De nydanske drenge halter bagefter

Når lærerne på landets erhvervsskoler første skoledag kigger ned over klasselisten, står der oftere og oftere navne som Muhammed og Asmaa på listen, men sidste skoledag er Muhammeds navn tre ud af fire gange forsvundet fra listen. Kun 26 procent af drengene med anden etnisk baggrund, der starter på en erhvervsskole, formår nemlig at fuldføre deres uddannelse, viser tal fra Undervisningsministeriets databank.

Ser man på de nydanske piger og de etnisk danske elever, er gennemførselsprocenten på henholdsvis 46 og 52 procent. Det vil sige, at drengene med anden etnisk baggrund har en næsten dobbelt så stor risiko for at droppe ud af deres erhvervsskole.

Mange af drengene med anden etnisk herkomst får aldrig anden uddannelse end folkeskolen. Undervisningsministeriets tal for, hvordan den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, viser, at hele 34,3 procent af drengene med anden etnisk herkomst ender uden anden uddannelse end folkeskolen. Det er næsten dobbelt så mange som de danske drenge og 14 procentpoint mere end pigerne med anden etnisk herkomst.

Og den manglende uddannelse har store konsekvenser for drengene, forklarer Hans Hummelgaard, integrationsforsker og vicedirektør ved Anvendt KommunalForskning (AKF):

»Undersøgelser viser, at en meget stor gruppe af dem, der ikke får en uddannelse, heller aldrig får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Og det bliver langt fra nemmere i fremtiden, for de ufaglærte job forsvinder i hastigt tempo. Det gør, at uddannelse bliver vigtigere og vigtigere.«

Fra frafald til kriminalitet

Albertslund Kommune er en af de kommuner, som har problematikken med de unge mænd med anden etnisk herkomst tæt inde på livet. Og her oplever børne- og undervisningsdirektør Jette Runchel, at den manglende uddannelse ud over arbejdsløshed også kan føre de unge ud i kriminalitet:

»De havner ikke kun hjemme på sofaen. De havner også tit i nogle dårlige miljøer, og på den korte bane må vi sige, at en del af vores unge er i risiko for at havne i kriminalitet,« siger Jette Runchel.

Albertslund Kommune har derfor sat flere projekter i søen, som sætter fokus på de 13-25-årige, der er uden for uddannelsessystemet eller allerede er havnet i kriminalitet:

»Jeg synes, at vi som samfund er forpligtet til at sørge for, at vores unge mennesker får de bedste forudsætninger for et godt liv - både arbejdsmæssigt og personligt - og det er nemmest at give dem de forudsætninger, mens de er unge. Det bliver ikke nemmere for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse, når de bliver 25,« siger Jette Runchel.

Danmarks Statistiks opgørelse over strafferetlige afgørelser viser, at unge mænd med anden etnisk baggrund oftere har en plettet straffeattest end deres danske jævnaldrende. For indvandrerne og efterkommernes vedkommende er 11,1 procent af de 15-29-årige blevet straffet, mens kun 7,3 procent af de unge danske mænd mellem 15 og 29 år har en dom.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er også klar til at sætte fokus på gruppen af indvandrer- og efterkommerdrenges uddannelse:

»Vi må konstatere, at pigerne klarer sig langt bedre end drengene i skolen, og derfor har jeg også sagt til mit ministerium, at vi må til at fokusere på drengene,« siger Birthe Rønn Hornbech.

Derfor har Integrationsministeriet blandt andet startet projektet ”Fastholdelseskaravanen”, der har som mål, at unge med en anden etnisk baggrund end dansk i 2015 vælger og gennemfører erhvervsrettede uddannelser i samme grad som danske unge.

I det største oppositionsparti er man helt enig i, at flere drenge med anden etnisk baggrund skal have en uddannelse, siger Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen. For at vende udviklingen mener han blandt andet, der er brug for at opgradere de unge mænds læsefærdigheder:

»Alt for mange af de unge mænd med anden etnisk baggrund forlader folkeskolen med et sprogligt niveau, hvor de ikke kan klare en teknisk skole,« siger Henrik Dam Kristensen og fastslår, at det er nødvendigt med en tidlig indsats:

»Vi skal sørge for, at der ikke er nogle, der møder i folkeskolen uden at kunne håndtere det sprogligt. Hvis du skal starte din folkeskoletid i specialklasse for at følge med, kommer du bagud på point fra starten. Og det er svært at indhente efterfølgende.«

Flere kommuner har også fokus på sprogudviklingen, allerede fra børnene er små. Heriblandt Albertslund Kommune, hvor man via en meget målrettet læseindsats har formået at få eleverne med anden etnisk herkomst op på niveau med danskerne på tredje og sjette klassetrin, fortæller kommunens børne- og undervisningsdirektør Jette Runchel:

»Ud over fokus på læsning gennemfører vi nu et projekt, gennem den partnerskabsaftale, vi har indgået med Integrationsministeriet, hvor vi kigger på de fagligt svage børn og prøver at lave en form for nålestiksindsats på en bestemt skole i kommunen. Her vil vi arbejde med at styrke vores læreres kvalifikationer og forældresamarbejdet, så de her børn kan få et bedre afsæt,« forklarer Jette Runchel.

Hans Hummelgaard, der har forsket i årsagerne til frafaldet på erhvervsuddannelserne, mener også, at forbedrede faglige kundskaber er en af vejene frem:

»Det er ikke så meget motivationen til at gå i gang, der mangler hos drengene, men evnerne til at gennemføre mangler for en hel del. Et eksempel fra PISA-undersøgelsen viser, at op mod halvdelen af de unge indvandrere har så dårlige læsefærdigheder, at de vanskeligt kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Til sammenligning er det under tyve procent af danskerne, hvilket dog også er et uhyggeligt højt tal. Folkeskolen er derfor en væsentlig nøgle til at forbedre situationen.«

Erhvervsskoler kan gøre meget

Hans Hummelgaard pointerer dog, at en lang række andre ting også kan hjælpe på fuldførelsesprocenten. En AKF-undersøgelse viser eksempelvis, at erhvervsskolernes tilrettelæggelse af uddannelsen også spiller ind på frafaldsprocenten. Blandt andet mere praktisk orienteret undervisning og vægt på det sociale fællesskab kan have en positiv effekt.

En af de erhvervsskoler, som forsøger at skabe bedre rammer for at fastholde de unge drenge med anden etnisk herkomst, er Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Blandt andet ved at oprette mindre ”afklaringsklasser”, hvor unge, der er usikre på deres uddannelsesvalg og måske ustabile i deres fremmøde, får en særlig tæt opfølgning i forhold til fremmøde, kostvaner og vejledning om uddannelsen og livet i almindelighed, fortæller sekretariatschef på Syddansk Erhvervsskole, Jeppe Carlsen.

»Vi er også begyndt at skabe tætte kontakter til indvandrerfamilierne, hvor vi tager på hjemmebesøg og orienterer om uddannelsen. Desuden har vi nu i flere år haft en medarbejder ansat, som selv er indvandrer. Hun forstår de unge og kan kommunikere med dem og deres familier ud fra det danske samfunds værdier, uden at der kommer et ”racisme-filter” ind i kommunikationen. Det har været med til at fastholde et betydeligt antal unge med anden etnisk baggrund end dansk,« siger Jeppe Carlsen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk