Offentlige fusioner er bare ikke en sællert

I bedste fald lunken. Sådan kan man kort sammenfatte danskernes holdning til, hvordan kommunalreformen har fungeret i de undersøgelser, som en række forskellige medier har bragt i de seneste måneder. Det samme gør sig gældende i YouGov Zaperas nye måling for Momentum, hvor kun 28 procent vurderer, at kommunalreformen har fungeret tilfredsstillende.

Resultatet sættes dog i et noget andet lys, når det sættes over for tilfredsheden med to andre store fusionsprojekter i det offentlige i de seneste år, som Momentum også har bedt om danskernes vurdering af. 26 procent er tilfredse med omlægningen af skattevæsenet, og blot hver 10. dansker er tilfreds med politireformen. Som en række forskere konkluderer:      Sådanne fusioner er bare ikke et folkeligt slagnummer, og det har heller aldrig været meningen med dem.

Det siger blandt andre Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet:

»Vælgerne er i udgangspunktet ikke særlig engagerede i den slags institutionelle reformer, som ikke berører borgernes rettigheder. Man plejer at sige det på den måde, at her er sjældent noget at vinde, men mest noget at tabe. Hvis noget går galt, vil man hurtigt sige, at det er på grund af reformen.«

Mediernes billede bestemmer

Peter Munk Christiansen peger på, at mange af os slet ikke har haft kontakt til skattevæsenet eller politiet, siden fusionerne blev gennemført, og det samme gælder de fagområder i kommunerne, hvor kommunalreformen reelt har betydet noget.

»Kommunalreformen kommer en lille smule tættere på nogle af os. Men de fleste af os har relationer til kommunen som forældre til børn i daginstitution eller skole eller som børn af forældre, som får en ældreydelse- eller omsorg. Og der er jo ikke nogen af de tre store serviceområder, som er direkte berørt af reformen,« siger Peter Munk Christiansen.

Han mener derfor, at den gruppe, som er utilfreds med en eller flere af reformerne, først og fremmest baserer det på negative enkelthistorier i medierne. Det samme mener Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab på Syddansk Universitet, som har beskæftiget sig indgående med fusionsprocesser i den offentlige sektor.

»Tallene afspejler med al ønskelig tydelighed, at borgerne ikke har en reel mulighed for at bedømme de her fusioner. Tallene er blot et billede af, hvad man har hørt og læst i medierne om reformerne,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Han bruger politireformen som eksempel. Det er den af de tre reformer, som klart flest borgere – hele 61 procent – erklærer sig utilfredse med i Momentums måling:

»Ja, politireformen blev grebet dilettantisk an i begyndelsen, og rigspolitichefen blev ofret. Men nu er resultaterne faktisk blevet bedre, og det er lykkedes at få responstiden ned, hvilket var et af målene med reformen. Den dårlige bedømmelse siger ikke noget om, hvordan det rent faktisk står til i dag.«

Kommunalforsker Ulrik Kjær, professor på Syddansk Universitet i Odense, ser også kommunalreformen som en reform, der ikke var møntet på, at de brede dele af befolkningen skulle lægge mærke til den. Og derfor er der heller ikke noget overraskende i, at den folkelige begejstring nu er til at overse.

»Som jeg ser kommunalreformen, blev den primært lavet for at gøre servicen bedre på en række specialiserede områder, som ikke ret mange borgere er i berøring med. Samtidig skulle den øge den faglige bæredygtighed i kommunerne og gøre nogle sagsgange nemmere. Altså nogle ting, som foregår bag ved skranken, og som det aldrig har været meningen, at borgerne skulle kunne se eller mærke,« siger Ulrik Kjær.

Når lidt mere end en tredjedel – 37 procent – af borgerne i dag alligevel mener, at kommunalreformen fungerer utilfredsstillende, peger Ulrik Kjær på tre hovedforklaringer:

* Selve omstillingen umiddelbart efter kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 gav noget bøvl for den almindelige borger, fordi telefonsystemet blev lagt om, eller man skulle henvende sig et andet sted, end man plejede.

* I de sammenlagte kommuner er der typisk sket en harmonisering af serviceniveauet mellem de gamle kommuner, så borgerne på nogle områder har fået en bedre og på nogle områder en dårligere service. Og der er en tendens til, at borgerne husker forringelserne, mens de glemmer forbedringerne.

* Kommunerne har ikke været gode nok til at fortælle om fordelene ved sammenlægningen. Og nogle kommunalpolitikere har selv været med til at give kommunalreformen et dårligt ry ved at give reformen skylden for upopulære beslutninger, som rettelig intet havde med reformen at gøre.

Ulrik Kjær mener eksempelvis, at kommunalreformen uberettiget får skylden for nogle skolelukninger.

»Det er en helt forfejlet opfattelse. Det eneste, kommunalreform og skolelukninger kan have med hinanden at gøre, er, at nogle af de gamle kommuner var så små, at det var svært for politikerne at lukke de skoler, som af forskellige objektive grunde burde lukkes. I større kommuner kan politikerne have nemmere ved at træffe den type beslutninger. Men i selve kommunalreformen ligger der jo ikke indbygget en eneste skolelukning,« siger Ulrik Kjær.

Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet og ekspert i fusioner, sætter et stort spørgsmålstegn ved, om befolkningen som helhed i det hele taget er de rette at spørge, hvordan kommunalreformen har fungeret:

»Hvis man havde spurgt brugerne af de kommunale serviceydelser, havde man fået nogle helt anderledes positive svar. Og det er vel det, der er det væsentligste, selv om man selvfølgelig skal tage borgernes skepsis alvorligt,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Han mener, at de kommunale politikere og embedsmænd kan være tilfredse med, hvordan reformen er kommet fra land.

»Kommunalreformen er lykkedes overmåde godt. Kommunerne har leveret sikker drift fra dag ét og har løst opgaven meget professionelt i betragtning af, hvor kolossal en opgave det har været. Der ville i det private erhvervsliv have været ting, som var faldet helt til jorden i sådan en fusion, og det er ikke sket her,« siger Kurt Klaudi Klausen, som henviser til, at en tredjedel af alle fusioner i den private sektor betragtes som deciderede fiaskoer.

Tiden arbejder for reformen

Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, som blandt andet har forsket i kommunalreformens tilblivelse, mener også, at de nye kommuner er kommet ganske godt fra land i den første valgperiode.

»Det er forbavsende få problemer, kommunalreformen har skabt. Nytårsnat 1. januar 2007 skete der jo ingen store ulykker i kommunerne, og en lang række opgaver viste sig at være uhyre veltilrettelagte. Jeg synes sådan set, man må tage hatten af for de kommunale embedsmænds evne til at gennemføre den her reform. De havde trods alt kun halvandet år fra sommeren 2005 til at få det hele til at køre,« siger Peter Munk Christiansen.

Flere forskere mener også, at tiden arbejder for kommunalreformens folkelige omdømme. Det gælder blandt andre kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet.

»Nu går vi ind i en ny valgperiode, hvor der bliver en sammenligningsmulighed i forhold til den periode, vi går ud af. Og dermed vil borgerne formentlig i mindre grad sammenligne med, hvordan det var i de ”gode gamle kommuner”,« siger Ulrik Kjær.

Professor Kurt Klaudi Klausen mener også, at tiden vil give os et betydeligt bedre grundlag at bedømme kommunalreformen på end nu, mindre end tre år efter sammenlægningerne.

»Det er faktisk alt for tidligt at bedømme den slags store fusioner. Det tager lang tid, før både offentlige og private fusioner er ordentligt på plads. Det tog eksempelvis mange år, før fusionerne af de store banker kørte tilfredsstillende,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk