Den digitale skole kan løfte drengene

»Vi har en dreng i sjette klasse med en ADHD-lignende adfærd, som hele tiden kom i konflikt med alt og alle og var nede på mit kontor hver uge, nogle gange tre-fire gange om ugen, når det gik vildt for sig. Men da han blev gjort til elev-superbruger, stoppede problemerne med ham nærmest fra den ene dag til den anden.«

Sådan fortæller Marianne Kron, leder på Randersgades Skole i København, om et af de positive eksempler på, at styrket brug af it i undervisningen har en meget gavnlig effekt på drengenes engagement og deltagelse i undervisningen. Skolen deltager i et it-projekt, hvor alle elever fra og med 4. klasse har fået udleveret en lille bærbar computer, hele skolen er online, og en stor del af undervisningen foregår ved hjælp af digitale læringsmidler. Samtidig er to elever i hver klasse blevet elev-superbrugere, som hjælper andre elever og lærere, hvis teknikken driller.

Det har ikke blot betydet færre problemer med elever, som ikke kan indordne sig. Det har også i høj grad styrket engagementet hos de elever – specielt drenge – som bliver skoletrætte i ottende eller niende klasse.

»Vi gennemførte en stor evaluering af projektet, og drengenes eget udsagn var, at nu var det sjovt og spændende at komme i skole. It interesserer dem, og samtidig er det sjovt sommetider at kunne noget mere end læreren. Det giver noget selvværd, og vi er fuldstændig ude over problemer med de drenge, som tidligere blev trætte af skolen i udskolingen,« siger Marianne Kron.

Drengene halter efter

Problemer med drenge er der ellers nok af i den danske skole. Som Momentum dokumenterede i december-nummeret, ses problemet allerede i børnehaveklassen, hvor to tredjedele af omgængerne er drenge, selv om mange flere drenge end piger udskyder skolestarten. Og tallene for drenge i skolealderen taler deres eget tydelige sprog. Blandt andet er mere end syv ud af ti elever i specialskoler og folkeskolens specialklasser drenge, og 63 procent af de elever i folkeskolens normalklasser, som får specialundervisning, er drenge. Samtidig får drengene gennemsnitligt lavere karakterer end pigerne og er ifølge lærerne mindre motiverede.

Mange forskere og aktører inden for folkeskolen peger på digitalisering som en af vejene til at løfte drengene. Udviklingen af digitale læringsmidler er dog stadig i sin vorden, og forskningen i effekterne er derfor også begrænset. Men det er dokumenteret, at det styrker elevernes læring, hvis man bruger mulighederne for at få opgavetekster og lignende læst højt via et it-program. Det fortæller Bent B. Andresen, forskningsleder ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som har forsket i dette felt.

»Relativt mange elever har ikke alderssvarende kompetencer i forhold til læsning, og her er it en fantastisk hjælp, fordi de kan få teksten læst højt. Så kan eleverne få læst op, hvad de selv har skrevet, og de kan høre, hvis der er noget galt. Det gør dem mere selvhjulpne, og vi ved forskningsmæssigt, at det gør en stor forskel for elevernes arbejdsomhed og motivation. Og det er særlig gavnligt for drengene, fordi flere drenge end piger har læsevanskeligheder,« siger Bent B. Andresen.

De foreløbige resultater fra forskningsprojektet Den Digitale Skole med afsæt i fem jyske kommuner viser også, at mere avancerede digitale læremidler styrker elevernes læring, fordi de kobler lyd, tekst og billeder. Det forklarer Anders Rasch-Christensen, forskningschef på Den Digitale Skole og videncenterleder på VIA University College.

»Digitale læringsmidler er en frugtbar måde at tilgodese forskellige læringsstile på. Og det appellerer specielt til nogle drenge, som synes, at den traditionelle undervisning tit bliver for stillestående og endimensionel. Vi ved, at en del drenge får motivationsproblemer i udskolingen, og de kan komme mere med i undervisningen, hvis man bruger digitale læremidler,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Kommuner tror på digitale drenge

Digitale læremidler understøtter også en mere differentieret undervisning af alle elever, fordi nogle virtuelle læringsplatforme nærmest fungerer som et computerspil, hvor man selv springer videre til et højere niveau, når man har løst den foregående opgave. Mulighederne er nærmest uendelige, også i forhold til at bruge mobiltelefonen til læring. Andreas Rasch-Christensen peger dog på, at de digitale platforme ikke er tilstrækkeligt udviklet endnu. Selve teknologien er på plads, men samspillet mellem teknologien, undervisningen og elevernes læring er ikke helt flyvefærdig.

Kommunerne ser også store muligheder i digitalisering af folkeskolen for alle elever – og ikke mindst for drengene. Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, har selv oplevet, hvordan en gruppe skoletrætte drenge fik mod på undervisningen, da de skulle til at bygge elektroniske robotter på en lokal Fredericia-skoles innovationslinje.

»Der var en stor gruppe drenge, som allerede fra sjette klasse var på vej ud af skolen. De gad simpelthen ikke mere. Men da de skulle til at bygge robotter med hjælp fra nogle folk fra LEGO, blev de pludselig interesserede, og det endte med, at de bad om en nøgle til skolen, så de kunne komme ind, efter skolen var lukket. Der var simpelthen ikke tid nok i skoletiden,« siger Jane Findahl, som efterfølgende spurgte en af drengene, hvorfor det havde været så kedeligt at gå i skole:

»Jeg gider ikke skrive kedelige stile,« lød det fra drengen, som vel at mærke slet ikke opfattede den 30-siders rapport, han netop havde afleveret om robotbyggeriet, som endnu en kedelig stil.

Jane Findahl mener generelt, at det er afgørende for skoleeleverne – og i særlig grad drengene – at der er både hjerne, hjerte og krop med i undervisningen. Man skal ikke bare sidde på en stol og lære om livet, men i højere grad lære af livet, hvad enten det sker i naturen eller via computeren på en måde, så det bliver mere lystbetonet og relateret til børnenes hverdagsliv.

Regeringen lægger i sit udspil om fremtidens folkeskole op til, at der skal udarbejdes en national strategi for it i folkeskolen, og at der skal reserveres en halv milliard kroner til udrulning af it-baserede læringsmidler. Samtidig vil regeringen indlede forsøg med digitale demonstrationsskoler, hvor forskere kan følge forsøg med it-læring.

Det er KL meget tilfreds med, og Jane Findahl opfordrer alle kommuner til at kaste sig helhjertet ud i forsøg med it-læringsmidler i skolerne.

»Nogle elever fortæller jo i dag, at når de går i skole, er det som at være på Teknologisk Museum. Og det går selvfølgelig ikke,« siger Jane Findahl med et smil.

Hun peger som flere forskere og praktikere i skoleverdenen også på, at en mere fleksibel, styret og praktisk orienteret undervisning i folkeskolen kan være med til at løfte drengene. Det mener også Danske Skoleelevers formand, Troels Boldt Rømer, som mener, at der sker spændende ting på nogle skoler i forhold til drengene, men savner det store nationale ryk. Det gælder også i forhold til digitalisering.

»Mere digitalisering er helt sikkert også en del af løsningen, fordi det kan ramme nogle drenge bedre. Men det kræver nogle investeringer, og derfor må vi håbe, at skolerne for alvor tager fat, nu hvor regeringen vil afsætte en hel del penge til forsøg,« siger Troels Boldt Rømer.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk