Kommuner skærer drastisk i personalet

I de seneste år er der ofte dømt kommunal jobfest i medierne, men nu er festen i hvert fald definitivt forbi. Antallet af fuldtidsbeskæftigede ordinært ansatte i kommunerne er faldet måned for måned i de seneste opgørelser og var i de seneste tal for december 2010 hele 11.111 lavere end samme måned året før. Det svarer til et fald på 2,8 procent. Tallene stammer fra en særkørsel på de nyeste personaletal, som Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har gennemført for Momentum.

Dermed er kommunerne samtidig nede på det laveste antal fuldtidsbeskæftigede – 383.784 – siden kommunalreformen trådte i kraft i januar 2007, når man ser bort fra maj 2008, hvor antallet var unaturligt lavt, da de mange strejkende på det tidspunkt ikke tæller med i opgørelsen.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup, mener, at tallene viser, at kommunerne tager ansvaret for at genoprette økonomien på sig.

»Det er selvfølgelig aldrig rart at måtte afskedige dygtige medarbejdere, men i de økonomiske vanskeligheder, kommunerne står i, har vi ikke noget valg. Langt den største del af kommunernes udgifter ligger på personalelønninger, og derfor vil besparelser uvilkårligt også komme til at gøre ondt på medarbejdersiden,« siger Michael Ziegler.

Hårde tider i Odder

Odder Kommune er en af de kommuner, der har skilt sig af med et stort antal medarbejdere målt i forhold til antallet af ansatte. Og her er borgmester Elvin Hansen (S) ikke glad for at have været nødt til at sige farvel til medarbejderne, men der var ingen vej udenom.

»For at kunne leve op til kassekreditreglerne har vi måttet skære 42 millioner kroner i 2011 stigende til 52 millioner kroner i årene 2012 til 2014. Det er et stort indgreb i driften i en kommune på vores størrelse. Og besparelser i den størrelsesorden var derfor heller ikke mulige at finde uden også at skulle skære i medarbejderstaben,« siger Elvin Hansen.

Kommunen endte med alt i alt at nedlægge lidt under 150 stillinger, som er blevet fundet rundt om i de kommunale arbejdsområder.

»Vi har skåret bredt. Det er eksempelvis sket både på skolerne, børnehaverne, vejområdet og på rådhuset, hvor vi alene har skilt os af med 17 medarbejdere,« siger Elvin Hansen.

De sidste afskedigelser skete i sidste måned, hvor man nedlagde 20 stillinger på folkeskoleområdet, og de indgår dermed endnu ikke i FLD’s opgørelser. Og Odder Kommune er langt fra den eneste kommune, der også må nedlægge stillinger i 2011. En undersøgelse foretaget af KL i december 2010 viste, at 93 procent af kommunerne forventer at afskedige folk i 2011 – formentlig i alt minimum 4.000-5.000 ansatte.

Retter man fokus på de fire største medarbejdergrupper i kommunerne – lærerne, pædagogerne, sosu’erne og det administrative personale – viser det sig, at ingen af grupperne er gået ram forbi. Sosu’erne er den gruppe, der procentvis er hårdest ramt, da 4,5 procent af sosu’erne ikke længere er ansat i kommunerne, mens det gør sig gældende for 4,3 procent af pædagogerne, 3,4 procent af lærerne og 0,9 procent af de administrative stillinger. Nedskæringer, der bare for disse grupper svarer til næsten 9.500 medarbejdere.

Hele 3.833 pædagoger har måttet forlade deres arbejdsplads, og pædagogerne er dermed den gruppe, nedskæringerne antalsmæssigt har ramt hårdest. Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforbund BUPL, troede ellers ikke, det var muligt at foretage yderligere besparelser på området.

»Man er virkelig nede at skrabe bunden mange steder nu. Forældre oplever, at der kun er en medarbejder til 20 eller endda helt op til 29 børn, når de kommer og henter deres børn om eftermiddagen. Så begynder vi at nærme os noget, der ikke er forsvarligt,« siger Henning Pedersen.

Han håber derfor, at besparelserne stopper her, men:

»Jeg frygter, at det fortsætter, for det tyder jo ikke lige i øjeblikket på, at kommunernes økonomi bliver forbedret. Der bliver jo stadig talt om nulvækst fra regeringens side. Jeg har dog et håb om, at historier om 29 børn og én pædagog kan være et signal om, at der er grænser for, hvor meget man kan forringe kvaliteten,« siger Henning Pedersen.

Flere elever i kommunerne

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, gør opmærksom på, at personalereduktionerne også i et vist omfang skyldes, at kommunerne i øjeblikket effektiviserer alle de arbejdsgange, hvor det er muligt, og at kapaciteten samtidig tilpasses et faldende børnetal. Han vil ikke kommentere konkrete historier fra de kommunale arbejdspladser, men slår fast, at kommunerne naturligvis stadig leverer en forsvarlig service til borgerne.

»Når det er sagt, må vi også være ærlige om, at de mange fyringer ikke kan undgå at gå ud over serviceniveauet. Men det er nødvendigt for at få orden på økonomien. Den kommunale husholdning er jo ikke anderledes end familiernes egen økonomi – man kan ikke bruge flere penge, end man har,« siger Michael Ziegler.

Enkelte personalegrupper har dog også oplevet en stigning i antallet af medarbejdere. Kommunernes øgede fokus på forebyggelse og genoptræning har skabt 235 ekstra job til ergo- og fysioterapeuter, mens den økonomiske krise og deraf følgende øgede indsats på beskæftigelsesområdet har været en væsentlig årsag til, at der er blevet 301 ekstra stillinger som socialrådgivere.

Den stigende arbejdsløshed har også betydet, at antallet af medarbejdere ansat med løntilskud – der skal hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet – er steget fra 10.640 til 13.781 fra december 2009 til december 2010. Samtidig har kommunerne som aftalt i trepartsforhandlingerne i 2007 og efterfølgende økonomiforhandlinger øget antallet af elever, så der i december 2010 var 19.449 elever ansat mod 14.295 året før.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Tue Bjerborg og Lars Eckeroth