Arbejdsgivere er klar med særbehandling til seniorer

Det vil kræve nye værktøjer, hvis efterlønnen afskaffes, og det skal lykkes at fastholde fremtidens seniorer, til de kan gå på folkepension som 70-årige eller mere. To tredjedele af personalecheferne i kommuner og private virksomheder siger i en ny Momentum-undersøgelse, at det vil gøre det nødvendigt, at flere seniorer skal have nye eller mindre krævende arbejdsopgaver. Og et endnu større flertal af personalecheferne mener, det bliver nødvendigt at give bedre muligheder for nedsat arbejdstid til seniorerne.

Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, beskæftigede sig indgående med mulighederne for at hæve tilbagetrækningsalderen, da han var formand for regeringens arbejdsmarkedskommission. Og han finder det bemærkelsesværdigt, at så mange personalechefer er indstillet på at lave særordninger for at holde på seniorerne til folkepensionsalderen.

»Det er absolut positivt, at der er så stor parathed til at tilbyde de ældre fleksibilitet i arbejdslivet. Og det er helt rigtigt, at nogle seniorer vil have behov for nye arbejdsopgaver, omskoling eller nedsat tid, hvis de skal kunne blive på arbejdsmarkedet,« siger Jørgen Søndergaard.

I Momentum-undersøgelsen har personalechefer fra 62 kommuner og 111 private virksomheder med over 100 ansatte taget stilling til en række udsagn om, hvad det vil betyde for deres kommune eller virksomhed, hvis efterlønnen på den ene side bliver afskaffet, som regeringen har foreslået, og folkepensionsalderen samtidig som allerede vedtaget i Folketinget bliver hævet løbende. Undersøgelsen viser, at et flertal af personalecheferne mener, at seniorerne i den situation også skal have bedre muligheder for efteruddannelse og omskoling, så de kan varetage nye arbejdsopgaver.

Store muligheder i seniorer

I Dansk Arbejdsgiverforening ser chefkonsulent Erik Simonsen den nye Momentum-undersøgelse som et klart og meget positivt signal om, at arbejdsgiverne er opmærksomme på, at en højere pensionsalder vil kræve, at nogle seniorer fremover skal arbejde på en anden måde, end de har gjort hidtil.

»For mig at se viser det her, at virksomhederne – uanset om de er private eller offentlige – er klar til at håndtere den udfordring, det vil være, hvis et stigende antal medarbejdere bliver over 60 år. Og ikke mindst, at de ser de store muligheder, der er i det,« siger Erik Simonsen.

Han henviser til, at næsten halvdelen af personalecheferne mener, det vil blive nemmere at fastholde og rekruttere dygtige seniormedarbejdere, hvis efterlønnen bliver afskaffet. Og kun hver femte er uenig. Erik Simonsen er ikke i tvivl om, at seniorerne vil blive en efterspurgt vare på arbejdsmarkedet i de næste 10-15 år, hvor der sker en drastisk nedgang i arbejdsstyrken som følge af den demografiske udvikling:

»På nogle af de områder, hvor der for bare få år siden var kamp om de ældre medarbejdere, vil de også blive meget attraktive igen. Og jeg er helt overbevist om, at virksomhederne vil benytte sig af muligheden for at fastholde og rekruttere seniorerne.«

Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune og næstformand i Kommunaldirektørforeningen, tolker også Momentum-undersøgelsen sådan, at arbejdsgiverne har en grundlæggende forståelse for, at de i fremtiden får et stort behov for at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

»Vi får i høj grad brug for de ældre medarbejdere, som oven i købet er en stabil arbejdskraft, der ikke har ret mange sygedage. Og så er vi helt med på, at de ældre kan have nogle særlige behov i forhold til arbejdstid, efteruddannelse eller andet, som vi er nødt til at kunne imødekomme. Det prøver vi allerede at gøre i dag, men vi skal blive endnu bedre til det fremover,« siger Jens Christian Birch.

Lønmodtagerorganisationen LO er indædt modstander af at afskaffe eller forringe efterlønnen, og næstformand Lizette Risgaard giver ikke meget for personalechefernes udsagn om, at de er indstillet på at give særbehandling for at fastholde seniorerne.

»Når en arbejdsgiver bliver spurgt om det her, ville det jo heller ikke se godt ud, hvis de svarede noget andet. Men det er da positivt, hvis de er parate til at give de ældre nogle særlige muligheder. Men det er der intet, som forhindrer dem i at gøre i dag, hvis de har behov for at fastholde de ældre medarbejdere. Og sandheden er, at meget få arbejdsgivere har forsøgt at fastholde lønmodtagere, til de bliver 70 år,« siger Lizette Risgaard.

