Vækstforum giver ingen nye løsninger

Der skal sparkes alvorligt gang i væksten, hvis vi skal nå regeringens mål om, at Danmark i 2020 fortsat skal være blandt de ti rigeste lande i verden. Så langt er de fleste enige, men mange tvivler på, at regeringens stort anlagte Vækstforum kan svare på, hvor sparkene sættes mest effektivt ind. Det gælder også Momentums 2020-panel, hvor to tredjedele af de 18 samfundsforskere i panelet ikke mener, at Vækstforum vil komme med nye løsninger på, hvordan den økonomiske vækst i Danmark kan øges.

I de første kvartaler af 2010 var der svag økonomisk vækst i Danmark, men både i 2008 og 2009 var der økonomisk tilbagegang, og på den dystre baggrund nedsatte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i september 2009 et vækstforum bestående af 31 førende erhvervsledere, fagforeningsledere og forskere. De har til opgave at finde ud af, hvad der præcist skaber vækst i erhvervslivet, og hvad samfundet kan gøre for at understøtte væksten.

Trods de gode intentioner er Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, en af de deltagere i Momentums 2020-panel, som tvivler på, at Vækstforum kan levere nye løsninger.

»Vækstforum har jo levet sit liv sådan lidt i mølposen. De har ret gode analyser af, hvad problemet er, men der var ikke mange nye tanker i det seneste udspil. Mere udlicitering slog naturligt nok ikke an som svar på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Og det er ikke som i 1980’erne, hvor alle vidste, hvad der skulle til. I dag er spørgsmålet anderledes kompliceret, og der er langt mellem de overbevisende svar,« siger Jørgen Goul Andersen, som dog ikke vil udelukke, at regeringen gemmer de bedste forslag, indtil vi kommer tættere på næste folketingsvalg.

Skænderi på Titanic

Ove Kaj Pedersen, professor ved International Center for Business and Politics på Copenhagen Business School, har i det seneste års tid arbejdet på et amerikansk forskningsprojekt om, hvad internationale organisationer og regeringer tænker om vækst. Og han tvivler også meget på, at Vækstforum kan levere nye løsningsforslag. Ove Kaj Pedersen mener samtidig, at regeringens vægtning af vækst og produktivitet kommer for sent.

»Danmark løb ind i den økonomiske krise, før finanskrisen ramte. Og det er en produktivitetskrise, som blev forværret, men ikke forårsaget af finanskrisen. Det kunne regeringen have taget op noget før, men det ville have været politisk selvmord, for den gik på samme tid ud og påstod, at økonomien ikke kunne være bedre,« forklarer Ove Kaj Pedersen.

For erhvervsmanden Asger Aamund, direktør i A/J Aamund og bestyrelsesformand i biotekvirksomheden Bavarian Nordic, er der heller ingen tvivl om, at Vækstforum er alt for sent ude. Samtidig mener han, at sammensætningen af Vækstforum gør det umuligt at komme frem til nogle nye løsninger. På den ene side har man ifølge Asger Aamund en reformvenlig fløj af erhvervsfolk og på den anden side nogle fagbevægelsesfolk, der mener, at problemerne kan klares ved at arbejde 12 minutter ekstra om dagen.

»Det bliver jo en vits, når regeringen bestemmer, at Vækstforum skal komme med konsensusløsninger, og medlemmerne så ikke kan blive enige om noget som helst. Det eneste, man på det sidste møde kunne blive enige om, var, at man skal øge den indenlandske konkurrence. Men det svarer jo til, at kokken og overtjeneren på det synkende Titanic står og skændes om menuen,« siger Asger Aamund.

Jacob Jensen, finansordfører for regeringspartiet Venstre, mener, at man må vente med at bedømme Vækstforums evne til nytænkning, til de er kommet med de endelige bud i første kvartal af 2011.

»Jeg har stor tiltro til, at Vækstforum kan tænke ud af boksen. Det er trods alt erhvervslivets tungeste ledere, der sidder med,« siger Jacob Jensen.

Han kan følge Asger Aamund et stykke ad vejen i hans kritik af Vækstforums mål om konsensus, men det er ifølge Jacob Jensen nødvendigt for at skabe holdbare løsninger.

»Hvis det drejede sig om en enkelt virksomhed, kunne man måske gøre tingene mere rendyrket, men det her er jo en samfundsorienteret strategi. I et samfund som det danske er det nødvendigt at have folk med fra begge sider af bordet, hvis det skal være muligt at gennemføre i virkelighedens verden,« siger Jacob Jensen.

Produktiviteten stiger

En afgørende udfordring i forhold til at øge den økonomiske vækst er ifølge de økonomiske vismænd dansk erhvervslivs lave produktivitet i international sammenhæng. Tal fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at kun Italien undergik den danske vækst i produktiviteten på 0,3 procent pr. år fra 2000 til 2008.

Et flertal af samfundsforskerne forventer dog, at den danske produktivitet vil blive højere i de kommende ti år. En af dem er Jørgen Goul Andersen, professor på Aarhus Universitet, som dog langt fra er jubeloptimist på Danmarks vegne.

»Produktiviteten har været så lav, at det næsten kun kan gå frem. I de konkurrenceudsatte erhverv er det jo en betingelse. Vi kommer nok også til at opleve en brutal reallønsudvikling i de kommende år, der vil være med til at forbedre konkurrenceevnen,« siger Jørgen Goul Andersen.

For Asger Aamund er der heller ingen tvivl om, at vi vil se en produktivitetsstigning. Og det skal ske ved, at vi bliver mere konkurrencedygtige.

»Lønniveauet er steget drastisk, men det bliver først for alvor et problem, når produkterne ikke har kvalitet nok til, at man kan sælge dem til en merpris. Grundfos-pumper koster mere end så mange andre pumper, men du får også mere for pengene, og de har ingen produktivitetsproblemer. Det er et kvalitetsløft, der skal få os frem, og det handler ikke nødvendigvis om at skære i lønnen,« siger Asger Aamund.

Selv om det kommende tiår vil give større produktivitet, vil det ifølge et flertal af samfundsforskerne i 2020-panelet ikke være nok til at opfylde regeringens mål om, at vi skal fastholde vores position som et af verdens ti rigeste lande. Danmark er siden 1998 dalet fra en femte- til en tiendeplads i OECD’s skøn for 2010, og den udvikling spår flertallet af samfundsforskerne vil fortsætte i de kommende år. Og det skyldes i høj grad, at vi ikke kan følge med flere af de andre lande.

Asiater og latinamerikanere overhaler os

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School er der et globalt magtskifte undervejs, som kan være med til at ændre på den økonomiske verdenssituation. Og det vil også komme til at gå ud over Danmark, at asiater og latinamerikanerne er på vej frem, da vi traditionelt har været orienteret mod det europæiske og nordamerikanske marked.

»Jeg er bange for, at målet om at være blandt verdens ti rigeste lande er stillet op på nogle forudsætninger, som eksisterede for ti år siden. Og de samme forudsætninger eksisterer ikke om ti år,« siger Ove Kaj Pedersen og uddyber:

»Det kan godt være, vi siger, vi gerne vil være nummer ti, men det forudsætter jo, at der ikke er andre lande, der løber hurtigere, end vi gør. Og vi ved allerede, der er asiatiske og latinamerikanske lande, som er langt oppe i gear og har nogle fordele, som vi ikke har. Så det kan måske vise sig at være flot, hvis vi ligger nummer 15 om ti år.«

Jacob Jensen, finansordfører for Venstre, er dog overbevist om, at Danmark kan beholde placeringen blandt de ti rigeste lande, men han erkender, at det vil kræve en stor indsats.

»Vi har forudsætningerne for at kunne gøre det, selv om vi har en udfordring i forhold til uddannelsesniveau, skattetryk og betingelser for at drive virksomhed, som andre lande ikke har. Men det er absolut realistisk, hvis vi selv vil det og har det politiske mod til at foretage de nødvendige reformer og skattebeslutninger,« siger Jacob Jensen.

Asger Aamund mener dog langt fra, at den nuværende regering besidder det mod, der skal til for at lave de nødvendige reformer.

»Det er stadig realistisk at forblive blandt de ti rigeste lande i verden, hvis vi får et hurtigt valg og derefter en regering domineret af en reformvenlig fløj. Men hvis det her fortsætter som nu, hvor ingen tør tage fat i de nødvendige reformer, så vil vi blive en tredjerangs nation om ret kort tid,« siger Asger Aamund.