Folkeskolens prestige er flosset

Skolens rejsehold har i de seneste måneder som led i regeringens 360 graders eftersyn af den danske folkeskole rejst rundt i landet og besøgt udvalgte folkeskoler, der gør en særlig indsats på bestemte områder. Men hvis rejseholdets medlemmer har haft tid til at stoppe bussen og tale med almindelige danskere undervejs, er de gode eksempler blevet blandet med væsentligt mere negative toner.

En ny undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Momentum, viser, at næsten hver anden dansker mener, at folkeskolen slet ikke eller kun i mindre grad har prestige. Og kun én ud af ti mener, at folkeskolen har høj prestige.

Niels Egelund, professor og centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, kalder det ”alvorligt”, at folkeskolens prestige er så lav. Det gør det blandt andet sværere at rekruttere lærere og øger risikoen for, at forældre fravælger folkeskolen.

»Hvis en organisation har et negativt image, forsvinder forventningerne til den også, og flere og flere forældre begynder at se sig om efter noget andet og finder en privat skole til deres børn,« siger Niels Egelund.

Han mener ikke, at den lave prestige tegner et reelt billede af folkeskolen: »Det gør mig lidt ked af det, at folk har det indtryk. For sådan mener jeg altså ikke, at virkeligheden er. Jeg synes, at folkeskolen får et meget dårligere skudsmål, end den fortjener.«

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mener også overordnet, at den danske folkeskole er god og er blevet bedre i de seneste år. Derfor er hun ked af den lave prestige i befolkningen.

»Det er meget ærgerligt, og det er et advarselstegn, som vi alle sammen skal tage meget alvorligt. Ikke mindst kommunerne, som jo driver folkeskolerne,« siger Tina Nedergaard.

Hun mener, den lave prestige blandt andet skyldes, at der er for mange dårlige eksempler på kommuner og skoler, som ikke lever op til folkeskoleloven i forhold til eksempelvis antallet af undervisningstimer.

I kommunernes forening KL er Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, også særdeles ærgerlig over, at folkeskolens prestige i befolkningen er så lav, men hun kan ikke genkende undervisningsministerens billede af, at der er for mange dårlige eksempler. Selv om Jane Findahl mener, den lave prestige er ufortjent, opfordrer hun alle folkeskolens aktører til at bruge de triste tal konstruktivt som afsæt til at skabe et nyt syn på folkeskolen. Og KL foreslår, at kommunerne, staten og skolens øvrige parter indgår et partnerskab.

»Folkeskolens udfordring er så stor, at vi skal være mange parter om at løse opgaven. Landspolitikere, kommuner, sko-leledere, lærere og forældre skal arbejde sammen om at forandre folkeskolen, så alle elever får et større udbytte af deres skolegang. Det er eksempelvis veldokumenteret, at elevers resultater forbedres betydeligt, når forældrene involverer sig og støtter barnets læring. Skolen skal sørge for, at det kan ske i langt højere grad,« siger Jane Findahl.

KL forventer i løbet af få uger at præsentere et udspil med helt konkrete bud på, hvordan elevernes læring i folkeskolen skal styrkes.

Forældre skal spille mere med

Når man spørger danskerne, hvordan folkeskolen får mere prestige, peger næsten ni ud af ti på, at lærerne skal være dygtige til deres fag, lærerne skal møde velforberedte, og forældrene skal lære børnene, at skolen er vigtig. Det er de tre topscorere, men også de følgende pladser er besat med udsagn, hvor lærerne eller forældrene er nøglepersonerne. Derimod lægger under halvdelen af danskerne vægt på, at eleverne ligger i top fem i internationale sammenligninger, som ellers er et erklæret mål for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Forældrene er klar til at påtage sig en stærkere rolle i folkeskolen. Det siger Benedikte Ask Skotte, formand for forældreorganisationen Skole og Samfund. Men hun efterlyser, at skolelederne og lærerne bliver bedre til at ruste forældrene til, hvordan de kan bidrage positivt til skolen og børnenes læring.

»Man skal være tydelig omkring, hvad folkeskolen er, og hvilken rolle forældrene kan spille. Det er uhyggelig vigtigt, at forældre ser dem selv i en rolle på skolen, og at de ikke selv skal opfinde rollen. Man skal se det enkelte forældrepar som unikt for deres barn og sige til forældrene, at de er en stor ressource for deres børns læring,« siger Benedikte Ask Skotte.

Hun ønsker et tættere samarbejde mellem lærere og forældre, hvor lærerne orienterer mere om, hvad de arbejder med i undervisningen og giver bud på, hvordan forældrene kan støtte op om det derhjemme.

»Vi skal være opmærksomme på, at den enkelte forælder er meget optaget af det enkelte barn og heldigvis for det. Men vi skal også være opmærksomme på, at vi forældre kan bidrage til et velfungerende fællesskab, og fællesskabet er vigtigt for børnenes læring. Den involvering skal vi lære forældrene, og det kan vi gøre, inden børnene starter i skolen,« siger Benedikte Ask Skotte.

Det er lærerne helt med på, fortæller Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Og lærerforeningen drøfter netop med Skole og Samfund, hvordan de kan lave noget fælles inspirationsmateriale, som forældrene får, allerede når de melder deres børn ind i skolen.

Lærerne skal være dygtigere

Anders Bondo Christensen er i det hele taget meget enig i danskernes vurdering af, at lærere og forældre er absolutte nøglepersoner i jagten på en bedre folkeskole med højere prestige i befolkningen. Han mener, at der er et stort uudnyttet potentiale i at styrke forældresamarbejdet. Og så er han ivrig efter at styrke det punkt, som flest danskere udpeger som afgørende for folkeskolens prestige: At lærerne er dygtige til deres fag.

»Der er ingen tvivl om, det giver skolen prestige, at der er nogle dygtige lærere, som tager ansvar for undervisningen. Det er helt afgørende, og det er derfor, vi vil skabe endnu dygtigere lærere med vores forslag om en femårig læreruddannelse. Og det er derfor, vi har sagt til statsministeren, at han bør give et efteruddannelsesløfte til lærerne, ligesom han har givet et læseløfte til børnene. Hvis alle lærere havde ret og pligt til løbende efteruddannelse, ville det også skabe dygtigere lærere,« siger Anders Bondo Christensen.

Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, vil ikke forholde sig direkte til lærerforeningens ønske om et efteruddannelsesløfte, men hun er enig i, at efteruddannelse af lærerne er meget vigtigt:

»Lærerne skal kunne mere end at lede elevernes daglige læring. De skal også kunne udvikle skolens praksis ud fra analyser af viden og resultater fra forskning og praksis. Det kan for eksempel ske i forbindelse med udviklingsprojekter på de enkelte skoler, hvor der også inddrages viden om forskningsresultater.«

Det kommer ikke bag på lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at folkeskolens prestige er så lav:

»Jeg ville nok også selv svare, at den ikke har nogen særlig høj prestige. Når man i den bedste sendetid igen og igen og igen hører landets statsminister og de ansvarlige politikere sige ”vi har verdens dyreste folkeskole, men  resultaterne er absolut ikke de bedste”, har det altså konsekvenser. Det er det brand, som politikerne har valgt at give folkeskolen, som statsministeren samtidig kalder Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Og det er simpelthen tåbeligt.«

Undervisningsminister Tina Nedergaard tager Anders Bondo Christensens ord til sig og vil reflektere over, hvordan politikerne selv taler om folkeskolen. Men hun mener grundlæggende, det er positivt, at der er stor politisk bevågenhed på folkeskolen.

»Det er helt afgørende, at vi ikke stikker hovedet i busken og ikke vil vide af, at der er problemer. Og derfor er det også meget positivt, at statsministeren – landets nummer ét – har sat det så højt på sin dagsorden, at vi har en god skole, som vi kan gøre endnu bedre. Og der er kun ét, der tæller: Resultaterne. Vi kan ikke opretholde og udbygge vores nuværende velfærd, hvis vi ikke har en supergod skole,« siger undervisningsministeren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lancerede i sin nytårstale et såkaldt 360 graders eftersyn af den danske folkeskole. Eftersynet blev indledt med en række møder med folkeskolens organisationer sidst i januar, hvorefter regeringen nedsatte ”Skolens rejsehold”. Rejseholdets seks medlemmer under ledelse af Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det nationale Forskningscenter for Velfærd, har i de seneste måneder blandt andet besøgt en stribe folkeskoler og ungdomsuddannelser. Og arbejdet skal først i juni munde ud i en rapport med en række anbefalinger til, hvad der skal ændres, hvis vi skal have en folkeskole i verdensklasse.

Ifølge undervisningsminister Tina Nedergaard er målet med eftersynet ikke blot, at elevernes resultater i folkeskolen skal blive bedre. Det skal også give sig udslag i, at der for alvor rykkes noget i forhold til målet om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Det har stået i stampe i de seneste år.

»Børnene skal trives og have det godt i skolen. De skal lære noget, og så skal de også få lysten til at lære mere. Det skal være en grundlæggende drivkraft i folkeskolen,« siger Tina Nedergaard.