Kommunernes sygefravær er bedre end sit rygte

Tallene taler umiddelbart deres klare sprog. De kommunale medarbejdere har langt flere sygedage end kollegerne i det private og staten. Når kommunalt ansatte Bente har 13 sygedage om året, har hendes kolleger i det private og staten kun henholdsvis 9 og 8 dage. Forskellen har gjort sig gældende i flere år og ofte ført til kritik af kommunernes indsats mod sygefraværet. Men hvorfor er der egentlig forskel: Gør kommunerne ikke nok for at undgå sygefravær, har de kommunale medarbejdere et dårligere helbred, eller er de bare mere pylrede?

En ny undersøgelse foretaget af KL’s forhandlingssekretariat for Momentum viser, at virkeligheden er langt mere nuanceret, når man dykker længere ned i tallene. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af forskeradgang til Danmarks Statistiks nyeste fraværsdata for 2007.

Hverken arbejdsopgaverne eller andelen af mænd og kvinder inden for kommunerne ligner billedet i staten eller det private erhvervsliv. Momentum har derfor udregnet sygefraværet ud fra det tankeeksperiment, at fordelingen mellem mænd og kvinder og arbejdsopgaverne var de samme i de tre sektorer. Og resultaterne viser, at det langt fra er uvæsentligt, om medarbejderne hedder Ole eller Bente, og om de tager sig af andre mennesker eller sidder bag et skrivebord.

Heksejagt på kommuner

Hvis arbejdsopgaverne og kønsfordelingen var ens, ville sygefraværet i kommunerne falde til lidt over 10 sygedage, mens statens stiger til 10 sygedage, og det private sygefravær falder til lidt over 8 sygedage. Forskellen på kommunerne og de to andre sektorer ville altså falde med mere end to sygedage.  Kønsfordelingen og arbejdsopgaverne bærer derfor en stor del af skylden for kommunernes høje sygefravær. Kritikken af kommunernes indsats i forhold til sygefraværet, som i de seneste år ofte har været fremført af regeringen og arbejdsgiverorganisationer, bør på den baggrund forstumme.

Det mener Thomas Lund, som i en årrække har forsket i sygefravær og fastholdelse, tidligere på det danske forskningsinstitut SFI og nu som seniorforsker på International Research Institute of Stavanger.

»Vi ved, der er forskel på mænd og kvinders helbred. Og vi ved, at ikke alt arbejde er lige sundt, samt at det er fordelt forskelligt mellem sektorerne. Det har derfor hele tiden slået mig, at det var en uberettiget heksejagt på kommunerne. Og denne undersøgelse bekræfter jo, at forskellen i høj grad kan forklares med nogle helt naturlige årsager,« siger Thomas Lund.

Når gamle fru Olsen er syg, bliver hun selvfølgelig stadig passet, men det øger naturligt nok samtidig risikoen for, at plejeren bliver smittet og må tage en sygedag, lige som løft og andre fysiske belastninger gør det. Det fysiske arbejdsmiljø er i det hele taget den faktor, som øger risikoen for at blive længerevarende syg mest, fortæller Thomas Lund. Arbejdsopgaverne er ikke blot væsentlige for, hvor ofte man bliver syg. De er også vigtige i forhold til, hvor rask du skal være for at klare dit job, forklarer Thomas Lund:

»Hvis du er snotforkølet, er det måske ikke en god idé at stå nede i bagerbutikken, men jeg kan godt sidde foran computeren herhjemme og registrere det som arbejde. Hvis jeg er mentalt stresset, vil jeg sikkert også godt kunne finde nogle ting, jeg kan gøre uden at melde mig syg. Men hvis du sidder nede på jobcentret og skal tackle klienterne hele dagen, så dur det bare ikke.«

En stor del af de kommunale arbejdsopgaver er præget af tæt fysisk kontakt til borgere og klienter. Undersøgelsen viser også, at sygefraværet på de store kommunale fagområder som omsorgs- og plejearbejde og pædagogisk arbejde er helt oppe på henholdsvis næsten 16 og 15 sygedage. Det er derfor ikke overraskende, at disse store faggruppers sygefravær sætter et solidt fodaftryk på det samlede kommunale sygefravær. Ifølge undersøgelsen ville kommunernes gennemsnitlige sygefravær falde med hele 2,5 sygedage, hvis arbejdsopgaverne var et gennemsnit af opgaverne i de tre sektorer.

Kvinder er oftere syge end mænd

Kvinder udgør hovedparten af medarbejderne i kommunerne, hvilket står i kontrast til staten og det private, hvor mændene er i overtal. Mere nøjagtigt er næsten 8 ud af 10 ansatte i kommunerne kvinder, mens det kun er omkring 4 ud af 10 i de to andre sektorer.

Da kvinder generelt i alle sektorer har flere sygedage end mændene, vil det uvilkårligt gøre, at kommunerne har et højere sygefravær end de andre sektorer. Hvis man antager, at kønsfordelingen i de tre sektorer var den samme, vil antallet af sygedage i kommunerne falde med halvanden dag til 11,5 dage om året.

Og kun cirka en femtedel af kvindernes høje sygefravær kan forklares med, at de har andre jobfunktioner end mændene. Det viser de foreløbige resultater af et forskningsprojekt, som seniorforsker Thomas Lund arbejder på.

»Kønsforskellene har altså ikke noget med den ene eller anden jobfunktion at gøre. Man kan også se, at kvinderne i højere grad bruger behandlersystemet, end mænd gør. Det er tilsyneladende bare noget, der ligger i forskellen på mænd og kvinder,« siger Thomas Lund.

Arbejdsopgaver og køn spiller altså en vigtig rolle for, at kommunernes medarbejdere oftere er syge end i det private, men der er stadig en forskel på to sygedage, som de ikke forklarer. Det oplagte spørgsmål er derfor, om ikke kommunerne må erkende, at det private er bedre til at undgå sygefravær. Det mener Thomas Lund dog ikke:

»Mit indtryk er, at man arbejder seriøst med sygefraværet i alle sektorer, og jeg har ikke noget indtryk af, at man skulle være specielt meget bedre i det private end det offentlige til at håndtere sygefravær. Jeg vil i hvert fald ikke være i stand til at sige, hvilken sektor der gør det bedst i forhold til at mindske sygefravær.«

En del af det resterende gab kan i stedet forklares med, at kommunerne i højere grad end det private forsøger at få folk i arbejde og holde dem inde på arbejdsmarkedet trods langtidssygdom. Det virker sandsynligt ifølge en ny analyse, som omtales i artiklen ”Den private sektor er skrap medicin for langtidssyge”, der også bringes i dette nummer af Momentum.

Thomas Lund giver et eksempel på et kommunalt initiativ, som er med til at øge sygefraværet:

»Når man forsøger at konvertere kontanthjælpsmodtagere til social- og sundhedshjælpere, er det jo folk, som har været marginaliseret i flere år, og der skal man altså ikke være overrasket, hvis folk har et par sygedage ekstra.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Karina Ramsløv, kar@kl.dk