Sådan skaber man vækst

Mens det meste af den vestlige verden – og ikke mindst Danmark – leder desperat efter nøglen til at skabe økonomisk vækst og jage krisen endeligt på retur, kan Momentum i dag præsentere en højst eftertragtet kogebog for de mellemstore danske byer. På baggrund af grundige tal- og caseanalyser giver en ny rapport en række opskrifter på, hvordan det kan lykkes mellemstore byer at skabe vækst.

Det er den uafhængige organisation REG LAB, som i samarbejde med en række kommuner, regioner, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danske Regioner og KL har undersøgt den økonomiske og erhvervsmæssige udvikling i Danmarks 25 mellemstore byer med mellem 20.000 og 60.000 indbyggere. Derudover er der foretaget grundige caseanalyser af en række succeshistorier i både Danmark og udlandet.

På den baggrund præsenterer rapporten seks anbefalinger, som mellemstore byer med succes kan følge for at skabe højere vækst. Anbefalingerne er som følger:

*    Invester i beslægtede erhverv – såkaldte klyngeerhverv – med potentiale

*    Opbyg uddannelsesmiljøer, der matcher det lokale erhvervslivs behov

*    Invester i en ambitiøs byudvikling

*    Tag styring og fastlæg en strategi for byens udvikling

*    Byg nære og forpligtende partnerskaber med andre kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre aktører

*    Brug nye organisationsformer til at udføre planerne

Ifølge Claus Frelle-Petersen, seniorøkonom i konsulentfirmaet Copenhagen Economics, som har udarbejdet en række af analyserne i den nye rapport, kan det lade sig gøre at øge væksten i et område, hvis kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner gør en systematisk indsats.

»De succesrige byer i Danmark og udlandet, vi har kigget nærmere på, har generelt haft en meget strategisk og langsigtet tilgang. De har is i maven og ved godt, at forandring ikke kommer med hurtige, nemme løsninger. Men de er beviset på, at man kan skabe højere vækst ved en vedvarende indsats og et fast blik på, hvor man vil hen,« siger Claus Frelle-Petersen.

De byer, som har haft en høj vækst i velstanden – målt på erhvervsindkomst pr. indbygger – er kendetegnet ved en høj produktivitet i de virksomheder, hvor byens borgere arbejder. Og de seks anbefalinger er nært knyttet til, hvordan virksomhedernes produktivitet kan øges.

Klynger skaber vækst

Der er blandt andet en klar tendens til, at en erhvervssammensætning med mange såkaldte klyngeerhverv giver en højere produktivitet. Det betyder, at der er en koncentration og specialisering i bestemte erhverv i et lokalområde. Og det giver pote, fordi virksomhederne har gavn af at kunne samarbejde, konkurrere og trække på specialiseret viden og arbejdskraft i området.

Man kan imidlertid ikke bare sætte sig ned i et byråd eller en kommunal forvaltning og beslutte, at nu vil man have en stærk erhvervsklynge inden for en eller anden branche.

»Kommunens rolle må i stedet være at sætte fingeren på, at de her erhverv betyder meget i vores område, og bidrage til en dialog om, hvordan de kan tilbydes de bedst mulige rammer. Det er helt afgørende, at kommunen engagerer sig stærkt sammen med nabokommuner, regionen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner i at arbejde med de vilkår, der har betydning for, hvor driftigt og dygtigt erhvervslivet kan være,« siger Claus Frelle-Petersen.

Opbygning af stærke partnerskaber er ikke bare en selvstændig anbefaling i rapporten. Det er en rød tråd i hele analysen, at de succesrige vækstbyer på alle fronter netop er kendetegnet ved et godt samarbejde mellem de vigtige aktører – både offentlige og private – i området.

Det kan man nikke genkendende til i Silkeborg, som er den mellemstore by, der har haft den højeste økonomiske vækst fra 1993 til 2008. Her har væksten været hele 15 procent højere end landsgennemsnittet i perioden, blandt andet takket være en erhvervsklynge i stærk vækst inden for miljø- og energiområdet forankret omkring Ferskvandscentret i Silkeborg. Og kommunen er meget bevidst om, at endnu stærkere partnerskaber i området er en del af vejen til fortsat høj vækst, siger Gregers Pilgaard, udviklingschef i Silkeborg Kommune:

»Kommunen er blot en af en stribe aktører. Og vi kan først for alvor løbe hurtigt, når vi har en fælles klangbund med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Vi er meget bevidste om, at vi vil have det makkerskab, så det ikke bare bliver kommunale, men fælles initiativer, vi sætter i søen. Jo stærkere makkerskab, jo stærkere indsats kan vi lave.«

Den tankegang går igen i den nye erhvervspolitik, som kommunen præsenterede ved et ”release party” i det lokale musik- og teaterhus i sidste uge under overskriften ”3.000 nye job”. Det er formentlig Danmarks første rent digitale erhvervspolitik, som består af en film og to digitale foldere – såkaldte Ipapers – og meningen er netop, at den skal henvende sig direkte til virksomhederne.

Samarbejde over kommunegrænsen

De stærke partnerskaber skal ifølge REG LAB-analysen også række ud over by- og kommunegrænserne, som i erhvervsmæssig sammenhæng ofte er en kunstig størrelse. Den tankegang trives allerede i Skive, hvor borgmester Flemming Eskildsen (V) også er formand for Væksthus Midtjylland. Det er et af de fem regionale væksthuse, hvor kommunerne samarbejder om at vejlede om iværksætteri og virksomhedsvækst i regionen.

»Det er altafgørende, at alle kigger ud over kommunegrænsen. Det gælder ikke mindst i forhold til at skabe slagkraftige erhvervsklynger. Vi har i mange år kæmpet for at få det lokale erhvervsliv til at arbejde ud over kommunegrænserne. Og dem, der har forstået det, er dem, som klarer sig bedst,« siger Flemming Eskildsen fra Skive, hvor det lokale erhvervskontor som fast praksis henviser til Væksthus Midtjylland, lige så snart der er behov for, at man tænker bredere.

De tætte partnerskaber er også afgørende i forhold til en anden af anbefalingerne i rapporten, nemlig at opbygge uddannelsesmiljøer, der matcher det lokale erhvervslivs behov. Hvis kommunerne og erhvervslivet kan finde ind i et tæt samspil med de lokale uddannelsesinstitutioner, kan det bidrage til, at virksomhederne i området kan rekruttere den helt rigtige arbejdskraft. I Skive-området satser man eksempelvis på at opbygge en stærk erhvervsklynge inden for klima- og energiområdet, og erhvervsskolen er derfor ved at oprette en klima- og energilinje.

Uddannelse giver vækst

En satsning på uddannelse handler ikke kun om at uddanne til de erhverv, som spiller en særlig stor rolle i området. Det handler også helt grundlæggende om at hæve uddannelsesniveauet. Analysen viser nemlig, at de stærke vækstbyer er karakteriseret ved, at det generelle uddannelsesniveau her er steget mere end på landsplan.

Det er også en af hemmelighederne bag den høje vækst i Silkeborg, som er den mellemstore by, hvor andelen med en lang videregående uddannelse er steget mest fra 1996 til 2006. Hele 77 procent flere silkeborgensere har i den periode fået en lang uddannelse, hvilket er langt over den gennemsnitlige stigning i de mellemstore byer på 45 procent.

»Uddannelse er meget vigtigt for væksten, og den nye analyse viser jo, at vi i løbet af ti år har øget det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Silkeborg med et halvt år. Og i vores nye erhvervspolitik gør vi derfor meget ud af, at vi også skal løfte vores uddannelsesniveau med et halvt år i løbet af de kommende ti år. Det er vigtigt at opstille et målbart mål,« siger Gregers Pilgaard, udviklingschef i Silkeborg Kommune.

I Køge har væksten i de seneste år ligget et stykke under landsgennemsnittet, og Jens Abildlund, erhvervsudviklingschef i Køge Kommune, er meget glad for, at den nye REG LAB-rapport giver ny viden om, hvad der er afgørende for væksten i de mellemstore byer. Han udpeger tre områder, hvor Køge skal forbedre sig.

For det første er der for få vidensbaserede servicevirksomheder i byen, som ifølge analysen er dem, der giver den højeste vækst. Samtidig er uddannelsesniveauet i kommunen for lavt. Det arbejder man dog allerede ihærdigt på at ændre, idet Køge Kommune i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner er ved at opbygge et campus-område, som skal gøre Køge mere attraktiv som uddannelsesby. Og på det tredje område arbejder Jens Abildlund og hans kolleger også på at få Køge bedre rustet til vækst. De er nemlig ved at designe en ny iværksætterindsats, der skal ramme flere nye virksomheder og potentielle iværksættere, end den hidtidige indsats har gjort.

»Analysen viser, at vores nye virksomheder er for dårlige til både at overleve og skabe nye job. Vi ved jo, at iværksætterne står for en tredjedel af alle nye job i Danmark, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi bliver bedre på iværksætterområdet i Køge,« siger Jens Abildlund.