Kommuner og regioner i fælles front for nye udbudsregler i EU

Bureaukratisk bøvl til ingen verdens nytte. Det er den helt korte udlægning af, hvordan de danske kommuner og regioner oplever EU’s udbudsregler i hverdagen. Som reglerne er i dag, skal ethvert offentligt udbud over 1,4 millioner kroner nemlig foregå efter de særdeles komplicerede og bureaukratiske EU-regler. Til sammenligning kommer de danske udbudsregler nærmest til at minde om en Jumbobog.

Og bøvlet er ikke den eneste grund til, at KL og Danske Regioner står last og brast i denne sag. De oplever også, at papirnusseriet ikke fører noget med sig. En Momentum-undersøgelse blandt de udbudsansvarlige i kommuner og regioner viste i foråret 2011, at tre fjerdedele ikke havde modtaget et eneste tilbud fra en leverandør i et andet EU-land. Og kun 13 procent havde i sjældne tilfælde skrevet kontrakt med et udenlandsk firma. Og det er typisk et firma fra et naboland, som formentlig også ville have budt ind, hvis det var et udbud efter de almindelige danske regler.

KL-formand Jan Trøjborg håber derfor meget på, at den forestående revision af EU’s udbudsdirektiver kan gøre reglerne væsentligt mere fleksible. Ikke mindst så færre udbud simpelthen skal følge EU-reglerne. Det kan gøres ved at hæve den såkaldte tærskelværdi for, hvornår et udbud skal følge EU-reglerne. I dag er tærskelværdien for varer og tjenesteydelser på cirka 1,4 millioner kroner.

»Der skal ikke ret meget til, før en kommunal opgave sniger sig op over 1,4 millioner kroner, og så skal vi have hele møllen i gang for at leve op til den mængde af proceskrav, der er i EU-reglerne. Det føles ofte helt omsonst, fordi man måske på forhånd ved, hvilke tre leverandører der vil byde ind på opgaven,« siger Jan Trøjborg.

Ressourcer skal bruges fornuftigt

KL og Danske Regioner er enige om, at tærskelværdien bør hæves til mindst 7,5 millioner kroner. Og Danske Regioners næstformand Carl Holst forsikrer, at det ikke er fordi, man bare vil slippe for at sende opgaver i udbud.

»Vi vil meget gerne konkurrenceudsætte og sende opgaver i udbud. Men vi vil sikre, at vi bruger vores ressourcer fornuftigt. I dag har både kommuner og regioner talrige eksempler på EU-udbud, hvor omkostningerne ved udbuddet langt overstiger gevinsten. Derfor er det vigtigt at få bagatelgrænsen hævet,« siger Carl Holst.

Dansk Folkepartis Europa-parlamentariker Morten Messerschmidt står helt bag de danske kommuner og regioner i kravet om at få hævet tærskelværdien for udbud.

»Den nuværende tærskelværdi er helt forrykt, og det mener jeg også, at tallene bekræfter. Kun en brøkdel af udbuddene vindes jo af en leverandør fra et andet EU-land. Og det er fuldstændig tåbeligt, at offentligt ansatte skal bruge flere arbejdsdage på at leve op til nogle bureaukratiske krav, som ikke giver nogen gevinst,« siger Morten Messerschmidt.

Også de konservatives erhvervsordfører i Folketinget Brian Mikkelsen, som indtil for få måneder siden var manden, der som erhvervsminister fremførte Danmarks synspunkter om blandt andet udbudsregler i EU’s ministerråd, ønsker tærskelværdien hævet betragteligt. Og han støtter – i lighed med Morten Messerschmidt – også et andet af KL og Danske Regioners ønsker, nemlig at der åbnes mere op for dialog og forhandling med tilbudsgiverne i et EU-udbud. I dag skal kravspecifikationerne inden udbuddet være meget præcise, fordi det næsten ikke er muligt at forhandle med tilbudsgiverne undervejs.

»Det væsentligste for de konservative er, at minimumsgrænsen skal hæves, og så skal vi af med nogle af de mange snærende bånd i de nuværende regler. Det skal gøres mere fleksibelt, og der skal åbnes mere for dialog og forhandling i udbudsprocessen,« siger Brian Mikkelsen.

Danmark kan få nøglerolle

Revisionen af udbudsdirektivet har allerede været på vej gennem EU-systemet i længere tid. Først på året kom EU-Kommissionen med en såkaldt grønbog, der nærmest som et debatoplæg opstillede forskellige muligheder for at ændre reglerne. Den har siden været til høring i de forskellige medlemslande, hvor den i Danmark blev behandlet i Folketingets Erhvervs- og Europaudvalg, og gennem en grundig debat i Europa-Parlamentet. Inden årsskiftet – rygtet siger i øjeblikket den 20. december – forventes EU-Kommissionen så at præsentere et egentligt direktivforslag.

I den efterfølgende proces kan Danmark derfor få en nøglerolle, fordi vi overtager EU-formandskabet den 1. januar, og de første forhandlingsrunder om direktivforslaget derfor vil blive under dansk ledelse. Derfor håber KL-formand Jan Trøjborg, at den danske regering har lyttet grundigt til kommunerne og regionernes ønsker.

»Man skal ikke have talt med ret mange borgmestre eller kommunalpolitikere, før man finder ud af, hvor meget de her EU-udbudsregler fylder. Det er en kilde til stor frustration, at man skal bruge oceaner af ressourcer på unødvendig bureaukrati, samtidig med at alle kommuner forsøger at effektivisere på livet løs på alle andre områder,« siger Jan Trøjborg.

Carl Holst, formand for Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner, sætter også sin lid til, at Danmark kan rykke noget under formandskabet.

»Nu skal den nye regering lige have tid til at sætte sig ind i sagen. Men jeg både håber og tror, at den danske regering vil tage kommunernes og regionernes fælles ønske alvorligt og sætte emnet højt på dagsordenen under EU-formandskabet,« siger Carl Holst.

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt forventer også, at den danske regering vil prioritere mere fleksible udbudsregler meget højt under formandskabet.

»Vækst er jo ligesom blevet kodeordet for det danske formandskab, og det oser ikke ligefrem af vækst, at kommuner og regioner tvinges til at spilde deres tid på papirnusseri. Det er særlig vigtigt for Danmark, fordi vi har en stor offentlig sektor, og derfor er det helt afgørende, at de offentligt ansatte bruger deres tid effektivt,« siger Morten Messerschmidt.

Ifølge Momentums oplysninger indeholder EU-Kommissionens indledende uofficielle udkast til direktivforslag flere positive takter set fra dansk side, men der lægges ikke op til nogen hævelse af tærskelværdien. Derfor kan det blive en hård kamp for det danske formandskab, hvis det skal lykkes at få det nøglepunkt igennem. Men den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen mener med sin erfaring med møder i EU’s ministerråd og formandskabets rolle, at det kan lade sig gøre for Danmark.

»Det er ingen tvivl om, at det bliver en kæmpekamp. Polakkerne vil jo for eksempel nærmest helst ikke have nogen minimumsgrænse, mens vi gerne vil have den hævet mest muligt. Men EU har en stor fælles interesse i det her, fordi det er et prestigeprojekt at få det indre marked til at hænge bedre sammen. Og i sådan en sag kan formandskabslandet rykke meget,« siger Brian Mikkelsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk