Flere pensionister tynger udkantsdanmark og velhaverkommuner

De grå hår fylder godt i gadebilledet i de danske øsamfund. På Læsø er næsten 4 ud af 10 indbyggere fyldt 60 år, og den lille ø har dermed Danmarks ældste befolkning. Ærø, Langeland og Samsø følger lige i hælene, men også større ø-kommuner som Lolland, Bornholm og Guldborgsund er på top 10 listen over Danmarks mest aldersstegne befolkninger.

Den nordsjællandske kommune Hørsholm, som huser nogle af landets mest velhavende borgere, kommer ind på en ottendeplads med næsten en tredjedel af indbyggerne over 60 år. Og andre velhaverkommuner som Dragør, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk ligger også højt på listen. Det viser en ny opgørelse, som Momentum har foretaget på baggrund af de seneste folketal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet og formand for regeringens nu nedlagte velfærdskommission, fortæller tallene ikke kun en kuriøs historie om aldersforskelle i de danske kommuner. De er også et varsel om den gyser, der vil udspille sig i de kommende år i det danske velfærdssamfund, hvor der bliver færre og færre erhvervsaktive, som betaler en høj indkomstskat, og flere og flere ældre, som kræver pleje fra samfundet.

»Den høje andel af ældre rammer kommunerne både på indtægts- og udgiftssiden, fordi det udtynder indtægtsgrundlaget, samtidig med at det driver udgifterne opad. Så det er en ret alvorlig klemme, kommunerne havner i. Og specielt udkantskommunerne vil blive nogle af de første, der mærker presset,« siger Torben M. Andersen, som ikke misunder de nyvalgte kommunalpolitikere.

Lolland mærker presset

På Lolland mærker man allerede problemerne, forklarer Stig Vestergaard (S), som netop har genvundet borgmesterposten for de kommende fire år:

»Mange unge flytter fra kommunen, og det betyder både, at vi bliver færre, og at alderssammensætningen bliver så skæv, som den er. Og udgifterne til sundhed, genoptræning og ældrepleje vil blive væsentligt højere, jo flere ældre vi bliver. Så vi har en stor økonomisk udfordring på Lolland,« siger borgmester Stig Vestergaard.

Når en faldende andel af en kommunes indbyggere er erhvervsaktive, falder kommunens skatteindtægter helt automatisk, fordi man betaler mere i skat af en arbejdsløn end en efterløn eller folkepension. Og da flertallet i Folketinget går ind for det nuværende skattestop, så kommunerne under ét skal holde skatten i ro, er det ikke en gangbar mulighed for kommunerne blot at hæve skatteprocenten, så de resterende erhvervsaktive kan kompensere for de faldende skatteindtægter.

Og de faldende skatteindtægter er stærkt problematiske i en tid, hvor gruppen af 65-79-årige vil stige med cirka en fjerdedel, og gruppen over 80 år vil stige med 13 procent. Selv om de ældre formentlig generelt vil være friskere end tidligere, kan det ikke undgå at skabe et øget pres på ældreplejen.

Jørgen Søndergaard, direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, var formand for regeringens arbejdsmarkedskommission, som netop havde til formål at komme med bud på, hvordan arbejdsudbuddet kan øges, så Danmark kan opretholde det nuværende velfærdsniveau. Ifølge Jørgen Søndergaard vil udkantsområderne blive dobbelt ramt af den voksende andel af ældre:

»De har i forvejen det problem, at der er et vigende og tyndt befolkningsgrundlag. Det vil sige, at de har en tendens til at have små skoler og institutioner, og små institutioner er gennemgående dyrere pr. barn, end hvor man har et tættere befolket område og kan tilrettelægge en optimal struktur. Så udkantskommuner bliver mere presset til at lave omstillinger end de kommuner, der har en lidt mere balanceret befolkningssammensætning,« siger Jørgen Søndergaard.

I de sjællandske kommuner som blandt andet Rudersdal, hvor der også er en høj andel af borgere over 60 år, er problematikken en lidt anden. Her er borgerne generelt helt anderledes velhavende end i udkantskommuner som eksempelvis Lolland, men det ændrer ikke ved, at der bliver færre erhvervsaktive i de kommende år, og kommunen ikke bare kan sætte skatten op på grund af skattestoppet.

I Rudersdal Kommune er 27,3 procent af borgerne i dag over 60 år, og borgmester Erik Fabrin (V) er helt bevidst om, at det sætter ham og resten af den nye kommunalbestyrelse på en vanskelig opgave.

»Tallene taler jo sit tydelige sprog. Der er ingen tvivl om, at vi står over for en stor udfordring med at få økonomien til at hænge sammen og tilbyde en ordentlig service, efterhånden som andelen af ældre bliver større,« siger Erik Fabrin.

Effektivisering er ikke nok

Kommunerne vil uundgåeligt blive tvunget til at se på, hvordan man kan trimme organisationen til bedst muligt at modstå udfordringen med flere ældre i fremtiden. Ikke blot inden for ældreplejen, men også på alle andre områder, vurderer Jørgen Søndergaard:

»Man vil se lukning af skoler og daginstitutioner i bestræbelserne på at opnå den mest optimale struktur og derved holde omkostningerne til dagsinstitutioner og skoler nede for at få råd til den tilvækst på ældreservicen, som de flere ældre vil nødvendiggøre.«

Lars Andersen, økonom og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, der kan effektiveres noget på ældreplejen ved at lempe på dokumentationskravene og i stedet brugte tiden på kerneydelsen. Men derudover er det begrænset, hvad der er at hente:

»Meget af det er jo personlig pleje. Hvis du tænkte i effektiviseringer, kunne du givetvis automatisere nogle ting via hjælpemidler. Men spørgsmålet er, om det vil blive opfattet som den samme service. For mange ældre har den personlige kontakt med en hjemmehjælper jo en værdi i sig selv,« siger Lars Andersen.

På Lolland har man efter en årrække med nedskæringer forsøgt at finde penge til ældreområdet i budgettet for 2010 ved at effektivisere og blandt andet nedlægge administrative stillinger:

»Vi har i 2010 ført det beløb tilbage til vores svageste ældre og psykiatrien, som skulle kunne genskabe status quo. Men det er jo kun, indtil andelen af ældre bliver endnu højere. Summa summarum er, at vi har en økonomi, der kan vælte,« forklarer Stig Vestergaard, borgmester i Lolland Kommune.

Han håber derfor at kunne tiltrække nye beboere til Lolland via kommunens satsning på klima- og energivirksomheder og ved, at den kommende Femern-forbindelse giver grobund for flere virksomheder i området.

Landspolitikere må prioritere

Erik Fabrin, formand for KL og borgmester i Rudersdal Kommune, understreger, at kommunerne er klar til at tage udfordringen på sig. Men han gør det samtidig klart, at hvis landspolitikerne ikke vil lade kommunerne finansiere udviklingen med højere skatteprocent, må de til gengæld acceptere, at kommunerne kan blive nødt til at prioritere hårdt i forhold til, hvilke velfærdsydelser der er råd til at levere.

»Så længe regeringen fastholder skattestoppet, mangler vi et redskab. Effektiviseringer vil ikke alene kunne redde os ud af problemerne. Det er derfor nødvendigt at få en diskussion om, hvilken service befolkningen kan forvente med de midler, der er til rådighed,« siger Erik Fabrin.

For Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der ingen tvivl om, at skattestoppet i dets nuværende udformning vil komme til at skade serviceniveauet.

»Det skattestop, vi har i øjeblikket, betyder reelt faldende skatter, fordi nogle skatter og afgifter er låst fast i kroner og øre. Hvis det bliver fastholdt, vil man ikke kunne fastholde serviceniveauet fremover,« siger Lars Andersen.

Det er økonomiprofessor Torben M. Andersen enig i. Han opfordrer derfor landspolitikerne til at tage en diskussion af, hvad vi skal prioritere i fremtiden.

»Vi kan ikke blæse og have mel i munden samtidig. Så hvis man hverken vil hæve skatterne eller gennemføre arbejdsmarkedsreformer, er der ikke andre veje end den hårde, hvor det vil komme til at gå ud over serviceniveauet. Det er at stikke befolkningen blår i øjnene, hvis man ikke siger, at der er en sammenhæng,« siger Torben M. Andersen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk