11. maj 2010

Kommuner har milliarder til gode hos SKAT

Siden SKAT i 2005 overtog opgaven med at inddrive borgernes gæld til kommunerne, er gælden steget eksplosivt. I dag har kommunerne restancer for syv milliarder kroner liggende hos SKAT, viser ny KL-undersøgelse. Nu forlanger kommunerne en løsning fra regeringen.

Syv milliarder kroner! Så mange penge mangler SKAT at få inddrevet for kommunerne. Og beløbet bare stiger og stiger. I løbet af det seneste år er der lagt 700 millioner kroner ekstra på gælden, viser en ny undersøgelse foretaget af KL. SKAT overtog i 2005 opgaven med at inddrive borgernes gæld til kommunerne fra for eksempel ubetalte ejendomsskatter, børnebidrag og P-bøder. Og siden da er gælden mere end fordoblet. 

I landets kommuner er politikerne dybt utilfredse med SKATs indsats for at inddrive gælden. Det gælder blandt andre Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune. Kommunen har ubetalte regninger for over én milliard kroner liggende hos SKAT. 

»Jeg synes simpelthen, det er helt uacceptabelt, som SKAT har håndteret denne opgave. Det er jo uholdbart, at der er sket så markant en stigning i restancerne, siden SKAT overtog restanceinddrivelsen for kommunerne. Bare her i Københavns Kommune er vores udestående fordoblet siden 2005,« siger Frank Jensen. 

Kommunerne får automatisk refunderet en stor del af restancerne fra staten, men det efterlader stadig et hul i de kommunale pengekasser på hele 1,6 milliarder kroner. Det svarer til gennemsnitligt 16,3 millioner kroner i hver kommune, som kunne have kommet borgerne til gavn eller stivet slunkne kommunekasser af. 

»Det er jo penge, vi kunne have brugt på at renovere skoler og bygge daginstitutioner i en tid, hvor vi gerne vil holde mere gang i bygge- og anlægsbranchen for at holde folk i job,« siger Frank Jensen.

Næstformand i KL, Rudersdals borgmester, Erik Fabrin hæfter sig ved, at de 1,6 milliarder svarer til 40 procent af de fire milliarder kroner, som regeringen forlanger, at kommunerne skal spare i de kommende år. Og Erik Fabrin bebuder, at de stigende restancer vil blive et højt prioriteret emne under de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og kommunerne. Allerede i sidste års økonomiaftale blev det aftalt, at SKATs restanceinddrivelse skulle forbedres, men det har altså ikke hidtil haft nogen effekt.

»Nu forlanger vi simpelthen handling. Vi kan ikke leve med, at kommunernes restancer bare stiger og stiger, uden at vi selv har mulighed for at rette op på det. Nu må regeringen påtage sig ansvaret for hurtigst muligt at få rettet op på problemerne og sikre en holdbar løsning,« siger Erik Fabrin, som tilføjer, at den manglende inddrivelse ikke kun er et økonomisk problem:

»SKATs manglende inddrivelse underminerer folks retsfølelse. De borgere, der betaler deres bøder, føler sig jo lidt til grin, når de ser andre slippe af sted med ikke at betale.«

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) har, blandt andet i et svar til Folketinget, erkendt, at der er problemer med at få inddrevet kommunernes restancer. Og SKAT har derfor haft fokus på at optimere inddrivelsen blandt andet gennem en anden organisering. Rammerne skulle derfor ifølge skatteministeren være i orden, men især finanskrisen har gjort det vanskeligt at inddrive pengene.

I alt har kommunerne ifølge KL’s undersøgelse 10,9 milliarder kroner til gode ved borgere og virksomheder. En del af regningerne er dog endnu ikke oversendt til SKAT. Det skyldes ifølge kommunerne blandt andet, at de i stedet udnytter lovens mulighed for at indgå betalingsaftaler, fordi de har mistet tilliden til, at SKAT kan indkræve pengene.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

×

Log ind