Forældet havnelov står i vejen for væksten

Siden vikingerne drog på rov i deres skibe, har Danmark været at regne for en søfartsnation, og selv om intentionerne i dag er nogle ganske andre, når skibene stævner ud fra de danske havne, har havnene stadig stor betydning for den danske økonomi. Men spørger man de ansvarlige i de danske havne, er havneloven langt fra fulgt med tiden. Carsten Aa, direktør i Odense Havn, forklarer:

»Havnene og deres mange aktiviteter er simpelthen vokset ud af den gældende lov. Mere gods vil i fremtiden blive sejlet, og vi skal have udviklet vores forretningskoncepter og få havnene endnu mere i spil som transportcentre. Men det giver den nuværende lov ikke mulighed for, og det er til skade for de danske vækstmuligheder.«

I Odense har man flere gange oplevet havneloven som en klods om benet. Eksempelvis fik havnen afslag på at skabe et transportcenter, fordi det eneste ledige areal ikke levede op til kravet om, at havnene kun må bygge på tilstødende arealer til havnen. Og det er i praksis en vanskelig opgave, da havnene ofte er lukket inde af byområde eller fredede strande.

»Det er jo fuldstændig ude i hampen. På den ene side siger Transportministeriet, at havnene skal være transportcentre, der skal knytte land- og søvejen tættere sammen, men alligevel sætter man en begrænsning om, at vi ikke kan erhverve jord til det,« siger Carsten Aa.

Også når det gælder havnenes muligheder for at indgå økonomisk samarbejde med private virksomheder, stiller havneloven sig i vejen. Odense Havn arbejder i øjeblikket sammen med to virksomheder om at lave et koncept til at skrotte boreplatforme og olieinstallationer. Men som havneloven er lige nu, skal havnen træde ud af samarbejdet den dag, man stifter selve forretningen.

»Vi kan altså bruge et hav af penge, tid og energi, men den dag, det bliver spændende, skal vi forlade det. Det er jo fuldstændig forrykt. Og det er en henvendelse, vi har fået fra private aktører på området, så det er jo ikke fordi, de ikke ønsker vores deltagelse. Der spiller havneloven lidt fallit, som den er nu,« siger Carsten Aa.

Han understreger samtidig, at de ofte offentligt ejede havne ikke vil ind og konkurrere med de private virksomheder, men blot har et ønske om at have mulighed for at indgå tættere samarbejder. Det er imidlertid primært frygten for skæv-vridning af konkurrencen, som er årsagen til, at havneloven er så restriktiv.

Men måske er der håb forude, for transportminister Hans Christian Schmidt (V) er ikke i tvivl om, at havnene kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Han har derfor nedsat et havnelovudvalg, som blandt andet skal kigge på, om der er behov for at ændre i havneloven og de muligheder, havnene har i dag. Her er blandt andre havne og private havnevirksomheder repræsenteret, og kan man finde fælles fodslag i havnelovsudvalget, vil regeringen ikke være stopklods for en revision af loven, understreger Hans Christian Schmidt.

»Kan man få det til at gå op i en højere enhed med havne, virksomheder, kommuner og andre interessenter, så synes jeg, det ligger til højrebenet, at vi skal gå ind og gøre, hvad vi kan for, at havnene bliver et endnu mere attraktivt sted,« siger transportministeren.

Torben Kjærgaard, medlem af havnelovudvalget og direktør for Danske Havne, håber, det vil lykkes at finde fælles fodslag i udvalget om at styrke havnenes rammevilkår.

»Vi er sikre på, at vi kan kvittere med vækst og mange arbejdspladser, hvis vi får bedre muligheder. Hver for sig er havne, skibsmæglere, redere og virksomheder gode og effektive. Men sammen kan vi gøre det endnu bedre. To plus to kan blive fem, om man så må sige,« siger Torben Kjærgaard.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk