Alkoholikeres familier er kommet i fokus

Familie og venner spiller en central rolle for at få alkoholikere tørlagt, og samtidig er det vigtigt, at hele familien ikke brænder sammen på grund af misbrugsproblemerne. Det er den grundlæggende filosofi bag, at flere og flere kommuner opretter tilbud, som er målrettet de pårørende til alkoholikere. En ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale misbrugschefer viser, at tre ud af fire kommuner i dag har specifikke tilbud til de pårørende.

For blot et par måneder siden åbnede eksempelvis et nyt gratis tilbud i Horsens Kommune til pårørende til både stof- og alkoholmisbrugere. Her vil professionelle behandlere blandt andet hjælpe de pårørende med at overvinde de negative følelser som afmagt, skyld og skam, der ofte plager dem. På den måde kan de pårørende få mere overskud til sig selv – og dermed måske også til at hjælpe misbrugeren.

Anny Winther, formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL og til daglig borgmester i Rebild Kommune, glæder sig over, at kommunerne generelt har fået meget mere fokus på de pårørendes rolle i forbindelse med misbrugsproblemer.

»Det er en glædelig udvikling, at man ikke blot fokuserer på de borgere, som har de konkrete problemer. Men også på det netværk af pårørende, som måske kan hjælpe dem ud af misbruget. Og selv hvis det ikke lykkes, er det vigtigt, at familien kan fungere, så familien og måske børnene ikke ender med at betale prisen for alkoholikerens problemer,« siger Anny Winther.

I Landsforeningen Lænken, der støtter mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende, er udviklingskonsulent Lene Sørensen også meget tilfreds med, at der er kommet øget fokus på de pårørende.

»Der er sket en stor udvikling i indsatsen over for de pårørende i de seneste år. Ikke mindst Sundhedsstyrelsens kampagne om børn i misbrugsfamilier for nogle år siden har virkelig fået mange kommuner til at sætte fokus på de pårørende. Det er ikke mange dage siden, at jeg eksempelvis så en annonce fra Guldborgsund Kommune om et tilbud til de pårørende. Tabuet er blevet brudt, og det er blevet mere legalt, at de pårørende også har brug for hjælp,« siger Lene Sørensen.

Hun opfordrer dog kommunerne til at blive bedre til at informere om de tilbud, de rent faktisk har, og om hvordan mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende kan benytte sig af dem. Hun henviser til en undersøgelse fra Hope Netværket, der gennemgik de kommunale hjemmesider og fandt den tilgængelige information om alkoholbehandling meget sparsom.

Hjælp til pårørende gavner alle

Mads Uffe Pedersen, professor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, fortæller, at der er forskningsmæssigt belæg for, at det er særdeles fornuftigt at tilbyde hjælp til de pårørende.

»Inddragelse af familie og andre pårørende har en positiv effekt i forhold til at holde alkoholmisbrugeren ude af misbruget efter endt behandling. Det gælder både i de tilfælde, hvor der er andre alkoholproblemer i familien, som det er vigtigt at tage hånd om. Og det gælder i velfungerende familier, som kan hjælpe misbrugeren med at holde sig på ret kurs,« siger Mads Uffe Pedersen.

Udover at støtte og rådgivning til de pårørende kan hjælpe alkoholikeren med at komme ud af sit misbrug, er det også afgørende for, at de pårørende selv får det bedre:

»Vi ved blandt andet, at børn i misbrugsfamilier har større risiko for ikke blot selv at få misbrugsproblemer senere hen, men også få psykiske problemer. Derfor er det ekstra vigtigt med støtte til de pårørende.«

51-årige Janne Søbrink fra Rødovre kan nikke genkendende til, at de pårørende har brug for støtte. Hendes far har været alkoholiker i 35 år, og hun har i flere år arbejdet som frivillig i Landsforeningen Lænken, hvor hun blandt andet giver telefonrådgivning til andre pårørende af alkoholikere.

»Det betyder rigtig meget, at de pårørende får hjælp og ikke mindst nogen at tale med om deres situation. Jeg møder mange pårørende, som aldrig nogensinde har talt med nogen uden for familien om deres situation. Man tænker typisk heller ikke over, hvor meget det rammer en, fordi man jo er vant til at stå i det. Men psykisk påvirker den situation dig rigtig meget,« siger Janne Søbrink.

Samtidig har de pårørendes adfærd også stor betydning for, hvor godt man kan hjælpe alkoholikeren.

»Bare nogle få gode råd kan betyde meget i den sammenhæng. Som pårørende gør vi for eksempel ofte det, at vi anklager alkoholikeren og siger ”hvor er du bare irriterende, at du ikke kan lade være med at drikke”. I stedet skal man prøve at være støttende og sige ”jeg bliver ked af at se, hvad du gør ved dig selv”. Det hjælper ikke noget at være anklagende over for en alkoholiker,« siger Janne Søbrink.

Mere samarbejde på tværs

I Fredericia Kommune har man i mange år haft fokus på både stof- og alkoholmisbrugernes pårørende. Op til tre gange om året bliver pårørende inviteret på weekend i et hus på landet, hvor de fra fredag og søndag får gode råd af professionelle behandlere og får lejlighed til at tale med andre i samme situation. Når de pårørende er færdige med weekendkurset, præsenterer kommunen i samarbejde med frivillighedsforeningen i kommunen de tilbud og møder, som de pårørende har mulighed for at følge efterfølgende. Det forklarer Niels Danstrup, socialchef i Fredericia Kommune.

»Vores indsats over for pårørende begyndte, da jeg mødte en mor et år efter, at hendes søn var blevet stoffri. Alligevel var moren stadig helt ødelagt. Nu frygtede hun ikke længere, at sønnen ville dø af sit stofmisbrug, men nu var hun i stedet konstant bange for, at han skulle falde i igen. Hun var slet ikke kommet videre, og det gjorde det tydeligt, at der var et selvstændigt behov for at gøre noget specifikt for de pårørende,« siger Niels Danstrup.

Kommunerne overtog det fulde ansvar for den offentlige alkoholbehandling i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. Og et flertal af de kommunale misbrugschefer vurderer i Momentum-undersøgelsen, at der siden da er blevet flere tilbud til alkoholikere i kommunen, og at bredden af tilbuddene er blevet større. Et stort flertal – 82 procent – af misbrugscheferne mener også, at samarbejdet mellem de relevante kommunale myndigheder er blevet tættere.

Mads Uffe Pedersen, professor ved Center for Rusmiddelforskning, mener også, at samarbejdet mellem de forskellige kommunale myndigheder på nogle områder er blevet lettere. Kommunalreformen har gjort, at det er blevet nemmere at tale sammen på tværs, fordi alle relevante instanser for alkoholikeren er inden for kommunens rammer. Men Mads Uffe Pedersen mener dog også, at kommunerne har nogle store udfordringer, efter ansvaret for alkoholbehandlingen er flyttet fra de gamle amter til kommunerne.

»Nogle af de lidt større kommuner ser ud til at klare det godt. De har måske oven i købet fået flere forskellige tilbud til alkoholmisbrugerne. Men nogle af de meget små kommuner har en udfordring, fordi de typisk er meget få i misbrugsenheden, og det kniber med at have tilstrækkeligt med tilbud til at matche misbrugernes behov,« siger Mads Uffe Pedersen.

Alkoholikere får psykologisk udredning

KL-udvalgsformand Anny Winther medgiver, at der stadig er plads til forbedringer i nogle kommuner, men mener dog overordnet, at kommunerne kan være tilfredse med deres arbejde på alkoholområdet.

»Man skal huske på, at det bestemt ikke var et højt prioriteret område, vi overtog fra amterne. I 2006 viste en rapport, som Sundhedsstyrelsen havde bestilt, at kvaliteten af alkoholbehandlingen i amterne var ringe. Og de officielle tal viser, at et stigende antal borgere modtager behandling i kommunerne. Samtidig kører der store projekter for at udvikle kvaliteten i behandlingen,« siger Anny Winther.

Fredericia Kommune er en af de kommuner, som arbejder meget systematisk på at forbedre kvaliteten af alkoholbehandlingen. Den er også blandt de 45 procent af kommunerne i Momentum-undersøgelsen, som foretager psykologiske udredninger af alkoholmisbrugerne. I Fredericia gennemfører kommunens egne psykologer og neuropsykologer en psykologisk udredning af alle stofmisbrugere og alkoholikere, så man har helt styr på, hvilke problemer de slås med udover deres misbrug.

»Udredningen gør os klogere på, hvordan vi bedst griber behandlingen an over for den enkelte. Vores erfaring er helt klart, at jo mere vi går i dybden med psykologisk udredning, jo bedre bliver resultatet af behandlingen, fordi vi ved, hvad vi skal være særligt opmærksomme på,« siger socialchef Niels Danstrup.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk