Leder: Når journalister leger med tal

Af Peter Gorm Hansen, administrerende direktør for KL

Men indimellem tager det overhånd, når medierne går på jagt efter tal, som er opsigtsvækkende nok til forsiden. Det oplever vi blandt andet, når journalister går ombord i Det Fælleskommunale Løndatakontors statistikker, der er frit tilgængelige på nettet. Det er i sig selv glimrende, men det betyder også, at de er åbne for fejlfortolkning, når journalisterne begynder at lege med tallene.

Eksempelvis har vi ad flere omgange i det seneste halve år set, hvordan store medier skriver, at kommunerne holder jobfest i sparetider, eller at der bliver flere kontor- og it-folk i kommunerne. Det fremkalder billeder på nethinden af horder af kommunale bureaukrater på rådhusene. Fakta er imidlertid, at stigningen i antallet af ansatte skyldtes en stigning i antallet af elever og ansatte i fleksjob og andre særlige ordninger. Altså et udtryk for, at kommunerne tager et socialt ansvar som aftalt med regeringen. Det er bare helt ”glemt” i mediedækningen. Billedet er simpelthen ikke retvisende.

Et andet eksempel på, at journalisterne indimellem er for ukritiske i deres omgang med tal, er når fagforbund efterhånden rutinemæssigt i forbindelse med den kommunale budgetlægning laver ”undersøgelser” blandt deres tillidsfolk. De undersøgelser viser pudsigt nok altid, at kommunerne skærer meget brutalt eller ligefrem bærer sig tåbeligt ad på netop det fagområde, som det enkelte fagforbund dækker. Samtidig kan man lige så rutinemæssigt forvente, at ”undersøgelserne” bliver ukritisk gengivet i medierne.

Man må forvente, at journalisterne udviser et minimum af kildekritik, når de præsenteres for tal fra en organisation, som har en klar interesse i at lægge et forudsigeligt pres på kommunalpolitikerne, inden de vedtager det endelige budget. Fagforbund og organisationer som for eksempel Dansk Byggeri bryder sig sjældent om faldende stigningstakter eller besparelser, mens andre organisationer efterlyser endnu større besparelser. Indimellem virker det som om, at journalisterne glemmer at medtage afsenderens motiver i deres vurdering af tallene.

Redaktører og journalister taler ofte og længe om ansvarlighed og ser gerne sig selv som demokratiets vogtere. Flot ideal, men holder det i hverdagen? Moderne samfundsliv er kompliceret, og tal og faktuelle oplysninger er ikke altid lige til at gå til. Kommunerne skal kunne stå på mål for deres handlinger. Den samme grad af ansvarlighed bør også gælde for medierne. Ikke kun i festtaler, men også i hverdagens handlinger.