Ældre er på lykkepillen

Ældre danskere tager markant mere antidepressiv medicin end deres yngre medborgere. Det viser nye tal fra Statens Serum Instituts database medstat.dk. 23,3 procent af befolkningen over 80 år tog i 2011 medicin mod depression, mens tallet for hele befolkningen var 8,3 procent. Med andre ord er der næsten tre gange så stor sandsynlighed for, at +80-årige tager antidepressiv medicin.

I Ældre Sagen mener seniorkonsulent Margrethe Kähler, at alt for mange ældre er på antidepressiv medicin.
 »Vi ved, at medicinen er stærkt vanedannende og samtidig ofte uden virkning på den ældres tilstand. Den udbredte medicinering er et udtryk for, at det er nemt at give en recept på medicin, når en ældre har problemer. Det er langt sværere at sige til dem, at de måske skal gøre noget andet i deres liv, for eksempel dyrke mere motion, deltage i en læsegruppe, eller at de kun skal tage pillerne i en overgangsperiode,« siger Margrethe Kähler.

Også i Sundhedsstyrelsen er der stor opmærksomhed på lægernes udskrivning af antidepressiv medicin til de ældre. Det fortæller enhedschef Søren Brostrøm. Og Sundhedsstyrelsen har løbende gjort lægerne opmærksomme på problematikken.

»Tallet er påfaldende højt, og det er bekymrende, at så mange ældre får antidepressiv medicin. Specielt efter at et studie sidste år viste, at antidepressiver ikke har nogen effekt på demente med Alzheimers. Men vi har en fornemmelse af, at lægerne stadig er for hurtige til at udskrive medicin,« siger Søren Brostrøm.

Han kalder det også et advarselstegn, at de danske ældre tager væsentligt mere antidepressiv medicin end eksempelvis de jævnaldrende nordmænd, som ellers på mange måder er sammenlignelige. Dog håber Søren Brostrøm, at 2011 var et lille vendepunkt. Det var nemlig første gang i årevis, at andelen af ældre på antidepressiv medicin faldt en anelse – med 0,4 procentpoint – men det er for tidligt at sige, om det bliver et decideret knæk på den opadgående kurve.

Medicin skal have dokumenteret effekt

Selv om lægemidlerne mod depression har fået færre bivirkninger i de seneste år, er et overforbrug blandt demente alvorligt. Et engelsk studie fra 2009 viste en markant øget dødelighed blandt demente, der var på antidepressiv medicin. Kendte bivirkninger er blandt andet også maveblødninger og lavt natrium i blodet, hvilket kan gøre folk forvirrede.

Annette Lolk, klinisk lektor ved Syddansk Universitet og overlæge på Region Syddanmarks ældrepsykiatriske afsnit i Odense, peger på, at der ikke er noget underligt i, at flere ældre bruger antidepressiv medicin end i andre aldersgrupper. Ældre har nemlig mere fysisk sygdom og flere blodpropper, og begge dele giver notorisk en højere risiko for en efterfølgende depression. Men når det er sagt, mener hun også, at det er i overkanten, når næsten hver fjerde ældre over 80 år får antidepressiv medicin.

»Der er uden tvivl nogle, som ikke burde have medicinen. Og man kan ikke nægte, at nogle formentlig får det uden positiv effekt,« siger Annette Lolk.

Hun fremhæver, at lægen skal kunne dokumentere en virkning af medicinen for den enkelte, og hvis det ikke er tilfældet, bør patienten trappes ud af medicinen. Men det skal vel at mærke ske meget omhyggeligt, siger Annette Lolk:

»Medicinen har en positiv effekt for mange, selv om de ikke nødvendigvis selv tror det. Og man skal også huske, at det har alvorlige konsekvenser, hvis ældre får en ny depression, fordi man tager pillerne fra dem. Så kan depressionen blive kronisk.«

Margrethe Kähler, seniorkonsulent i Ældre Sagen, mener, at de praktiserende læger skal være mere opmærksomme på andre tilbud end medicin til ældre, som er i en livskrise eller føler sig ensomme. Hun peger blandt andet på mange kommuners tilbud om sorggrupper eller fælles aktiviteter for ældre.

»Forskningen viser, at sociale relationer er det afgørende for at bevare livsmodet. Og piller hjælper jo ikke mod ensomhed. Læger har kæmpestor autoritet i forhold til de fleste ældre patienter, og derfor ville det virke meget stærkt, hvis lægen sagde, at de ikke skal tage piller, men i stedet deltage i en social aktivitet eller få noget motion. Det vil virke meget bedre, end hvis en pårørende siger det,« siger Margrethe Kähler, som konkret foreslår, at lægerne skal indføre ”blå” recepter, hvor de ordinerer social kontakt som kontrast til de gule medicin-recepter.

Ingen plads til de ældre

Michael Dupont, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg, er også ”lidt nervøs for”, om for mange ældre havner på antidepressiv medicin i disse år. Og han erkender, at lægerne måske ikke er gode nok til at følge op på, om medicinen virker, eller man måske skal stoppe med det.

»Mange kommer i livets slutfase ind i nogle problemer og mister nogle impulser, som godt kan fortolkes som en depression. Men tidligere ville vi ikke have behandlet dem med medicin, fordi vi måske vurderede, at forholdet mellem medicinens effekt og bivirkninger ikke faldt ud til fordel for medicinering. Men de nyere præparater har betydeligt færre bivirkninger, og de fleste patienter tager jo gerne imod medicinen,« siger Michael Dupont, som derfor mener, at mange læger anlægger den vinkel, at det ikke kan skade alverden at udskrive medicin til mennesker i livets ”slutfase”.

Han er dog enig i, at nogle ældre hellere skulle ”ordineres social kontakt” frem for at blive medicineret:

»Når jeg synes, det er bekymrende med så mange ældre på antidepressiv medicin, er det ikke så meget for den enkelte ældre patient, men mere fra et samfundsmæssigt perspektiv. Er det virkelig så slemt at blive gammel i det her samfund, at over 50.000 ældre skal være på antidepressiv medicin? Er der virkelig ikke andet, der kan give dem mere mod og livslyst? Problemet er jo grundlæggende, at mange ældre ikke føler, at der er brug for og plads til dem, og at det var bedre, hvis de ikke var her,« siger Michael Dupont.

Annette Lolk, klinisk lektor ved Syddansk Universitet og overlæge på Region Syddanmarks ældrepsykiatriske afsnit i Odense, mener også, at de praktiserende læger bør tænke mere i andre løsninger end antidepressiv medicin. Men det er lettere sagt end gjort.

»Den praktiserende læge forsøger jo blot at gøre det bedste for patienten. Ældre kan desværre ikke få økonomisk støtte til psykoterapi, og der er ikke så mange andre tilbud. Kommunerne har sparet på dagtilbuddene i de seneste år, og der er for få psykiatere med speciale i ældre, som de praktiserende læger kan søge råd hos, hvis de er i tvivl om en diagnose eller behandling,« siger Annette Lolk.

Hun fremhæver samtidig, at vi som samfund ikke må komme for langt i den anden grøft, hvor antidepressiv medicin bliver problematiseret for meget.

»Det er en meget nuanceret historie, for selv om der er ældre, som ikke burde have medicin, er der jo også dem, for hvem medicinen har en klar effekt. Når depressionen behandles, bliver den ældre mere motiveret til social kontakt og eksempelvis motion. Og der er også stadig ældre, som burde tage medicin, men ikke vil,« siger Annette Lolk.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL's Analyseenhed