Er den offentlige sektor virkelig så ineffektiv?

Lange pauser, kaffe og kage på bordet og god tid til at nyde herlighederne, til trods for at man går tidligt hjem. Vi er alle opvokset med historierne om, at det hele går lidt langsommere, når man arbejder for det offentlige. Og ser man på den seneste tids rundspørger til befolkningen om det offentliges effektivitet, så virker det til, at billedet stadig lever i bedste velgående. For når man spørger befolkningen, er de offentlige arbejdspladser ineffektive og bør effektiviseres. Det mener selv et flertal af de offentligt ansatte.

Billedet ændrer sig imidlertid markant, når man beder folk forholde sig til det, de ved mest om, nemlig deres egen arbejdsplads. Her er der ingen forskel på, hvordan de vurderer arbejdspladsens effektivitet. Tre fjerdedele i begge sektorer mener, at deres arbejdsplads er effektiv, og kun 6-7 procent mener, at den er ineffektiv. Det viser en måling, som YouGov Zapera har foretaget for Momentum.

Ifølge

Bent Greve, professor på Roskilde Universitet med speciale i blandt andet den offentlige sektor, skyldes den iøjnefaldende forskel, at folk, når det gælder spørgsmålet om det offentliges effektivitet i undersøgelser, ofte svarer på baggrund af et sammensurium af gamle fordomme og oplevelser af dårlig service.

»Man hører jo engang imellem de her nærmest molboagtige historier om, at her gør de noget, der er helt åndssvagt. Det findes jo også, og det ville være mærkeligt andet. Jeg siger det nogle gange på den måde, at hvis man ikke fejler, så laver man måske i virkeligheden for lidt. Men den fejl kan godt blive opfattet som ineffektiv af folk, der sidder udenfor,« siger Bent Greve.

Er de privatansatte mere effektive?

Hvis man forsøger at gå statistisk til værks for at undersøge, om der er en reel forskel på den private og den offentlige sektors effektivitet, støder man ifølge Bent Greve ind i det problem, at man ikke statistisk set kan dokumentere produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, som man kan i det private. Men hvis man alligevel vælger at se på de senere års produktivitetsstigninger inden for det private erhvervsliv, har det i hvert fald ikke meget at prale med. Italien er det eneste OECD-land, som har haft en lavere produktivitetsudvikling end Danmark i perioden 2000-2008. Alligevel er det oftest den offentlige sektor, der må stå for skud, og det har ifølge Bent Greve sin helt naturlige forklaring:

»Trods de lave produktivitetsstigninger i det private, accepterer man langt hen ad vejen, at det private gør, hvad de kan, fordi de har en bundlinje. Dybest set kan man tillade sig at være hamrende ineffektiv i en privat virksomhed, hvis bare man skaber overskud. Modsat er det offentlige skattebetalt, og man tænker derfor hele tiden på, at hvis man kan øge effektiviteten, så kan vi sænke skatten,« forklarer Bent Greve.

Erik Jylling er formand for Akademikernes Centralorganisation (AC) og næstformand i de regionalt og kommunalt ansattes forhandlingsorganisation KTO, og set fra hans side er det frustrerende at opleve, hvordan politikere og befolkningen nærmest pr. definition vurderer, at den offentlige sektor er ineffektiv. Borgernes krav om service er næsten umætteligt, og derfor mener han, at man fremover bør blive bedre til at afstemme befolkningens forventninger til serviceniveauet med de økonomiske vilkår. For han mener absolut, at de offentligt ansatte løber lige så stærkt og arbejder lige så effektivt som deres privatansatte kolleger.

»Jeg tror, at folk svarer efter, om de oplever en effektiv kundebetjening i ordets lidt mere almindelige betydning. Altså er de offentligt ansatte effektive, eller sidder de og lopper den – hvor lang tid skal de vente på svar fra kommunen? Hvor lang tid tog sagsbehandlingen? Hvor lang var ventetiden til daginstitutionen? Og så videre. Og det skal vi selvfølgelig reflektere over. For der skal jo bare lige et lille dårligt eksempel til, så er kritikken der,« siger Erik Jylling.

Den offentlige sektor er blevet mere effektiv

For Bent Greve, samfundsforsker på Roskilde Universitet, er der ikke tvivl om, at vi har fået en meget mere effektiv offentlig sektor gennem de seneste år, men man har ikke været gode nok til at vise resultaterne:

»Man er ikke kommet ud over det lidt støvede gamle image om, at man ikke er effektive nok. På trods af, at store dele af den offentlige sektor er blevet effektiviseret de seneste ti år på forskellige ledder og kanter,« siger Bent Greve, som i samme åndedrag fastslår, at effektiviseringerne er kommet for at blive:

»Der kommer jo næsten konstant nye måder at organisere tingene på. Måder, der måske gør arbejdet mere effektivt. Hvis du bare tager hele den digitale udvikling, så har der jo vist sig nogle besparelsespotentialer, som folk ikke kunne se for fem-ti år siden.«

AC-formand Erik Jylling er enig med Bent Greve i, at det offentlige hele tiden skal forsøge at effektivisere:

»Effektiviseringer er en løbende proces, der vil vare lige til evigheden. Vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og vi får en finansieringsklemme. Så derfor arbejder enhver offentlig institution allerede med effektiviseringer og kommer også til fremadrettet hele tiden at blive mere og mere effektive i deres opgaveløsning,« siger Erik Jylling.

Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen, mener også, at der bliver gjort en stor indsats for at effektivisere i kommunerne. Og det gør det lidt frustrerende for ledere og medarbejdere ofte at blive hængt ud som ineffektive. Det gælder ikke mindst de administrative medarbejdere, som oftest står for skud, når der diskuteres effektiviseringer:

»De bliver altid italesat som de kolde hænder, men administration er jo forudsætningen for produktionen. Og 90 procent af vores medarbejdere er jo altså stadig ude og møde borgerne hver eneste dag,« siger Jens Christian Birch.

Han fastslår, at man selvfølgelig hele tiden er og skal være opmærksom på, om noget kan gøres billigere og bedre. Derfor irriterer det ham også, at man ofte i debatten glemmer, at det offentlige grundlæggende opererer på nogle helt andre vilkår end det private erhvervsliv:

»Forskellene fra kommune til kommune bliver altid udlagt som et effektiviseringsspørgsmål, men det handler altså også om de folkevalgtes beslutninger om, at man i denne kommune ønsker at gøre noget ekstra på dette område. Samtidig er der mange formelle krav som lighedsbetragtningen, skriftligheden, høringsproceduren, offentlighedslov og alt muligt andet, som kritikerne ofte glemmer, at vi også skal respektere.«