Danskerne foretrækker kommunal jobformidling

Hvem skal have ansvaret for at skaffe de ledige i arbejde? Mens især fagbevægelsen kæmper for, at ansvaret helt eller delvist skal flyttes fra kommunerne og over i en regional eller statslig konstruktion, mener kommunerne, at ansvaret ligger rigtigt i dag hos dem. Og i løbet af de kommende måneder vil det formentlig blive et brandvarmt spørgsmål i trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen og de private og offentlige arbejdsgivere.

Nu kan kommunerne glæde sig over opbakning fra danskerne: 53 procent mener, at kommunerne bør have ansvaret for jobformidlingen, mens kun 20 procent foretrækker staten, og 14 procent vil have regionerne på banen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Momentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Og billedet er vel at mærke det samme hos de, som selv har været arbejdsløse inden for de seneste to år og i den forbindelse været i kontakt med et jobcenter.

Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg og til daglig borgmester i Rødovre, glæder sig over resultatet.

»Kommunerne er de eneste, som kan skabe sammenhæng mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse for alle ledige. Og det er derfor kommunerne, som kan sætte ind, hvis problemet ikke kun er ledighed, men også er socialt eller sundhedsmæssigt. Derfor giver det enstrengede system på beskæftigelsesområdet fantastisk god mening, og jobcentrene ligger helt naturligt i kommunerne,« siger Erik Nielsen.

Han peger også på, at kommunerne har et meget klart økonomisk incitament til at få de ledige hurtigt i arbejde, fordi kommunerne hænger på udgifterne, hvis det ikke lykkes at få folk i arbejde.

Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for LO’s beskæftigelsespolitik, kæmper derimod for, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen skal tages fra kommunerne. Han ønsker, at ansvaret lægges tilbage til staten, hvor det lå, inden jobcenterreformen trådte i kraft i august 2009. Konkret vil han så have landet opdelt i seks-otte beskæftigelsesregioner. Og han lader sig ikke anfægte af, at befolkningen ikke bakker ham op.

»Deltagerne i undersøgelsen er jo bare blevet spurgt, om indsatsen skal ligge i kommunerne, regionerne eller staten. Men når de tænker regioner, tænker de, at det er noget med sygehuse, og staten er meget langt væk, og derfor vælger de kommunen. De er jo aldrig blevet præsenteret for den løsning med seks-otte beskæftigelsesregioner, som, vi mener, er den rigtige,« siger Ejner K. Holst.

Kommunale forskelle er blevet mindre

Ejner K. Holst pointerer, at han ikke kritiserer medarbejderne i de kommunale jobcentre, men mener, at systemet er designet forkert:

»Vi har jo ikke reelt 92 arbejdskraft-oplande, som der er 92 jobcentre i dag. Set med vores øjne har vi 6-8 arbejdskraft-oplande i Danmark. Og problemet er, at de kommunale jobcentre i overvældende grad fokuserer på mulige job inden for kommunegrænsen. Det er vores klare oplevelse, og samtidig ved vi, at der er alt for store forskelle på, hvor længe man går ledig i de forskellige kommuner, og hvordan kommunerne griber indsatsen an.«

KL-udvalgsformand Erik Nielsen kan ikke genkende LO-fagbevægelsens argument om, at der er for stor forskel på, hvor længe man går ledig fra kommune til kommune. Han henviser til en ny KL-analyse, som sammenligner, hvor længe dagpengemodtagere gik ledige i forskellige kommuner i 2005, 2008 og 2011. Og den viser faktisk, at der er mindre forskel på ledighedsperioden mellem kommunerne i 2011 – hvor kommunerne havde ansvaret for jobcentrene – end i både 2005 og 2008, hvor den statslige arbejdsformidling havde ansvaret.

»Det er en myte, som fagbevægelsen altid fremfører, at kommunegrænsen er afgørende for, hvor længe det tager, før de ledige kommer i arbejde. Men det er simpelthen ikke korrekt, hvilket denne analyse jo dokumenterer. Der er forskelle, men de skyldes konjunkturer og regionale og lokale erhvervsforskelle. Og de forskelle har altid været der – også dengang staten havde ansvaret for indsatsen,« siger Erik Nielsen.

Ejner K. Holst erkender, at de lokale forskelle ikke nødvendigvis er en konsekvens af, at jobcentrene er kommunale:

»Man må endelig ikke tro, at vi har den opfattelse, at alt var rosenrødt i gamle dage under AF (den statslige arbejdsformidling, red.). Det var det ikke, og derfor vil vi opfinde et helt nyt system.«

Forsigtigt regeringsgrundlag

Fagbevægelsen har hele tiden været en arg modstander af, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen blev placeret i kommunerne. Og Socialdemokraterne og SF har også, før de kom i regering, lagt op til, at ansvaret skulle tages fra kommunerne. De radikale er dog betydeligt mere skeptiske over for en omlægning, og i det fælles regeringsgrundlag er der intet håndfast om ændringer i organiseringen af indsatsen. Her står der blot, at:

»Større organisatoriske ændringer på beskæftigelsesområdet forberedes grundigt og annonceres i god tid. Regeringen vil indgå dialog med de relevante parter om eventuelle ændringer af organiseringen af beskæftigelsesindsatsen.«

Det forventes, at den dialog vil blive en del af de trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og private og offentlige arbejdsgivere, som vil blive skudt i gang inden for de næste par måneder.

I den borgerlige opposition afviser Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs blankt, at Venstre vil lægge stemmer til en reform af beskæftigelsesområdet, der lægger indsatsen helt eller delvist væk fra kommunerne.

»Vi står fuldstændig fast på, at vi ønsker at fastholde den enstrengede beskæftigelsesindsats og ansvaret forankret i kommunerne. Det er kommunerne, som kender borgerne bedst, og som derfor bedst ved, hvad der kræves for at få dem i arbejde igen. Samtidig er det rigtig, rigtig fornuftigt, at vi har en enstrenget indsats, hvor alle ledige går ind ad den samme dør,« siger Ulla Tørnæs, som glæder sig over, at danskerne også helst ser jobformidlingen placeret hos kommunerne:

»Jeg ser resultatet som udtryk for, at jobcentrene i betjeningen af de ledige fungerer rigtig godt. Man hører mest kritik og negative historier, men det kan jeg heller ikke genkende. Jeg synes, at jobcentrene gør det fantastisk godt.«

Mangel på dokumentation

Michael Svarer, professor ved Aarhus Universitet og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, forsker blandt andet i arbejdsmarkedspolitik, og hvilke redskaber der bedst får ledige i arbejde. Og han mener, at debatten om beskæftigelsesindsatsens placering er præget af mange påstande uden ret megen dokumentation. Det gælder eksempelvis fagbevægelsens hovedargument om, at kommunerne tænker for snævert i job inden for kommunegrænsen.

»Reelt ved vi ikke, om det er rigtigt. Man har jo ikke lavet et kontrolleret forsøg, hvor man eksempelvis har givet 50 procent af de ledige til de kommunale jobcentre og 50 procent til nogle andre for derved at kunne se, om kommunerne er for dårlige til at tænke over kommunegrænsen,« siger Michael Svarer.

Han peger på, at man kan bruge helt det samme argument imod fagbevægelsens eget forslag om at inddrage a-kasserne mere i jobindsatsen. Konkret foreslår LO, at a-kasserne får ansvaret for sine egne ledige medlemmer i de første seks måneders ledighed.

»Hvis man mener, at Randers Kommune ikke er tilstrækkeligt opmærksom på jobmulighederne i Århus, kan man vel også mene, at Metals a-kasse kun er opmærksom på jobmulighederne som smed og ikke ser nok på, om der er jobmuligheder i andre brancher. Men der er ikke dokumentation for nogen af delene.«

Michael Svarer peger på, at det tætteste, man kommer en sammenligning mellem det kommunale jobcenter og a-kassernes evne til at få de ledige i job, er et forsøg fra Københavns Kommune, hvor fire a-kasser overtog jobindsatsen for deres ledige medlemmer i en periode. Det blev evalueret af et uafhængigt konsulentfirma, og konklusionen blev, at a-kasserne i bedste fald klarede sig lige så godt som jobcentret.

Michael Svarer siger dog, at fagbevægelsen har ret i, at der kan være ret stor forskel på, hvilke redskaber de forskellige kommuner benytter mest i beskæftigelsesindsatsen.

»Men det kan jo også være fornuftigt, at der er stor forskel, hvis der er forskel på de lokale arbejdsmarkeder og gruppen af ledige. Det er ikke et bevis for, at den ene kommune gør det rigtige, og den anden gør det forkerte,« siger Michael Svarer.

Omvendt er der heller ikke solid dokumentation for, at det er lykken at have jobcentrene forankret i kommunerne:

»Det sympatiske ved, at indsatsen ligger i kommunerne, er jo, at det kan give noget synergi, at det hele er samlet under ét tag. Det er jo den argumentation, som kommunerne bruger. Det giver mening, men omvendt kan vi heller ikke her bevise, at det har en positiv effekt,« siger Michael Svarer.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk