Udenlandske turister fravælger Danmark

Dansk turisme har akut åndenød. Ikke blot viser nye tal et fald i antallet af udlændinges overnatninger i Danmark på næsten 10 procent fra 2008 til 2009, men vi må også konstatere, at andre europæiske lande har haft betydeligt mere held med at vinde turisternes gunst i de senere år.

En ny sammenligning af europæisk turisme, som VisitDenmark har udarbejdet på baggrund af tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat og turismedatabasen TourMIS, viser, at Danmark har tabt voldsomt terræn i forhold til de europæiske konkurrenter. I perioden fra 2000 til 2008 har Danmark tabt 11,5 procent af de udenlandske overnatninger. Dermed har vi blandt 28 europæiske lande oplevet den næstdårligste udvikling kun undergået af Cypern. Og vi er et af kun syv lande, som har oplevet et fald i perioden.

Det er de østeuropæiske lande, som i 0’erne har haft den største fremgang i antallet af udenlandske turister. Deres vækst er dog bremset noget i de senere år, men det ændrer ikke ved, at Danmark også i de seneste tal fra 2007 til 2008 klarer sig rigtig dårligt. Igen ligger vi på næstsidstepladsen med et fald i de udenlandske overnatninger på 5,5 procent – denne gang kun undergået af Rumænien.

I turisterhvervet er bekymringen til at tage og føle på:

»Vi skal tage nedturen rigtig, rigtig alvorligt. I disse år er der selvfølgelig krise og økonomisk afmatning, som er en væsentlig forklaring på den generelle nedgang i turismen. Men det var der jo bestemt ikke i de foregående år, og her har vi alligevel tabt både på antallet af overnatninger og markedsandele i forhold til vores konkurrenter. Og det er nu, vores produkter og oplevelser skal trimmes til, at folk for alvor begynder at rejse og bruge penge igen,« siger Lone Njor Hulth, administrerende direktør i HORESTA, hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation.

Hun skønner, at turisterhvervet i Danmark kom ud af 2009 med et økonomisk resultat, der var 10 procent dårligere end året før, hvilket har betydet mindst et par tusinde tabte arbejdspladser. Flest i udkantsområder som Bornholm og Nordjylland, hvor turismen fylder mest, og hvor krisen desværre også i forvejen har ramt hårdest.

Lave flypriser har ramt Danmark

Turismeforsker Henrik Halkier, dr.phil. og institutleder på Aalborg Universitet, mener, at en væsentlig del af forklaringen på, at de udenlandske turister har fravalgt Danmark til fordel for andre europæiske lande, er fremkomsten af lavprisflyselskaber i de seneste år. Ekspansionen i europæisk turisme har i høj grad ligget på de korte storbyferier drevet af de lave priser.

»Her er København det eneste seriøse danske bud på en by, hvor udlændinge kommer for at tilbringe en forlænget weekend. Samtidig rammer det os, fordi det tidligere var nærliggende for mange i vores nabolande at holde ferie uden for højsæsonen i et sommerhus i Danmark. Det var hyggeligt og prismæssigt overkommeligt. Men nu konkurrerer Blokhus i september pludselig med en forlænget weekend i Barcelona,« siger Henrik Halkier og tilføjer:

»Der er da helt bestemt dejligt i Blokhus, men det viser bare, at den enkelte turists valgmuligheder er blevet meget større. Og hvor fedt det end ville være, er det ikke lykkedes at få kædet billige flybilletter sammen med den sommerhusturisme, som vi har tradition for i Danmark.«

Specielt vores naboer fra Tyskland, Sverige og Norge har fravalgt Danmark i de seneste år. Tyskerne har i stedet blandt andet med stor sult kastet sig over de relativt nye turistmål i Østeuropa, forklarer Lars Erik Jønsson, direktør i VisitDenmark, den nationale organisation for markedsføring og udvikling af dansk turisme.

»Tyskland er et meget vigtigt marked, fordi tyskerne er den nation i verden, hvor befolkningen samlet set har flest overnatninger i udlandet. Og en stor del af forklaringen på, at Danmark har mistet tyske gæster, er, at tyskerne har fundet det mere interessant at tage til nogle af de nye destinationer i Østeuropa. Her er der kommet nogle meget stærke turismeprodukter, som er billige og samtidig har høj kvalitet – blandt andet i Kroatien. Og det har Danmark haft svært ved at konkurrere med,« siger Lars Erik Jønsson.

Samtidig har udviklingen i valutakurserne gjort det betydeligt dyrere for nordmænd og specielt svenskere at holde ferie eller konferencer i Danmark. Tidligere var København et yndet konference- og mødested for svenske erhvervsfolk, men den svækkede svenske krone har fået mange til at vælge eksempelvis Stockholm i stedet, siger Lars Erik Jønsson.

Selv om der er en række gode forklaringer på, hvorfor dansk turisme har mistet terræn i forhold til vores europæiske konkurrenter, lægger VisitDenmarks direktør ikke skjul på, at dansk turisme også har ligget lidt for meget i hængekøjen.

»Vi har hvilet lidt på laurbærrene og ikke udviklet os nok på produktsiden. Det er ikke blevet opfattet helt så interessant at komme til Danmark, som det var engang i sammenligning med andre lande. Vi har ikke været stærke nok til at lave nye produkter og oplevelser og synliggøre dem i udlandet,« siger Lars Erik Jønsson.

Som i de gode, gamle dage

Turismeforsker Henrik Halkier er heller ikke just imponeret over produktudviklingen inden for dansk turisme.

»Man har forventet, at udlændingene bliver ved med at holde ferie i Danmark på den måde, som danskerne holdt ferie i Danmark tilbage i 50’erne og 60’erne. Det er der selvfølgelig en vis romantik over, men det viser sig jo, at det ikke lykkes så voldsomt godt,« siger Henrik Halkier og slår fast:

»Der skal mere fokus på udvikling af produktet. Lige fra at skabe oplevelser på forskellige tidspunkter af året til at kæde produktet bedre sammen i forhold til transport, overnatning, oplevelser og så videre. Der er masser at tage fat på.«

I turisterhvervets organisation HORESTA erkender administrerende direktør Lone Njor Hulth, at der er meget at komme efter i forhold til at produktudvikle de danske destinationer og oplevelser.

»Men det er jo svært for erhvervet at gøre, når der ikke er overskud på bundlinjen til at investere, og staten ikke hjælper med at skabe bedre vilkår. Så kommer vi ind i en dårlig spiral, hvor produktet står i stampe, og der kommer endnu færre turister.«

HORESTAs højeste ønske er, at Folketinget nedsætter den danske moms for overnatninger. I Danmark er momsen 25 procent for en overnatning som på almindelige varer, mens den i Sverige kun er 12 procent, 8 procent i Norge, og tyskerne netop har sat den ned fra 19 til 7 procent. Samtidig ser turisterhvervet gerne, at erhvervslivet kunne trække momsen fra hotelregninger helt fra i skat som i flere andre EU-lande. I Danmark kan erhvervslivet kun trække en fjerdedel af hotelregningen fra, og det kan være afgørende for, om et møde eller en konference holdes i København, Stockholm eller Berlin.

Noget helt andet er så, om det i hele taget er realistisk, at mere produktudvikling og lavere moms i givet fald vil sparke Danmark væsentligt højere op på de udenlandske turisters hitliste. Turismeforsker Henrik Halkier fra Aalborg Universitet er ikke sikker:

»Måske kommer der bare et tidspunkt, hvor man må sige: ”Ok, det er nu engang det niveau, turismen har i Danmark, og den efterspørgsel, der er efter den type oplevelser, Danmark kan tilbyde”. Der er ingen tvivl om, at den internationale turisme vokser hurtigere i næsten alle andre europæiske lande, men vi må huske på, at niveauet var højt i Danmark på et ret tidligt tidspunkt.«

Målt på antallet af udlændinges overnatninger i 2008 ligger Danmark også stadig på en 12. plads blandt de 28 europæiske lande, der indgår i undersøgelsen. Vi er lige foran Tjekkiet og betydeligt foran vores nordiske broderlande Sverige, Norge og Finland.

Men der er langt til storhedstiden for dansk turisme. I 1993 – året hvor Poul Nyrup Rasmussen og Bill Clinton tiltrådte som henholdsvis dansk statsminister og amerikansk præsident – tilbragte udlændinge næsten 27 millioner nætter på danske hoteller og andre overnatningssteder. I 2009 var det tal faldet med hele 29 procent – til 19,2 millioner nætter.

Momentum har kontaktet Økonomi- og Erhvervsministeriet for at få en kommentar til dansk turismes krise fra den politisk ansvarlige, økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K), men hun har ikke ønsket at udtale sig.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk