Svage ledige har meget langt til job

En hård – eller rettere svag – kerne af ledige har så massive helbredsproblemer, at de har overordentlig langt til et job. Det viser en ny analyse fra Anvendt KommunalForskning (AKF), som systematisk har fulgt de kontanthjælpsmodtagere, som var kategoriseret i matchgruppe 4 eller 5 i januar 2007. Næsten hver fjerde har en psykisk lidelse, hver sjette har et misbrugsproblem, og over halvdelen har været på skadestuen inden for det seneste år. Alt i alt har flere end otte ud af ti i gruppen så massive helbredsproblemer, at de ikke umiddelbart kan bestride et job.

Hans Hummelgaard, vicedirektør i AKF, er overrasket over problemernes omfang. Og han mener, at der skal en meget målrettet og individuel indsats til, hvis det skal lykkes at få de svageste kontanthjælpsmodtagere i job.

»Vi vidste, at det her var en tung gruppe, men undersøgelsen dokumenterer, at det er virkelig massive helbredsproblemer, og at de ofte har en lang række af problemer. Mange af dem har derfor også brug for andre former for indsatser end de rent beskæftigelsesrettede, hvis de skal i arbejde.«

På jobcentrene, som skal forsøge at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i arbejde, nikker man genkendende til billedet af en gruppe med langt større problemer end at være arbejdsløse, fortæller Hans Erik Lund Rasmussen, chef for Slagelse Jobcenter.

»Mange har både faglige, personlige og sociale problemer, og oven i det kommer der forskellige helbredsproblemer. Og det er jo ikke influenza eller sådan noget. Nej, det er psykiske og fysiske problemer, som gør det meget vanskeligt for dem at komme ud på arbejdsmarkedet,« siger Hans Erik Lund Rasmussen.

For beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er det ingen overraskelse, at denne gruppe har mange og sammensatte problemer, men det ændrer ikke på, at hun mener, det er realistisk at få dem i arbejde.

»Mange af deres problemer er jo ikke permanente. Misbrug og psykiske lidelser kan oftest helbredes med den rette indsats. Og tidligere projekter har vist, det er muligt at få de svage kontanthjælpsmodtagere i arbejde,« siger Inger Støjberg og slår fast:

»Jeg vil simpelthen ikke være med til at koble nogle mennesker af på perronen. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at finde frem til den rest af arbejdsevne, som disse mennesker har. Og i nogle tilfælde bliver vi måske positivt overraskede og finder ud af, at de kan mere, end vi tror. Men vi må aldrig opgive dem.«

Så vidt er praktisk talt alle aktører enige. Det er hverken samfundsøkonomisk eller menneskeligt den rigtige løsning bare at sende de svageste ledige på førtidspension. Men den nye AKF-undersøgelse viser sort på hvidt, at det langt fra er nogen let opgave at få dem i arbejde. Kun 12 procent af kontanthjælpsmodtagerne i matchgruppe 4 og 5 i januar 2007 var blevet selvforsørgende to år senere. Modsat var 29 procent endt på førtidspension.

AKF’s vicedirektør Hans Hummelgaard mener, at undersøgelsen viser, at der skal nye ting på menuen, hvis vi skal hjælpe denne gruppe borgere ind på arbejdsmarkedet.

»Med de problemer, disse mennesker slås med, skal der mere til. Der er behov for at få udviklet de metoder og indsatser, man bruger, og måske lave nogle eksperimenter med nye former for indsatser,« siger Hans Hummelgaard.

Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, mener også, vi må erkende, at der skal en helt særlig indsats til, hvis de svageste ledige skal komme i job frem for at havne på en permanent offentlig ydelse. En stærk social og sundhedsmæssig indsats skal kombineres med et konstant blik for, hvordan den enkelte kan få bare en enkelt fod indenfor på arbejdsmarkedet. Men det kommer til at kræve en kæmpe indsats fra mange forskellige instanser, hvis målet skal nås.

»Ingen skal havne på førtidspension, før vi har gjort en meget grundig indsats for at ruste dem til arbejdsmarkedet. Men der er ingen hurtige og nemme løsninger. Så hvis det skal lykkes, er det ekstremt vigtigt, at alle, lige fra Folketinget, virksomhederne, sundhedssystemet og kommunerne, bidrager og arbejder i samme retning,« siger Erik Nielsen.

Han peger på et akut problem i forhold til de mange ledige med psykiske lidelser, hvor Momentum i januar-nummeret dokumenterede, at mange jobcentre oplever lange ventetider på at få ledige udredt og behandlet i det psykiatriske system.

Job kan løse problemer

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg erkender, at det kræver en bred og sammenhængende social- og sundhedsindsats, hvis de svageste ledige skal i arbejde. Men samtidig skal der hele tiden være fokus på jobmulighederne:

»Jeg tror ikke på, man skal løse alle problemerne først og derefter tænke på, hvordan vedkommende får et job. Man må aldrig miste jobfokus, og så må man løse de problemer, vedkommende har, hen ad vejen. Mange problemer løser også sig selv, hvis man først får et job og en stabil tilværelse.«

Ifølge Bettina Post, formand for de socialrådgivere, som blandt andet sidder på jobcentrene og skal hjælpe folk i arbejde, er det dog en helt forkert tankegang.

»Regeringen har en helt vanvittig stærk tro på, at hvis bare folk får et job, så forsvinder de andre problemer som dug for solen, men sådan er det altså ikke. Og der er ingen, der finder et job med så mange problemer, som mange af de her mennesker har. Det er der ikke nogen arbejdsgivere, som kan overskue,« siger Bettina Post, som i stedet mener, der skal mere fokus på de sociale problemer.

Mindre bureaukrati, tak

I Slagelse arbejder man allerede tæt sammen med områdets virksomheder og forsøger at kombinere den sociale og sundhedsmæssige indsats med beskæftigelsesindsatsen.

»Du er nødt til at se på det sociale først, for de kan slet ikke rumme beskæftigelse inde i deres hoved i forhold til det kaos, der er, eller den problemstilling, der fylder,« forklarer Hans Erik Lund Rasmussen, chef for Slagelse Jobcenter.

Slagelse har derfor indført en niveaudelt aktivering. Her kan de svageste borgere, der har neuroser, angst og andre diagnoser og som ikke kommer uden for hjemmet, starte med et tilpasset, kommunalt tilbud, som kan være med til at sætte orden i det kaos, der ofte er i disse menneskers liv.

Når basiskompetencer som at stå op og klare de daglige rutiner er kommet på plads, kan man enten gå over i et projekt om job og helbred, hvor man sætter endnu mere fokus på beskæftigelseselementet og drosler ned på helbredssituationen, eller over i et almindeligt aktiveringstilbud, forklarer Hans Erik Lund Rasmussen.

»Det har været en succes. Vi er en af de få kommuner, der har et fald i tildeling af førtidspensioner. Og det er jo netop med afsæt i, at vi siger, der er brug for alle,« siger Hans Erik Lund Rasmussen.

Netop bedre muligheder og tid til en individuel sagsbehandling vil ifølge Bettina Post kunne hjælpe flere på rette spor, men for mange sagsbehandlere tager antallet af sager og bureaukratiske regler for meget tid til, at de kan nå at lave socialt arbejde med dem, der har brug for det.

»Som det er nu, kan sagsbehandleren nå at tale med borgeren et kvarter hver tredje måned og intet andet. Og det bliver ingen hjulpet af. Det er ren samlebånd uden udvikling,« siger Bettina Post, der ikke er i tvivl om, hvad der skal til for at ændre på det:

»Vi skal have fjernet alle de overflødige regler om, hvilket tilbud den enkelte ledige skal have hvornår. Så kunne de, der ikke har så meget brug for hjælp, få lov til at passe deres jobsøgning, og så kunne vi bruge kræfterne på at hjælpe dem, der har brug for det og gøre det langt mere målrettet til den enkelte.«

Det er Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, helt med på. Kommunerne fremlagde for få måneder siden deres bud på en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, og her er et opgør med alle reglerne netop omdrejningspunktet.

»Nogle af de svageste ledige har brug for en meget intensiv og skræddersyet indsats, og det vil vi meget gerne levere. Men som reglerne er i dag, tvinges vi til at bruge for mange ressourcer til samtaler med og aktivering af ledige, som ville klare sig mindst lige så godt uden. Vi vil meget gerne måles, men så skal det være på resultaterne og ikke på rigide proceskrav,« siger Erik Nielsen.

Selv om Inger Støjberg gerne vil være med til at afbureaukratisere, vil hun ikke ændre reglerne for, hvornår de ledige har ret til samtaler og aktivering:

»Tidligere kunne vi se en tendens til, at nogle ledige – og specielt de allersvageste – bare blev en sag, som lå og samlede støv på hylden. Det er vigtigt, at de ledige har nogle rettigheder i forhold til systemet. Det vil jeg ikke opgive, selv om vi skal gøre en særlig indsats for nogle.«

Af Jens Jørgensen. jjr@kl.dk