Psykiatrien er presset til kanten

Der kommer flere og flere patienter ind, og de ryger hurtigere og hurtigere ud igen. Det er den kontante historie om udviklingen i det psykiatriske system siden 2000. Hele 121.176 danskere var i 2009 i kontakt med de psykiatriske hospitaler eller dertil knyttede ambulante enheder og skadestuer. Det er en stigning på næsten 40.000 – eller 48 procent – i forhold til 2000.

Samtidig er det samlede antal sengedage for psykiatriske patienter fra 2000 til 2008 faldet med 20 procent til trods for, at der er blevet mange flere patienter. Færre patienter bliver indlagt, og de, der gør, bliver hurtigere udskrevet. Denne udvikling oprulles i en ny rapport om opgaveudviklingen på psykiatriområdet siden 2000, som Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet for KL. Rapporten bygger på data fra Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister om antallet af psykiatriske patienter og fokusgruppeinterview med i alt 25 medarbejdere i den regionale behandlingspsykiatri, den kommunale socialpsykiatri og de kommunale jobcentre.

Udviklingen er et stykke hen ad vejen udtryk for en bevidst strategi om, at psykiatriske patienter i højere grad skal inkluderes i samfundet og opsamles af distrikts- og socialpsykiatrien frem for at være indlagt på de psykiatriske afdelinger. Men udviklingen er gået helt over gevind i takt med, at antallet af psykiatriske patienter er steget voldsomt, mener Poul-Erik Carlsen, formand for Danske Psykiateres og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation.

»De psykiatriske patienter lider under, at de skal være meget syge for at være indlagt, og det er meget kort tid, de kan være indlagt. De bliver knap nok færdigbehandlet, inden de ryger videre ud i noget ambulant behandling. Og det giver så også meget store problemer for den mellemgruppe, der ikke er syge nok til at blive indlagt, fordi der også er lang ventetid til ambulant behandling,« siger Poul-Erik Carlsen.

Antallet af normerede sengepladser på de psykiatriske afdelinger er faldet med 22 procent fra 4.100 i 2000 til 3.200 i 2008. Og det er ifølge psykiaternes formand blevet for voldsomt.

»Selvfølgelig skal man tilstræbe, at behandlingen går effektivt og hurtigt, men tiden er jo også en væsentlig faktor i al heling. Der er en grænse for, hvor meget man kan forcere behandlingen, og vi er nået langt over grænsen,« siger Poul-Erik Carlsen.

Jes Gerlach, overlæge i psykiatri og grundlægger og tidligere formand for Psykiatrifonden, er enig i, at antallet af sengepladser er kommet under den fornuftige grænse.

»Behandlingspsykiatrien udskriver tit patienterne lidt for tidligt, fordi der ikke er pladser nok. Og så får vi de her svingdørspatienter, som er et stort problem,« siger Jes Gerlach.

I regeringspartiet Venstre erkender man, at nedskæringerne af sengepladser har nået smertegrænsen.

»Regeringen har derfor i samarbejde med satspuljepartierne pointeret over for regionerne, at smertegrænsen er nået nu, og der snarere er behov for, at der bliver oprettet især specialiserede sengepladser,« siger Sophie Løhde, psykiatriordfører for Venstre.

Hun henviser til, at psykiatrien ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets tal er blevet løftet med 700 millioner kroner fra 2001 til 2010 blandt andet gennem de årlige satspuljeforhandlinger:

»Derfor synes jeg, det er dybt beklageligt, at nogle regioner alligevel vælger at gå i den modsatte retning og nedlægge sengepladser.«

Det er eksempelvis tilfældet i Region Hovedstaden, hvor man i hospitals- og psykiatriplanen frem til 2020 forventer, at antallet af psykiatriske sengepladser skal reduceres med 110.

Opgaver glider over til kommunerne

Også i den kommunale socialpsykiatri – som varetager den sociale opgave med forebyggelse og hjælpe de psykisk syge borgere videre i livet, når de udskrives fra psykiatrisk behandling – mærker man en stor stigning i antallet af psykiatriske patienter samt følgerne af de korte indlæggelser.

»Det er især i forhold til de yngre, vi mærker et stigende behov. Og vi oplever, at det er nogle komplicerede unge, som slås med flere problemer end blot en sindslidelse,« siger Gitte Vesti, psykiatrichef i Randers Kommune og uddyber:

»Vi oplever, at borgerne ikke har mulighed for at være indlagt så lang tid, som vi skønner, det er nødvendigt. Og vores erfaring er også, at det kan være svært at få indlagt de borgere, som vi har kontakt med. Dermed står vi også tilbage med borgere med langt sværere problemer end førhen,« siger Gitte Vesti.

I den kommunale socialpsykiatri mener man også, at reduktionen i antallet af sengepladser har taget overhånd. Det giver en følelse af magtesløshed og frustration i kommunerne, at man derved overtager opgaver fra regionerne, som der ikke er økonomi til. Og den frustration forstår Jes Søgaard, direktør for DSI, som har stået for udarbejdelsen af den nye rapport om opgaveudviklingen på psykiatriområdet, udmærket.

»Man må erkende, at udviklingen betyder, at der følger nogle opgaver med for det kommunale system, som på en eller anden måde skal finansieres. Undersøgelsen viser, at kommunerne skal have del i nogle af de pengeressourcer, der i de her år primært går til det regionale sundhedsvæsen,« siger Jes Søgaard.

Selv om han ikke er i tvivl om, at kommunerne har fået flere opgaver på psykiatriområdet, mener han, at kommunerne skal blive bedre til at dokumentere deres arbejdsopgaver. Også selv om det er svært på grund af de forskelligartede opgaver og diagnoser.

»Der er efterhånden kommet en tradition for, at det, der ikke kan dokumenteres statistisk, ikke eksisterer eller i hvert fald glider tilbage i prioriteringen. Det har regionerne lært og er i dag ret dygtige til at dokumentere behandlinger og så videre i forhandlingerne med staten. Der må man nok sige, at kommunerne har en opgave,« siger Jes Søgaard.

Psykiatrien mangler ressourcer

Med det store og stigende pres på psykiatriområdet står økonomien på området på ingen måde mål med udfordringerne, hvis man spørger Jes Gerlach, grundlægger og indtil årsskiftet formand for Psykiatrifonden. Tal fra Danske Regioner viser eksempelvis, at hver gang behandlingen af somatiske (fysiske) sygdomme har fået tilført 30 kroner ekstra fra 2000 til 2009, har psykiatrien kun fået 10 kroner.

»Der er kommet glimrende udspil og strategier fra politikerne, men når det kommer til stykket, så kniber det med bevillingerne. For eksempel bliver en del af psykiatrien finansieret over satspuljemidlerne, som er varierende og for tiden lave. Det er jo ikke tilfredsstillende i det lange løb. Satsmidlerne er til igangsætning, men ikke til vedligeholdelse af psykiatrien,« forklarer Jes Gerlach.

Satspuljen var i 2010 på 936 millioner kroner, hvoraf de 250 millioner kroner gik til psykiatrien. I 2011 var den samlede satspulje reduceret kraftigt, og selv om behandlings- og socialpsykiatrien får en stor del – 183 millioner kroner – er det dog stadig mindre end i 2010.

Anne Marie Geisler Andersen, psykiatriordfører for Det Radikale Venstre er enig i, at psykiatrien halter bagefter det somatiske område og generelt har for få midler, hvilket også går ud over mulighederne for at rekruttere folk til et område, hvor der hverken er penge eller prestige.

»Vi vil derfor sikre permanente bevillinger til psykiatrien, som efter vores mening skal på finansloven i stedet for at være afhængig af satsmidlerne,« siger Anne Marie Geisler Andersen.

Hun mener, at flere midler til psykiatrien også kan ses som en form for investering, fordi det kan betyde færre udgifter til overførselsindkomster. En bedre forebyggelse og behandling kan betyde, at folk ikke kommer så langt ud, at de ryger på permanent førtidspension, eller at det forkorter perioden, de skal være på dagpenge eller kontanthjælp.

Sophie Løhde, psykiatriordfører for Venstre, er dog ikke med på, at psykiatrien i højere grad skal finansieres via finansloven.

»Rigtig mange politikere udtaler, de vil have flyttet psykiatrien over på finansloven, og det lyder jo rigtig godt i pressen, men reelt er det tomme løfter uden indhold, når de samme politikere ikke formår at anvise finansiering,« siger Sophie Løhde og uddyber:

»Psykiatrien har fået tilført flere penge under denne regering end den forrige. Det er ikke det samme, som at vi er i mål. Der vil stadig være behov for prioritering af psykiatrien i de kommende år, men vi er heldigvis nået et godt stykke vej.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk