Leder: Slip kommunerne fri

Af Peter Gorm Hansen, administrerende direktør i KL

Det er derfor vigtigt, at statens styring af kommunerne bygger på få, klare mål og høj målopfyldelse, hvor den enkelte kommune i vid udstrækning selv vælger organisering, metoder og processer for at opnå de vedtagne mål. Og dokumenterer resultater og effekter af indsatsen.

Bag det hele ligger en grundlæggende forudsætning om, at det både styringsmæssigt og demokratisk er en kæmpe fordel, at velfærds- og reguleringsopgaver bliver varetaget så tæt på de berørte borgere som muligt. Kontraktpolitikken og skattestoppet har sammen med først bobleøkonomien og siden krisen ændret ved denne grundlæggende forudsætning.

I bobleårene forsvandt fokus på den centrale prioriteringsopgave. Den blev afløst af rettigheder og en voksende central lyst til at styre kommunerne både med seler og livrem. Alt for mange, uklare mål. En alt for voldsom appetit på data, der skal dokumentere ressourceforbrug og processer, i mindre omfang resultater og så godt som aldrig effekter. Krisen har på ny øget opmærksomheden om prioriteringsopgaven og besparelser forud for alt andet. Der fokuseres meget på økonomiske incitamenter som et vigtigt instrument i statens styring af kommunernes aktiviteter og på økonomiske sanktioner og straf. Med forslaget til en ny budgetlov lægger regeringen op til at forfølge denne jagt på penge helt ned i det kommunale maskinrum. Og dermed er styringen med både seler og livrem en realitet. Ikke netop den bedste prognose for et levedygtigt kommunestyre.

Kommunerne kan sagtens finde ud at give borgerne en ordentlig betjening uden statens pisk. Det viser for eksempel nye tal fra jobindsats.dk sort på hvidt. Som et forsøg er kommunerne i det seneste år sluppet for økonomisk straf, hvis en sygedagpengemodtager ikke fik sin opfølgningssamtale til tiden. Og resultatet er klart. Hver måned holder kommunerne cirka 100.000 opfølgningssamtaler, og hele 90 procent af dem foregår til tiden. Og den lille del, der ikke holdes til tiden, skyldes typisk forhold, som kommunerne ikke er herre over.

Det skal ses i forhold til det enorme kontrolapparat, som følger med denne form for økonomisk straf. Kommunerne kunne spare mange timer på administration i jobcentrene, hvis det blev afskaffet. Og staten bruger vel også kræfter på administration og kontrol? Her skal der ryddes op – forhåbentligt åbner årets økonomiaftale for, at det også omsættes til virkelighed.