Forkert billede

Efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale fremlagde regeringens ønske om at afskaffe efterlønnen, indrykkede LO en række store avisannoncer, hvor lønmodtagerorganisationen blandt andet spurgte læserne ”Vil du kunne lægge 600 mursten om dagen... som 71-årig?” Og eftersætningen lød ”Det skal fremtidens murersvende, hvis Lars Løkke afskaffer efterlønnen.”

Den kampagne mødte en del kritik, blandt andet fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor chefkonsulent Erik Simonsen mener, at LO forsøger at fremstille en virkelighed, som ikke findes.

»Stort set ingen arbejder jo i dag hele livet med de samme jobfunktioner. Når eksempelvis mureren kommer op i alderen, er der en række opgaver, som han kan løse inden døre og på en mindre krævende måde med planlægning og så videre. Og de virksomheder, som ikke tilbyder den slags fleksibilitet, vil blive straffet i den hårde kamp om medarbejderne,« siger Erik Simonsen.

Lizette Risgaard mener dog, at det er helt urimeligt, hvis fremtidens seniorer skal løbe an på en forstående og fleksibel arbejdsgiver og ikke selv kan vælge at trække sig tilbage via efterlønsordningen, inden de kan gå på folkepension.

»Du er træt, brugt og slidt som 70-årig, hvis du har haft et fysisk krævende arbejde hele dit liv. De ældre skal ikke være tvunget til at stå med hatten i hånden efter et langt arbejdsliv for at få lov til at trække sig tilbage. Det er ikke værdigt,« siger Lizette Risgaard.

Ifølge Jørgen Søndergaard, SFI-direktør og tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen, viser flere undersøgelser af efterlønneres helbredstilstand, at langt de fleste uden problemer ville kunne fortsætte længere i deres hidtidige job. Men 15-20 procent af dem, der når efterlønsalderen, har nogle helbredsproblemer, der gør, at de er nødt til at gå ned i tid eller få andre arbejdsopgaver, hvis de skal kunne fortsætte.

Dertil kommer så en gruppe, der har et udmærket helbred, men måske mangler det mentale overskud til at arbejde og er fristet til at tære på deres pensionsopsparing til at trække sig tilbage før pensionsalderen. Hvis virksomheden skal overbevise dem om, at de skal blive på arbejdsmarkedet, kan det også være nødvendigt at lokke med nedsat arbejdstid eller nye opgaver.

»Det handler jo også om, at seniorerne skal synes, at arbejdet er sjovt. Og i den forbindelse er det meget positivt, at virksomhederne er parate til at tilbyde de ældre en fleksibilitet i forhold til opgaver og arbejdstid. Vi ved også fra undersøgelser, at selve det, at virksomheden kommunikerer, at den vil de ældre medarbejdere og er parat til at tilbyde dem noget fleksibilitet, betyder meget for seniorerne,« siger Jørgen Sønder-gaard.

Seniorer er stabil arbejdskraft

På den østjyske virksomhed Novopan Træindustri, der blandt andet fremstiller spånplader, er økonomi- og personalechef Henning Kjærgaard ikke i tvivl om, at ældre medarbejdere er en værdifuld ressource.

»Hvis jeg skal have besat en stilling, og der kommer en kandidat på 33 år og en på 53 år, vil jeg typisk tage ham på 53 år, fordi han er den mest stabile arbejdskraft. Jeg ser det langt fra som en ulempe, at folk er lidt oppe i alderen,« siger Henning Kjærgaard og uddyber:

»Jeg synes, vi ser en del tilfælde i dag, hvor folk går på efterløn, kun fordi vi lever i et velstillet land, hvor det er muligt. Helbredet er fint, og de kunne sagtens have taget nogle flere år på arbejdsmarkedet. Og for os som virksomhed vil det da være en stor fordel, hvis vi kunne fastholde de gode seniorer i nogle flere år.«

Henning Kjærgaard er også indstillet på, at det for nogle af de over 200 primært ufaglærte medarbejdere på Novopan vil kræve, at virksomheden tilbyder nye opgaver eller nedsat arbejdstid, hvis de skal kunne blive ved til folkepensionsalderen.

»Specielt på de mere belastende arbejdsopgaver er der allerede i dag nogle, som i en vis alder får nogle skavanker, og hvor vi må finde en anden opgave til dem. Og hvis der bliver flere seniorer i den kategori, bliver vi nødt til at tænke alternativt. Derfor kunne jeg forestille mig, at de i stedet kunne arbejde 25 timer om ugen. Det vil give en udfordring for os, fordi vi har treholdsskift, men det vil vi selvfølgelig kunne løse,« siger Henning Kjærgaard.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk