Den digitale fremtid bliver dyr for bibliotekerne

Mens e-bøger og digitale lydbøger for alvor er ved at vinde frem, frygter folkebibliotekerne, at de må stige af udviklingen. For bibliotekerne er det nemlig langt dyrere at udlåne en netlydbog eller e-bog end en lydbog på cd eller en almindelig trykt bog, viser Momentums gennemgang af priserne for digitale over for fysiske bøger og lydbøger.

Hele 26,50 kroner må bibliotekerne i dag hive op ad lommen, hver gang en låner klikker på en netlydbog, og i gennemsnit koster det cirka 16 kroner, når der bliver downloadet en e-bog. Til sammenligning koster det i gennemsnit cirka 13 kroner, når man udlåner en lydbog på cd og cirka syv kroner for en almindelig papirbog. Samtidig er det meget vanskeligt at styre økonomien ved de digitale udlån, fordi det koster bibliotekerne penge, hver gang en borger klikker for at låne et digitalt medie. Det står i modsætning til de trykte bøger, hvor biblioteket blot køber bogen én gang og derefter kan udlåne den så længe, den er i ordentlig stand.

Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og byrådsmedlem i Fredericia, ser priserne som dybt problematiske for den digitale udvikling på folkebibliotekerne.

»Bibliotekerne skal kunne tilbyde litteratur på tidssvarende måder. Og i den sammenhæng er digitale bøger en gave til borgerne, fordi de ikke længere behøver bruge tid på transport eller spekulere på, hvornår biblioteket har åbent. Specielt i forhold til de unge er det afgørende, at vi har nogle ordentlige tilbud på de platforme, hvor de naturligt befinder sig. Og så er det helt skævt, at digitaliseringen i stedet kan ende med at trække tæppet væk under bibliotekernes økonomi,« siger Jane Findahl.

E-bøger er fremtiden

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, er også stærkt utilfreds med, at de digitale medier skal være så dyre at udlåne for bibliotekerne.

»Det paradoksale er jo, at alle forventer, vi indgår i en digital verden, og at det vil gøre det billigere. Men det gør det ikke. Det ender i stedet med, at vi ikke kan købe lige så meget, som vi kan, når det er et fysisk bibliotek. Og det kan blive en bombe under bibliotekernes økonomi,« siger Pernille Drost.

Prismodellerne på de digitale medier forhandles mellem bibliotekerne og en sammenslutning af forlag. Og hos forlagene mener man, at prisen afspejler det muliges kunst i forhold til ikke at ødelægge forlagenes muligheder for at tjene penge på det gryende marked for digitale lyd- og e-bøger.

»Når vi skal lave aftaler med bibliotekerne, bliver vi nødt til at se på, hvordan prisen og lånevilkårene påvirker muligheden for at sælge digitale medier. Vi driver jo en forretning og skal passe på, at vi ikke ødelægger vores muligheder på det kommercielle marked,« siger Cliff Hansen, direktør for forretningsudvikling ved forlaget Lindhardt og Ringhof.

Indtil videre er hverken det kommercielle marked i Danmark eller udlånet fra biblioteket specielt stort, når det gælder e-bøgerne. Men alt tyder på, at der vil blive rift om e-bøgerne i den nærmeste fremtid, mener it-ekspert Preben Mejer, bestyrelsesformand for Innovation Lab, et internationalt videncenter for ny teknologi.

»Udviklingen inden for de digitale læseapparater sker forrygende hurtigt lige nu. Og 2011 bliver året, hvor de for alvor vinder frem,« siger Preben Mejer.

Han peger på, at vi i fremtiden kommer til at have tre varianter af e-bogslæsere. Først de deciderede e-readers, hvis pris er på vej ned og vil ende på omkring 100 til 300 kroner. Med den større skærm og bøjelighed vil de ligne trykte bøger mere og mere, og det vil fremme læselysten. Herudover vil eksplosionen i smartphones også øge brugen af e-bøger, da skærmene bliver større og dermed gør det oplagt at have en bog på mobilen, når man skal slå et kvarter ihjel et sted. Og endelig vil de såkaldte tablets, der kan meget mere end e-readers og derfor også er dyrere, også vinde mere frem.

»E-bøgerne vil derfor blive meget mere udbredt og gnave sig ind på brugen af de fysiske bøger. De vil ikke slå den traditionelle papirbog ihjel, men fordelingen vil langsomt vippe over til, at digitale bøger vil blive læst mest. De unge brugere anvender allerede i dag de digitale medier mere end de traditionelle,« siger Preben Mejer.

Bibliotekerne i Aarhus Kommune har allerede oplevet en stigning på henholdsvis 74 og 33 procent i udlån af e-bøger og netlydbøger fra 2009 til 2010. Og for Britta Bitsch, chef for Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune, er der ingen tvivl om, at bibliotekerne skal ride med på den digitale bølge.

»Om nogle år vil der være et bredt udbud af e-bøger. Og det vil vi selvfølgelig fra bibliotekernes side utrolig gerne have mulighed for at præsentere for borgerne, ligesom vi i dag gør det med de fysiske bøger,« siger Britta Bitsch.

Digital udvikling bremses

Der er dog store knaster i forhold til den hidtidige måde at håndtere e-bøgerne på, når e-bogsmarkedet vokser. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for bibliotekerne og forlagene har derfor netop påbegyndt det indledende arbejde i forhold til at finde en ny løsning for e-bøgernes vilkår på folkebibliotekerne, og det handler ikke kun om at genforhandle udlånspriserne.

På grund af ophavsrettighederne for digitalt materiale er det i dag stort set umuligt at låne digitalt materiale mellem folke- og forskningsbibliotekerne, som man ellers kan, når det gælder de fysiske bøger og tidsskrifter. En begrænsning som Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, har svært ved at se meningen med.

»Borgerne kigger jo på os, som om vi er idioter, når de eksempelvis har fundet en titel via bibliotek.dk, som de vil låne, og så får at vide, at det er en e-bog, men den kun kan lånes på det pågældende bibliotek. På den måde bremser vi jo den digitale udvikling og videndeling, som vi ellers så gerne vil have« siger Pernille Drost.

Økonomien er dog det altoverskyggende problem for bibliotekerne. I stedet for at betale pr. download for e-bøger ønsker bibliotekerne en fast abonnementspris, hvor prisen er uafhængig af, hvor mange gange e-bogen udlånes. Det vil gøre det meget nemmere for bibliotekerne at kontrollere økonomien.

Borgerne bliver ramt

Hvis ikke der bliver rørt ved begrænsningerne og prisen, frygter Britta Bitsch fra Aarhus Kommune, at det vil komme til at gå ud over borgerne.

»Eksempelvis de uddannelsessøgende på ungdomsuddannelserne, de store skoleelever og folk på efteruddannelse bliver sat skakmat, hvis de skal ud og købe alle de bøger, som vi i dag har mulighed for at låne ud til dem, men som i de kommende år vil blive digitaliseret,« siger Britta Bitsch, som allerede på grund af økonomien har måttet indføre begrænsning på udlånet af digitale medier i Aarhus Kommune.

Fra forlagenes side er der ingen tvivl om, at forfatterne, forlagene, bibliotekerne og borgerne alle bliver nødt til at file nogle kanter, hvis man skal finde en biblioteksordning for e-bøgerne, forklarer Cliff Hansen. Han tror dog ikke, man kommer uden om begrænsninger i forhold til udlån. Det kunne eventuelt være i forhold til den nuværende udlånstid på en måned, antal gange eller antal eksemplarer, bibliotekerne kan låne ud.

»Hvis der bare bliver frit udlån, vil det smadre det spæde kommercielle marked for e-bøger. Så vi bliver nødt til at finde ud af, hvor grænsen skal gå i forhold til prisen og besværet for biblioteksbrugerne, så det ikke skader forlagene og forfatternes muligheder for indtjening,« siger Cliff Hansen.

Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, mener under alle omstændigheder, at det er helt nødvendigt med en bedre løsning, hvis folkebibliotekerne skal bevare deres vigtige folkeoplysende rolle i fremtiden.

»Vi har naturligvis respekt for forfatternes og forlagenes ophavsret og hensyn til salget af e-bøger. Men samtidig kan det være svært at forstå, hvorfor de digitale medier skal være dyrere for bibliotekerne at udlåne, når forlagene samtidig sparer udgifter til for eksempel lagerplads, kørsel og trykning af de fysiske bøger,« siger Jane Findahl.

Hun medgiver, at der også er noget at spare for bibliotekerne på ikke mindst personaleressourcer og opbevaringsplads, jo færre bøger der lånes ud på gammeldags fysisk vis. Men det er meget omdiskuteret, hvor stort det potentiale reelt er.

I øjeblikket sidder et udvalg med repræsentanter fra blandt andre Kulturministeriet og KL og undersøger, hvordan fremtidens digitale bibliotek skal se ud. Momentum har forgæves forsøgt at få kulturminister Per Stig Møllers (K) kommentar til, hvorvidt han vil gå ind i arbejdet for lavere priser for udlån af de digitale medier på bibliotekerne.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk