Alle lærere skal være læse-lærere

Hvis danske børn skal blive markant bedre til at læse i folkeskolen, kan vi ikke lægge hele ansvaret over på dansklærerne. Ganske vist er det i dansktimerne, at poderne skal lære bogstavernes lyde og udseende, men alle lærere bør kunne støtte eleverne i at læse og forstå tekster.

Derfor giver en stribe eksperter og aktører i den danske folkeskole nu den klare opfordring til regeringen, at læsning fremover bør opprioriteres på læreruddannelsen, hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal kunne indfri ”læseløftet” fra sin nytårstale, hvor han lovede at gøre de danske børn til bedre læsere.

En af fortalerne er Elisabeth Arnbak, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole:

»Alle lærere anvender tekster af en eller anden art i deres undervisning, uanset om de underviser i matematik, musik, håndgerning eller noget helt fjerde. Derfor er det en nødvendighed, at alle lærere har viden om symptomer på læsevanskeligheder og en idé om, hvordan eleverne kan støttes til en målrettet læsning af fagets tekster. Fordi læreren måske selv er en god læser, betyder det på ingen måde, at hun er bevidst om, hvordan eleven bliver en god læser,« siger Elisabeth Arnbak.

Hun bakkes op af blandt andre kommunerne, som driver folkeskolerne. Jørn Sørensen, formand for KL’s børne- og kulturudvalg og selv uddannet folkeskolelærer, fremhæver, at læsning har stor betydning for børn og unges selvværd og livsmål. Derfor bør skolerne gennemføre en intensiv læseindsats på de første klassetrin, som skal understøttes i alle fag gennem hele skoleforløbet:

»Derfor er det vigtigt, at alle lærere er rustet til at hjælpe eleverne med fagteksterne. Ikke mindst fordi vi på den måde kan udnytte de fag og opgaver, som interesserer de enkelte elever, til at styrke deres læsefærdigheder. Nogle læsesvage elever synes, det er kedeligt og forbundet med nederlag at terpe bogstaver og ord, men de er måske meget interesserede i billedkunst eller natur og teknik. Og ad den vej kan vi gøre dem til bedre læsere, hvis faglærerne i de fag vel at mærke har tilstrækkelig viden om læsning,« siger Jørn Sørensen.

Læsning klares nok i dansk

I dag er det kun de lærere, som har linjefaget dansk på læreruddannelsen, der modtager decideret undervisning i, hvordan de lærer eleverne at læse. I bekendtgørelsen om læreruddannelsen hedder det derudover, at der i alle linjefag skal indgå ”overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning”. Men i praksis er det meget forskelligt fra uddannelsessted til uddannelsessted, hvordan og hvor mange timer der bruges på det. Hvis seminariet kun holder nogle få fællesforelæsninger om læsning for hele årgangen, er det ifølge lektor Elisabeth Arnbak slet ikke godt nok:

»Det gør selvfølgelig de studerende mere bevidste om, at læsning er noget, de bør medtænke i deres undervisning også i andre fag end dansk. Men det gør dem ikke i stand til at indarbejde det i en undervisningspraksis. Og så ender det hurtigt med, at man tænker: ”Hvis vi har nogle dansklærere, som underviser eleverne i faglige læsestrategier i nogle dansktimer, så må det være godt nok”.«

En styrkelse af lærernes viden om og evne til at undervise i såkaldt faglig læsning – evnen til at læse og forstå en fagtekst – er en af de syv anbefalinger, som seks vigtige aktører i folkeskolen i fællesskab har udarbejdet til, hvordan danske børn bliver bedre læsere. De seks organisationer er KL, Danmarks Lærerforening, forældreforeningen Skole og Samfund, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen og pædagogernes fagforbund BUPL.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, er med andre ord helt enig i, at alle hans medlemmer – også dem, der ikke underviser i dansk – fremover bør rustes bedre i forhold til læsning:

»Det er vigtigt, at alle lærere har kompetencer inden for læsning. Blandt andet fordi vi ved, at det at være en god læser i anden klasse bestemt ikke er ensbetydende med, at man er en god læser efter niende klasse. Mange af eleverne går i stå i deres læseudvikling, og derfor skal læsning være en del af hele skoleforløbet. Matematiklæreren skal være opmærksom på, hvis der sidder nogle elever med læsevanskeligheder og kunne hjælpe dem. Det dur ikke, hvis læreren bare siger: ”Det må du lære i dansk, og så går vi i øvrigt videre”.«

Bertel Haarder er åben

De seks organisationer har ikke afstemt, hvordan læsning helt præcist skal styrkes på læreruddannelsen. Det kan eksempelvis gøres ved at indføre et basisforløb i læsning, som alle studerende skal igennem, eller der kan fastsættes minimumskrav for, hvordan viden om læsning skal indbygges i alle linjefag.    Eller det kan sikres ved, at dansk bliver et obligatorisk grundfag for alle lærerstuderende, som blandt andre lektor på DPU Elisabeth Arnbak går ind for. Og det gjorde også udvalget bag den nationale læseplan, som Elisabeth Arnbak var medlem af.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil gerne diskutere, om der er brug for at styrke læreruddannelsens fokus på læsning eksempelvis ved at indføre mindstekrav for, hvor meget læsning der skal indgå i andre linjefag end dansk på læreruddannelsen:

»Jeg er enig i, at alle lærere er dansklærere, sådan forstået at alle lærere er sprogbrugere, og alle lærere skal være opmærksomme på elevernes sproglige udvikling. Og jeg har ikke noget imod, at man ruster dem bedre til det. Det kunne samtidig gøre lærerne selv bedre til at skrive og bruge sproget,« siger undervisningsministeren, som mener, at mange danskere under 40 år har et efterslæb på det felt.

Han afviser dog på forhånd, at styrkelsen skal ske ved, at dansk bliver obligatorisk grundfag for alle lærerstuderende:

»Det ville være en overreaktion. To tredjedele af de lærerstuderende vælger faktisk dansk som linjefag. Så er der nogle, der ikke gør det, og de skal være bevidste om, at de også har forpligtelser til at udvikle børnenes sprog. Men en historielærers behov for at være danskekspert er altså ikke så stort som en dansklærers,« siger Bertel Haarder.

Blandt de seks organisationers anbefalinger til at gøre de danske børn til bedre læsere er blandt andet også, at der skal være mulighed for at dispensere fra folkeskolelovens regler, hvis der er begrundet behov for eksempelvis at fravige den normale fagrække for at tilgodese ekstra læseundervisning. Derudover er blandt andre kommuner, lærere, forældre og skoleledere også enige om, at der skal iværksættes mere forskning om læsemetoder.

Elever skal være alsidige

Flere af de syv anbefalinger fokuserer også på kommunernes ansvar for at sætte læsning højt på dagsordenen i folkeskolen. Blandt andet ved hjælp af handleplaner for læsning og ved at prioritere læsevejledere og efteruddannelse af lærerne i læsning. Jørn Sørensen, formand for KL’s børne- og kulturudvalg, opfordrer alle kommuner til at tage det ansvar meget alvorligt. Og han pointerer, at det batter noget, når der sættes fokus på læsning. Han peger på, at KL og 34 kommuner netop har afsluttet et treårigt såkaldt partnerskabsprojekt om folkeskolen, og resultaterne viser klart, at det gør en forskel, når både kommunalbestyrelsen og de enkelte skoler har et stærkt fokus på læsning.

»Elevernes læsefærdigheder blev testet ved indgangen og afslutningen af projektet, og vi kan ganske enkelt aflæse, at der bliver flere stærke og færre svage læsere i de kommuner, som har gjort en målrettet indsats,« siger Jørn Sørensen.

Han slår fast, at der er behov for at styrke læseindsatsen yderligere, så vi kan få nedbragt den andel på 14-18 procent af en årgang, som i dag forlader folkeskolen uden grundlæggende læsefærdigheder:

»Der er ingen tvivl om, at eleverne skal lære basisfærdigheder i skolen – læsning, matematik, sprog, naturvidenskab og it. Men på den anden side skal vi finde en balance, hvor det ikke går ud over kreativitet, samarbejde og problemløsning, hvor eleverne i den danske folkeskole er meget stærke i dag,« siger Jørn Sørensen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk