Fem millioner unge europæere er arbejdsløse

I Spanien har unge demonstreret i ugevis mod den voksende arbejdsløshed. I dag er flere end 850.000 spaniere under 25 år arbejdsløse, svarende til hele 44,4 procent af alle 15-24-årige. Men nye tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat viser, at Spanien langtfra er det eneste europæiske land, som kæmper med en tårnhøj ungdomsarbejdsløshed netop nu.

Set under ét er mere end hver femte – 20,3 procent – af de unge europæere i dag arbejdsløse, hvilket er betydeligt mere end for tre år siden, inden finanskrisen begyndte, hvor 15 procent af de unge EU-borgere var arbejdsløse. Og arbejdsløsheden er mere end dobbelt så høj for de unge som for hele arbejdsstyrken, hvor 9,4 procent af alle EU-borgere i dag er arbejdsløse.

Spanien har den højeste ungdomsarbejdsløshed i EU, og derefter følger Kroatien og Grækenland, hvor henholdsvis 43,9 og 36,1 procent af de 15-24-årige er arbejdsløse. Holland og Tyskland ligger lavest med en ungdomsarbejdsløshed på henholdsvis 6,9 og 7,9 procent.

Når Spanien er specielt hårdt ramt, skyldes det ifølge Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker og professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, at Spanien blev hårdt ramt af finanskrisen. Og derudover har Spanien en meget stærk beskyttelse i ansættelsen. Det vil sige, at det er sværere at fyre folk, hvilket betyder, at de unge ofte kun bliver ansat på midlertidige kontrakter.

»De har et stivere og mindre fleksibelt arbejdsmarked end de fleste andre lande. Og derfor er det de unge, der bliver først ramt, når der kommer en krise. De unge bliver hurtigere ramt alle steder, men risikoen er langt større sydpå,« siger Per Kongshøj Madsen.

Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på 12,7 procent og dermed relativt lav sammenlignet med andre EU-lande, men også i Danmark er den betydeligt højere end arbejdsløsheden for hele arbejdsstyrken, som er på 7,5 procent. I dag er der 59.000 arbejdsløse danskere under 25 år, hvilket er hele 84 procent højere end for tre år siden, og vi er dermed et af de EU-lande, hvor arbejdsløsheden blandt unge procentuelt er steget mest.

Varige ar på samfundet

Det er ifølge Per Kongshøj Madsen velbelyst, at de lande, der er hårdest ramt af ungdomsarbejdsløshed, får ar-effekter, som giver lavere effektivitet. Det vil sige, at der kommer en generation af unge, der har svært ved at komme i gang med deres voksentilværelse, og det får konsekvenser for hele samfundet.

»Samfundsøkonomisk får man et spild, fordi man mister kompetencer, og der går lang tid, før man kommer på fuld styrke,« siger Per Kongshøj Madsen.

For den enkelte er konsekvensen også at blive presset til at blive boende hjemme hos forældrene i længere tid:

»De kan ikke blive kreditværdige og dermed få lån til egen bolig og kan først rykke væk hjemmefra langt senere. Og når de endelig får job, får de typisk fem-ti procent lavere løn end de jævnaldrende, der fik arbejde under højkonjunkturen.«

Luca Scarpiello, vicepræsident i European Youth Forum, der er en paraplyorganisation for ungdomsorganisationer i EU, er også stærkt bekymret over situationen. Og han lægger dagligt pres på EU-politikere for at få dem til at tage problemet mere alvorligt.

»Vi står over for et underligt paradoks. Den nuværende generation af unge er både den bedst uddannede, men også den med færrest muligheder. Det er en kompleks situation, der ikke kun handler om mangel på arbejdspladser, men også om, hvordan man skaber en fremtid for en hel generation,« siger Luca Scarpiello.

Selv om ungdomsarbejdsløsheden har haft en central placering på den politiske EU-dagsorden i den seneste tid, bliver der stadig ikke gjort nok, mener Luca Scarpiello.

»Vi må lægge pres på beskæftigelsesministerierne og bruge EU som politisk motor. Medlemslandene bliver nødt til at gøre det nemmere at fyre folk og skabe en bedre finansiering af efteruddannelse. Samtidig bliver de nødt til at reformere det sociale sikkerhedssystem, så der er et sikkerhedsnet ved fyring,« mener Luca Scarpiello.

Mangler strategi for unge

Medlem af Europa-Parlamentet for SF Emilie Turunen mener også, at der bliver gjort for lidt fra EU’s side.

»Man må gøre noget, så de unge ikke bliver tabt i krisen. Vi er nødt til at holde dem inde i varmen. Hvis vi investerer i dem, kommer det igen. Holder vi dem omvendt udenfor, koster det rigtig meget,« siger Emilie Turunen.

Hun er bekymret for, at man laver for store skader på arbejdsmarkedet, fordi man skal få budgetterne til at stemme.

»Jeg tror, at der kommer til at gå nogle seje år, men imens er vi nødt til at lave nogle tiltag for de unge. Man kan ikke spare dem i job. Og her mangler jeg en strategi for de unges beskæftigelse,« siger Emilie Turunen.

Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, mener ikke, at der er nogen snuptagsløsninger.

»Det vigtigste, man kan gøre for de arbejdsløse, er at skabe vækst. Og det er også det, der sker med vækstpakkerne,« siger Morten Løkkegaard.

Selv om EU ikke kan ændre på uddannelsessystemet i de enkelte lande, mener han, at EU’s strategi for 2020 har fat i det rigtige. Den handler om mobilitet, og om at unge skal kunne skaffe sig arbejde i hele Europa.

»Som ung i dag er du nødt til at søge arbejde over hele EU. Derfor er vi også nødt til at smidiggøre uddannelsessystemet, så de unge kan få anerkendt deres uddannelser over hele EU. Men vi er også nødt til at udvide budgetterne, så endnu flere kan komme på universitetet i et andet land og få merit, så man kan søge på lige fod i andre lande,« siger Morten Løkkegaard.

Professor Per Kongshøj Madsen tror ikke, at EU kan gøre så meget ved ungdomsarbejdsløsheden. I den europæiske beskæftigelsesstrategi indgår de unge som et prioriteret område, men det hører under den såkaldt bløde lovgivning, hvor man ikke kan gennemføre direktiver med direkte virkning i medlemslandene.

»EU prøver at få medlemslandene til at indgå i en processtrategi. Man prøver at skabe nogle læringsprocesser, så man får ”best practice” overført mellem landene, siger Per Kongshøj Madsen.

For de enkelte lande handler det om en tidligere indsats over for unge.

»Det handler om at samle frafaldsgrupper op i overgangen fra uddannelse til job. Men det er meget forskelligt, hvor meget landene har at gøre godt med. Og det gør, at nogle lande kommer meget hurtigere oven på igen end andre,« forklarer Per Kongshøj Madsen.

Og for nogle lande bliver det en særdeles hård proces, hvis de for alvor skal få bugt med den høje arbejdsløshed blandt unge:

»I Sydeuropa skal man sænke beskyttelsen af de fastansatte og gøre det vanskeligere at ansætte på deltid. Men det giver problemer med fagforeninger og arbejdsgivere, så det er en tricky situation.«

Af Sebastian Cappelen