

Resultatet overrasker ikke Ulrik Kjær, professor i statskundskab på Syddansk Universitet. Han tror aldrig, tilliden til politikerne kommer i top, fordi de ofte er tvunget til at træffe upopulære beslutninger. Når der eksempelvis sker besparelser på daginstitutions- eller ældreområdet, retter borgerne typisk skytset mod politikerne.

»Ofte virker det som om, debatten går på, at politikere lukker daginstitutioner, fordi de ikke vil borgerne det bedste. Men i virkeligheden gør de det jo, fordi de er presset i forhold til budgettet,« siger Ulrik Kjær.

Han mener derfor, politikerne skal blive bedre til at forklare vælgerne den situation, de står i.

»Det er der mange politikere, som gør rigtig godt. Men der er også nogle i kommunerne, Folketinget og regionerne, som har været for nervøse for at vende pilen mod borgerne selv. Kommunalpolitikerne lukker jo ikke skoler, fordi de synes, det er sjovt. Langt hen ad vejen er det forældrene, som lukker skolerne, fordi de ikke bosætter sig der, hvor der er for mange skoler i forhold til antallet af børn,« siger han.

Den iagttagelse er borgmesteren i Holbæk Kommune, Søren Kjærsgaard (V), enig i. Derudover mener han, at for mange politikere ikke holder det, de lover.

»Vi skal også forklare borgerne de svære ting, selv om det kan være svært at skabe forståelse. Samtidig skal vi sige det, vi gør og gøre det, vi siger. Jeg har aldrig slået et større brød op, end jeg kunne bage. Det har været min tilgang fra start. Derfor var min liste med politiske budskaber ved sidste kommunalvalg heller ikke lang. For jeg vidste godt, at vi havde en anstrengt økonomi, og at det primære var at få rettet op på det,« siger Søren Kjærsgaard.

Politikere er forskellige

Professor Peter Munk Christiansen mener, at tonen i debatten mellem politikerne er gået i tomgang, og at det kan være en grund til, at tilliden til politikerne ifølge flere andre undersøgelser er dalende i disse år.

»Politikerne skal i højere grad til at udstede løfter, de rent faktisk kan holde. Samtidig skal de bruge mindre tid på at fortælle, hvor dårlige modstanderne er, frem for hvad de selv står for. Danskerne er der ikke noget galt med i denne sammenhæng. De bruger deres sunde fornuft. Hvis der skal gøres noget, er det noget, politikerne må gøre hver for sig og sammen i partierne,« siger Peter Munk Christiansen.

Men én politiker kan ikke tage ansvar for, hvordan andre handler, mener Søren Espersen (DF), 2. næstformand i Folketingets Præsidium. Derfor er det forkert at sætte alle politikerne i én kasse. Søren Espersen er dog enig i, at politikerne skal holde det, de lover, og sige, hvad de mener.

»Men det kræver også, at vi forklarer vælgerne, hvorfor den nuværende regering er noget bras. Vi skal finde oppositionens svage punkter og tordne mod dem. Det hører med til demokratiets spilleregler. Ellers er der ingen grund til, at man ikke selv stemmer på dem, hvis man ikke kan sige noget ufordelagtigt om dem, som sidder,« siger Søren Espersen og tilføjer:

»Jeg er ikke nervøs for at sige til folk, hvis der er noget, de gør ragende forkert. Jeg er oppe i mange meningsudvekslinger, når jeg er ude, og jeg føler bestemt ikke, jeg taler folk efter munden. Hvis jeg gjorde det, så havde jeg nok været statsminister i dag,« siger Søren Espersen.

Af Trine Møller, trm@kl.dk