Sverige viser vejen til væksten

Traditionelt har Sverige været Danmark overlegen, når det kom til musik og sport. Til gengæld har vi fulgt godt med svenskerne på den økonomiske front, hvor vi i mange år har kunnet præstere vækstrater og økonomisk velstand på niveau med eller over vores broderfolk.

Nu ser denne bastion imidlertid også ud til at falde. Hvor Danmark hænger fast i dyndet og kæmper hårdt for at runde to procent i økonomisk vækst, har svenskerne tonset derudad og præsteret en økonomisk vækst på næsten fem procent ifølge EU’s statistiske kontor Eurostat.

Udviklingen har også betydet, at Sverige nu overgår danskerne i rigdom pr. indbygger. Hvor bruttonationalproduktet pr. person i Danmark ifølge de seneste tal fra OECD er på 36.810 amerikanske dollars, så har hver svensker 37.747 dollars at gøre godt med. Og spændet bliver med al sandsynlighed større i 2011 og 2012, hvor Sverige forventes at have vækstrater på henholdsvis 3,3 og 2,3 procent, mens Danmark må tage til takke med mere beskedne 1,9 og 1,8 procent.

I den senere tid er roserne mildest talt også væltet ned over Sverige og de svenske politikeres håndtering af den økonomiske situation. Blandt andet var den økonomiske samarbejdsorganisation OECD i slutningen af januar ude med en rapport, der gav det svenske vækstmirakel fine ord med på vejen.

»Set over en bred kam klarede Sverige sig godt under krisen, og økonomien har nu i et stykke tid været solidt på vej op,« lød konklusionen i rapporten, der tiltrak sig stor opmærksomhed, hvilket dog også skyldtes OECD-generalsekretær Angel Gurrías beskrivelse af svensk økonomi, der i hans optik er ”lige så stærk som Pippi Langstrømpe”.

Svenskernes økonomiske succes er heller ikke gået Danmarks Nationalbanks opmærksomhed forbi. I nationalbankens seneste kvartalsoversigt er der viet et helt kapital til nabolandets økonomi, der blandt andet fremhæves for den markante vækst i produktiviteten.

Svenske virksomheder er overlevere

Men hvorfor er produktiviteten på de svenske virksomheder tonset op i en periode, hvor vi i Danmark har så svært ved at øge produktiviteten og væksten, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ligefrem har set sig nødsaget til at nedsætte et Vækstforum?

Spørger man i Västsvenska Industri- og Handelskammeran, der er interesseorganisation for 2.600 svenske virksomheder, deriblandt Swedbank, Nobel Biocare, Kinnarps og Volvo, lyder svaret, at det blandt andet er erfaringerne fra den økonomiske krise i begyndelsen af 1990’erne, som Sverige nyder godt af.

»Krisen i 1991 og 1992 ramte svensk erhvervsliv meget hårdt. De virksomheder, der ikke gik under, lærte imidlertid, hvordan man overlever i svære tider, så da den finansielle krise ramte verden i 2008, var de svenske virksomheder godt klædt på til at håndtere krisen,« siger Johan Trouvé, direktør for handelskammeret, og uddyber:

»Lynhurtigt nedbragte virksomhederne deres udgifter, og derfor kom meget få virksomheder i økonomiske problemer. Det betød også, at de var godt gearet til at skrue op for hastigheden, da økonomien igen begyndte at gå frem.«

Som bevis fremhæver Johan Trouvé, at der i Sverige i modsætning til i Danmark har været meget få konkurser.

Det svenske erhvervslivs omstillingsparathed er dog kun en del af forklaringen på, at den økonomiske vækst i Sverige er røget så kraftigt i vejret. Mindst lige så vigtigt er det ifølge Johan Trouvé, at svensk erhvervsliv er meget forskelligartet.

»Der var selvfølgelig en del af de svenske virksomheder, som blev ramt hårdt af finanskrisen. Men andre virksomheder gik det ganske godt for,« siger Johan Trouvé, der blandt andet fremhæver Hennes & Mauritz som et eksempel på en virksomhed, der kom godt igennem krisen.

I den skandinaviske storbank Nordea mener cheføkonom Helge Pedersen også, at en stor del af forklaringen på de store produktivitetsstigninger i Sverige skal findes i sammensætningen og størrelsen af svensk erhvervsliv:

»Hvor vi i Danmark har mange små og mellemstore virksomheder, er mange svenske virksomheder meget store. Det betyder, at de svenske virksomheder har lettere ved at udnytte stordriftsfordele og har bedre muligheder for at rationalisere, eksempelvis ved at bruge robotter og ny teknologi.«

De svenske virksomheders størrelse gør også, at de ofte ledes mere professionelt end de små og mellemstore danske virksomheder, hvilket også sætter sit præg på produktiviteten, mener Helge Pedersen. Og så spiller det ind, at de svenske virksomheder blandt andet qua deres størrelse i højere grad konkurrerer på et globalt marked, hvor kravene til produktivitetsforbedringer er større end til en mindre dansk virksomhed, der kun gør forretninger i Danmark.

»Endelig skal du heller ikke glemme, at mange danske virksomheder er i servicebranchen, hvor det er svært at foretage effektiviseringer. Det er nu engang lettere i en klassisk industrivirksomhed,« siger Helge Pedersen.

Hvad kan vi lære?

Spørgsmålet er, hvor meget de danske virksomheder kan lære af de svenske. På kort sigt bliver det svært at ændre på de danske virksomheders størrelse, forskellighed eller branchetilknytning. Det efterlader omstillingsparatheden som den ene faktor, hvor danske virksomheder måske kan have succes med at efterabe de svenske virksomheder.

Til gengæld påpeger flere økonomiske eksperter, at de danske politikere kan drage nytte af de svenske erfaringer. En af disse eksperter er professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der er medlem af den svenske pendant til det økonomiske råd og derfor har et indgående kendskab til broderlandets økonomiske politik.

»Der er helt sikkert nogle ting, vi kan lære af svenskerne. Især i forhold til at styre den offentlige økonomi, som har været et problem i Danmark og også fremadrettet vil være en udfordring,« siger han.

I Sverige er de offentlige udgifter underlagt et løbende udgiftsloft i stil med de danske mellemfristede mål for væksten i det offentlige forbrug. Forskellen er bare, at de i Sverige overholder målene. Samtidig er der i Sverige et krav om et overskud på de offentlige finanser på mindst én procent af bruttonationalproduktet set over et konjunkturforløb.

»Dette »finanspolitiske ramverk« har været ret effektivt og er grunden til, at Sverige har haft godt styr på de offentlige finanser, hvilket har givet en stabil baggrund for den økonomiske udvikling – ikke mindst under finanskrisen,« siger Torben M. Andersen.

Han tilføjer, at det også har haft stor betydning, at der er gennemført en række reformer af arbejdsmarkedet – nogle efter dansk forbillede – og at svenske lønmodtagere har fået mere beskedne lønstigninger end deres danske kolleger. Det synspunkt deles af Nationalbanken, der i sin seneste kvartalsrapport skriver:

»Sverige har forbedret sin lønkonkurrenceevne siden midten af 1990’erne, mens den omvendt er blevet udhulet i Danmark. Det skyldes først og fremmest, at den gennemsnitlige årlige vækst i produktiviteten har været to en halv gang stærkere i Sverige end herhjemme. På trods heraf har lønstigningstakten i Sverige været mindre.«

Endelig spiller det også ind, at svenskerne har draget fordel af den flydende valutakurs under finanskrisen. Her faldt den svenske krone voldsomt, hvilket bidrog til at gøre de svenske produkter billigere at købe for udlandet til fordel for de svenske eksportvirksomheder. Samtidig betød faldet i den svenske krones værdi, at danskere, finner og nordmænd valfartede til Sverige for at købe de billige svenske varer.

Vi har intet at skamme os over

Men selv om svenskerne giver os økonomisk og produktivitetsmæssigt baghjul i disse år, så er Venstres finansordfører Jacob Jensen ikke synderligt imponeret.

»Hvis du tager et kig på svenskernes økonomiske historie, så mener jeg ikke, at der er grund til at falde bagover af benovelse. De har haft nogle meget alvorlige kriser gennem tiden, som jeg nødigt ser, at vi kopierer i Danmark,« siger han.

Jacob Jensen anerkender dog, at svenskerne i øjeblikket har højere vækstrater end i Danmark, men det sker for ham at se på en billig baggrund, da svenskerne kom fra et lavere niveau, end vi gør.

»Skal jeg endelig pege på et par områder, hvor vi kan lære af svenskerne, så er det nok i forhold til deres styring af den offentlige økonomi og brug af konkurrenceudsættelse. Men altså, jeg glæder mig da over svenskernes succes. Sverige er et af vores vigtigste eksportmarkeder, og vi er afhængige af, at svenskerne – og for den sags skyld tyskerne – får deres økonomi tilbage på sporet, hvis dansk økonomi skal op i gear,« siger Jacob Jensen.

Af Peter G.H. Madsen