Danmark kan kickstarte klimadebatten i EU

EU’s klimakommissær og tidligere dansk klimaminister Connie Hedegaard har store forventninger til, at Danmark kan få klimadebatten tilbage på dagsordenen, når Danmark til januar overtager EU’s formandskab.

»Jeg tror, det betyder meget, at Danmark kommer efter et polsk formandskab, som med al respekt ikke har haft klimaet som deres vigtigste prioritet. Nu kommer der i stedet et dansk formandskab, der meget tydeligt siger, at klimaet og en grønnere økonomi er et højt prioriteret fokusområde,« siger Connie Hedegaard.

Danmark overtager formandskabet, mens diskussionerne om EU’s budgetramme for 2014-2020 går ind i sin afgørende fase. Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag, men den endelige vedtagelse forventes dog først at finde sted i efteråret 2012. Og det er ikke mindst her, Connie Hedegaard spår, at Danmark har store muligheder for at påvirke debatten.

»Ét er jo, at kommissionen foreslår et budget. Det skal jo også igennem medlemsstaterne og parlamentet, og her tror jeg, Danmark kan få held til at sætte en ramme for klimadebatten, der er mere ambitiøs, end hvis det var så mange andre, der havde formandskabet.«

Connie Hedegaard og hendes kolleger i Europa-Kommissionen har i deres oplæg til EU’s budgetramme lagt op til, at minimum 20 procent af budgettet fremover skal fremme klimaindsatsen, mens det kun var seks procent i den seneste budgetperiode.

EU-landene har hidtil haft svært ved at blive enige om at hæve målsætningen om at mindske udledningen af CO2 fra 20 til 30 procent i 2020, hvor ikke mindst det nuværende formandskabsland Polen har stillet sig i vejen. Derfor har man valgt en mere pragmatisk tilgang fra Kommissionens side ved at satse på at få gennemført målsætningen om at blive 20 procent mere energieffektiv i 2020, hvor man i øjeblikket kun ser ud til at nå op på ni procent. Hvis det lykkes at blive 20 procent mere energieffektiv, vil det nemlig som sidegevinst bringe CO2-reduktionen op til omkring 25 procent.

»Så vi er på en indirekte måde i gang med at øge ambitionerne. Og der vil det være vigtigt for det danske formandskab at få energieffektiviseringsdirektivet igennem. Der kommer også en energikøreplan frem mod 2050 her ved årets udgang, hvor danskerne bliver de første, der skal sidde for bordenden, når det skal diskuteres. Så der bliver flere muligheder for Danmark til at sætte et grønt aftryk,« siger Connie Hedegaard. 

Effektiv og grøn økonomi

De grønne, danske aftryk vil dog formentlig afhænge af udviklingen i den økonomiske krise, der i øjeblikket tager langt det meste af opmærksomheden.

»Men krisen skaber jo også en anden tænkning i forhold til klimaet. Man kan jo for eksempel spørge sig selv om, hvor klogt det er at blive ved med at poste milliarder og atter milliarder til Mellemøsten eller Rusland for deres olie og gas, når vi mangler penge i EU-landene. Vil det så ikke være rigtig smart at investere i aktiviteter i vores eget område?«

Connie Hedegaard køber derfor heller ikke præmissen om, at klimaindsatsen er gået død på grund af krisen.

»Vi har fra Kommissionens side sagt, at klima ikke bare er sådan noget teoretisk noget om CO2-reduktion. Klimaløsningen handler helt konkret om at bruge færre ressourcer og mindre energi, og hvordan vi kan få en bedre økonomi på den måde. Der er nogle gevinster at hente ved klimaindsatsen. Og jeg synes, at det argument vinder mere og mere lydhørhed,« siger Connie Hedegaard og uddyber:

»Hvis vi isolerer vores boliger og offentlige bygninger bedre, når vi er ved at renovere, er det selvfølgelig, fordi vi på sigt skal importere mindre olie. Samtidig skaber vi også job her og nu i en byggesektor, der trænger til job. Det er sådan set den nye europæiske tænkning, som lå bag det job, jeg har, nemlig at skabe et egentligt ansvarsområde for klimaindsatsen. Klima skal ikke længere ligge i en søjle for sig selv, men tænkes på tværs ind i transport-, energi-, landbrugs- og den økonomiske politik.«

Det øgede fokus på energieffektiviseringer og økonomi har også været med til at skabe en bredere opbakning bag klimaindsatsen, hvor de nye østeuropæiske medlemsstater indtil for et par år siden ikke interesserede sig så meget for klima, forklarer Connie Hedegaard.

»Det er ved at ændre sig meget markant. Mange af de nye medlemsstater er begyndt at lave planer for energieffektivisering, og det gør de jo især, fordi det giver rigtig god økonomisk mening for dem. Jeg tror enhver, der bare har rejst en dag i de baltiske lande eller i Polen, vil vide, at potentialet for energieffektivisering er helt enormt. Og det er deres regeringer ved at få øje på.«

EU skal arbejde hårdt for at bevare førertrøjen

Selv om EU-landene har svært med at blive enige om nye ambitiøse klimamålsætninger, fremhæver Connie Hedegaard, at ingen andre lande internationalt har forpligtet sig og leveret så meget på klimaområdet som EU landene. Men det er altafgørende, at resten af verden nu kommer med.

»EU-landene står for 11 procent af verdens CO2-udledning, så selv om vi reducerede med 100 procent i morgen, ville det ikke få temperaturstigningen til at holde sig under to grader. EU kan ikke blive ved med at trække læsset. Vi er nødt til at få de andre store økonomier til også at forpligte sig.«

Selv om de andre lande måske ikke rykker sig ved forhandlingsbordet, er det dog ikke ensbetydende med, at de ikke rykker i forhold til de forretningsmæssige muligheder i en ambitiøs klima- og energiindsats.

»Kineserne har en rivende udvikling, hvor de forsøger at tænke i mere effektive energisystemer. De har set, der er eksportmuligheder i det, og at de kan tjene rigtig mange penge på at gøre de her ting. Og det er ikke bare kineserne. Så vi skal oppe os i Europa, hvis vi skal blive ved med at have en stærk position på det her område,« siger Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard glæder sig derfor også over, at man på europæisk plan er begyndt at gå fra snak til handling, når det gælder klimaindsatsen rundt omkring i virksomheder, kommuner og offentlige institutioner.

»Man begynder simpelthen bare at gøre tingene, og det er jo det, der er brug for. Det tager ikke lige så mange overskrifter, men det er heller ikke så vigtigt, hvis bare folk er i gang med at gøre det ude omkring. Der er stort set ikke en dansk kommune, der ikke har gang i en klimastrategi, og det er ikke bare i Danmark. Sådan er det også i Italien, Frankrig, England og Tyskland.«

Netop kommunerne spiller efter Connie Hedegaards mening en meget vigtig rolle i klimaindsatsen.

»Det er jo typisk kommunerne, der står for planlægningen af byer, transportsystemer og bygninger. Så mens EU og nationalstaterne kan sætte nogle overordnede rammer, er det kommunerne, der kan gøre det konkret og bestemme, om der eksempelvis skal lægges fjernvarmerør, eller vi skal have en plan for kraftvarmeproduktion.«

Samtidig har kommunerne en unik mulighed for at påvirke borgerne, mener Connie Hedegaard:

»En kommissær, der sidder i Bruxelles, har svært ved at nå ud til 500 millioner borgere med de meget konkrete bud på, hvad den enkelte borger kan gøre for klimaet. Men der er kommunerne jo virkelig tæt på borgerne. De kan målrette kommunikationen og gøre det relevant og håndgribeligt for borgerne, hvorfor en indsats giver mening.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk