Mangel på kommunale hænder truer velfærden

Lad os tage den positive historie først: De danske kommuner er spækket med rutinerede ansatte. Men den dårlige nyhed er, at mere end en fjerdedel af de nuværende lærere, sosu-assistenter, sygeplejersker og miljøingeniører i dag er fyldt 55 år og vil sige endegyldigt farvel til arbejdsmarkedet i løbet af de næste fem-syv år.

Det viser en ny særkørsel, som Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) har gennemført for KL. Undersøgelsen tegner et detaljeret billede af udfordringen fra kommune til kommune for fire udvalgte faggrupper.

Resultaterne viser, at det bliver en i manges øjne næsten umulig udfordring at finde tilstrækkeligt med kvalificerede afløsere i en tid, hvor arbejdsstyrken bliver reduceret med cirka 60.000 personer, fordi de nye årgange på arbejdsmarkedet er væsentligt mindre end de store årgange, der siger farvel.

Selv om den nuværende krise gør bunken af jobansøgninger høj til næsten enhver kommunal stilling, hjælper det ikke meget på længere sigt, forklarer Peter Birch Sørensen, professor på Københavns Universitet og formand for de økonomiske vismænd. Når krisen er forbi, og ledigheden er faldet til et mere naturligt leje igen, vil borgerne mærke de barske konsekvenser af, at de kommunalt ansattes gennemsnitsalder er fem år højere end i den private sektor.

»Hvis Folketinget ikke vil lave reformer, der udvider arbejdsstyrken, kan et lavere serviceniveau i kommunerne blive uomgængeligt. Familierne vil måske også i et eller andet omfang blive tvunget til at hjælpe hinanden mere,« siger Peter Birch Sørensen.

Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen, er helt enig. Uanset hvor meget kommunerne anstrenger sig for at tiltrække arbejdskraft og tænke kreativt i forhold til at organisere arbejdet og bruge moderne teknologi, kommer vi ikke uden om en diskussion om det kommunale serviceniveau og grænserne mellem, hvad det offentlige skal gøre, og hvad civilsamfundet og familierne selv skal gøre.

»Jeg er ret sikker på, at vi ikke kan fylde alle huller på de kommunale arbejdspladser. Og det bliver en helt anden dagsorden, når vi pludselig står og mangler 20 procent af personalet. Det bliver for eksempel meget spændende, om vi kan få de for tidligt pensionerede golfpensionister, som jeg plejer at kalde dem, engageret i at løse nogle af de opgaver, som det professionelle personale løser i dag. Det kunne være omsorgsopgaver i ældreplejen, hjælp til pædagogerne i daginstitutionerne eller som støttelærere i skolen,« siger Jens Christian Birch.

Han peger på Røde Kors’ besøgsvenner som et godt eksempel på, hvordan frivillige med en systematisk indsats kan løse noget af den omsorgsopgave, som ellers ville ligge hos kommunens ældrepleje.

Krise må ikke blive sovepude

KL har fået udarbejdet de nye tal som led i arbejdet med en fælles kommunal strategi for, hvilke håndtag kommunerne kan skrue på for at håndtere rekrutteringsudfordringen, så den får færrest mulige konsekvenser for serviceniveauet.

Først og fremmest bør alle kommuner ifølge Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, analysere aldersfordelingen for deres ansatte og derigennem få et overblik over, hvor stor udfordringen bliver, og hvornår den for alvor rammer kommunen. Og derefter bør kommunen lave en lokal strategi, målrettet de forskellige fagområder.

»Lige nu kan vi glæde os over stor søgning til de kommunale job. Men det må endelig ikke blive en sovepude. Derfor skal vi arbejde på at gøre kommunerne til endnu mere attraktive arbejdspladser, så vi kan holde længere på de nuværende ansatte og tiltrække en større del af de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet i de kommende år. Men derudover er nøgleordet at tænke kreativt, for vi må erkende, at det bliver meget svært at få lige så mange unge ind, som der går ældre ud,« siger Erik Nielsen.

Her tænker han blandt andet på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, bruge nye teknologiske redskaber, som kan reducere personalebehovet, og få flere af de nuværende ansatte til at gå fra deltid til fuldtid. Hvis alle deltidsansatte lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniører og sosu-personale i kommunerne gik på fuldtid, ville det svare til 13.000 ekstra fuldtidsansatte i kommunerne, viser beregninger fra FLD. Det er dog urealistisk, at alle deltidsstillinger kan omlægges til fuldtid, fordi behovet for arbejdskraft over et døgn ikke altid harmonerer med en fuld arbejdsdag til alle.

Erik Nielsen peger også på, at der er noget at hente ved en systematisk indsats for at nedbringe sygefraværet. Hvis sygefraværet for de nævnte personalegrupper blev reduceret med 20 procent, ville det alene svare til 3.600 ekstra fuldtidsansatte.

Medarbejdere skal løse flere opgaver

Charlotte Hervit, HR-chef i Faaborg-Midtfyn Kommune og formand for foreningen Offentlige HR-chefer, mener heller ikke, det er realistisk, at kommunerne kan finde nyt personale til at erstatte alle de huller, som de store årgange efterlader, når de går på pension.

Hun er helt med på, at kommunerne skal have de kreative briller på, når rekrutteringsudfordringen skal tackles. Charlotte Hervit mener blandt andet, at der vil blive flere løsninger, hvor borgerne skal betjene sig selv via internettet. Det vil kræve færre medarbejdere, men til gengæld skal det være nogle andre medarbejderprofiler end i dag.

»Vi taler blandt andet om, hvad det er for nogle administrative medarbejdere, vi skal have fremover. Er det i virkeligheden ikke mere servicefolk, vi får brug for, som skal rende rundt derude, hvor borgerne er? Det kan være i supermarkedet eller på biblioteket, hvor borgerne lige kan gå hen og få lidt rådgivning ved en skærm, hvis de har brug for det,« siger Charlotte Hervit.

Hun peger generelt på, at det stiller nye krav til de kommunalt ansatte, når der bliver færre af dem. De skal fremover være mere kvalificerede og kunne løse flere forskellige opgaver end i dag, og det skal de kommunale ledere være meget bevidste om, når de ansætter nye folk.

Økonomisk vismand Peter Birch Sørensen peger også på, at kommunerne kan hente noget arbejdskraft ved at slække på kvalifikationskravene til personalet, idet det primært er faggrupper med mellemlang og lang uddannelse, der vil blive mangel på i fremtiden.

»Andre uddannelsesgrupper kunne for eksempel gå ind og tage noget af undervisningen, hvis man ikke kan skaffe almindeligt uddannede folkeskolelærere. Og på pædagogområdet er det lidt det samme. Det er ikke noget, jeg anbefaler, men det er et eksempel på, hvad man kan blive tvunget ud i, hvis man ikke vil lave reformer,« siger Peter Birch Sørensen.

Stordrift kan hjælpe

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor på Aalborg Universitet, kalder manglen på arbejdskraft for en enorm og nærmest umulig udfordring for kommunerne. Det mest effektive ville være at afskaffe efterlønnen og dermed udskyde tilbagetrækningsalderen, men når der ikke er politisk vilje til det på Christiansborg, må kommunerne berede sig til kamp om arbejdskraften:

»Den store udfordring for kommunerne bliver at gøre deres arbejdspladser attraktive, sådan at de kan rekruttere noget mere af en ungdomsårgang. Men de vil komme i benhård konkurrence med den private sektor om en arbejdsstyrke, der skrumper. Der skal store løntillæg til, hvis kommunerne skal konkurrere på den front. Og det er jo problematisk, fordi det får en afsmittende effekt på de private lønninger, og så skader det vores konkurrenceevne og betalingsbalance.«

Flemming Ibsen tror mere på, at kommunerne kan og vil løse en del af problemet ved at lave større enheder på en stribe områder:

»Der vil være store gevinster at hente på stordrift, og det vil slå igennem på alle områder. Vi vil formentlig se mange skolelukninger og lukninger af andre typer af offentlige institutioner. Det vil mindske behovet for personale. Det fører så til forringelser i udkantsområderne, men det må man leve med. Og det er samtidig her, at det er sværest at skaffe folk,« siger Flemming Ibsen.

Jens Christian Birch, formand for Kommunaldirektørforeningen og kommunaldirektør i Næstved Kommune, lægger også meget vægt på at ”sælge” de kommunale fag bedre over for de unge:

»Vi er klart de største aftagere af studerende fra mellemlange uddannelser til blandt andet lærer, pædagog og sygeplejerske, og derfor har kommunerne sammen med uddannelsesinstitutionerne en opgave i at gøre de uddannelser attraktive for unge mennesker i konkurrence med alt muligt andet. Det er jo en fantastisk opgave at være med til at uddanne og forme den kommende generation i folkeskolen og i daginstitutioner. De fag har måske haft lidt lav status, og det skal vi ændre på.«

Erik Nielsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, opfordrer alle kommuner til at tage den fremtidige mangel på arbejdskraft dybt alvorligt allerede nu. Men landspolitikerne har også et ansvar:

»Folketingspolitikerne bør have modet til at diskutere langsigtede reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Og så skal de sikre, at uddannelsessystemet og infrastrukturen hele tiden er rustet til hurtigst muligt at få de ledige hænder derhen, hvor jobbene er,« siger Erik Nielsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Karina Ramsløv