18. oktober 2010
Leder: Kommuner løfter natur- og miljøindsatsen
Af Peter Gorm Hansen, administrerende direktør for KL
Det seneste eksempel kom forleden, hvor Miljøministeriet og KL i fællesskab kunne melde ud, at kommunerne har nået målet om at afvikle puklen af sager om husdyrgodkendelser fra landmænd. Det er ganske imponerende på et komplekst område, hvor kommunerne arvede både opgaven og mange uafsluttede sager fra amterne. I tilgift er afvejningen mellem erhvervsudvikling og beskyttelse af naturen blevet vanskeligere.
Men det er langt fra det eneste eksempel på godt kommunalt håndværk på natur- og miljøområdet siden strukturreformen. Også når det gælder effektiv sagsbehandling på et fagligt højt niveau, har kommunerne løst opgaven, blandt andet gennem implementering af et kvalitetsstyringssystem som i private virksomheder. På resultatsiden tæller også, at kommunerne inden for korte tidsfrister har udført vanskelige opgaver med at planlægge for vindmøller og vådområder.
Dermed har kommunerne vist, at de er fuldt ud i stand til at varetage deres nøglerolle i den helhedstænkning, der lå til grund for strukturreformen. Vi vil gerne give muligheder for både erhverv, natur, friluftsliv og fremhævelsen af kulturarven, og det hele skal ske i samklang med byudviklingen. De interesser kan kun afvejes, prioriteres og planlægges i en lokal sammenhæng.
Men hvis helhedstænkningen skal komme til sin ret, er det helt nødvendigt, at staten tilvejebringer de rette finansieringsmuligheder og virkemidler for kommunerne. Og der er desværre flere aktuelle eksempler, hvor det ikke er tilfældet. Et af dem omtales i dette nummer af Momentum, hvor regeringen med et nyt lovforslag om energiafgrøder lægger op til, at landmænd skal kunne plante energiafgrøder langs søer og vandløb. Det kan i nogle områder være en udmærket idé, men det er helt afgørende, at kommunerne har mulighed for at planlægge, hvor der gives tilladelse til at plante energiafgrøder.
Et andet eksempel er den såkaldte Natura 2000-indsats, hvor kommunerne skal implementere EU´s krav til den danske natur. Statens oplæg til styring og finansiering af indsatsen giver store problemer. Kommunerne skal både have de redskaber og den økonomi, som gør det muligt at nå målene for indsatsen i 2015. Hvis staten virkelig vil helhedstænkningen og muligheden for den lokale planlægning, må den også vise kommunerne tillid. Helt som det er sket på de andre miljøopgaver, hvor kommunerne har bevist, at de kan løfte opgaven.