Den private sektor er skrap medicin for langtidssyge

Hvis du bliver syg og gerne vil beholde dit job, er det en fordel at være ansat i den offentlige sektor. Den konklusion er helt klar på baggrund af en ny Momentum-analyse, som har fulgt alle sygedagpengemodtagere og set på deres tilknytning til arbejdsmarkedet efter sygdomsperioden. Den viser, at en væsentligt større andel af de lønmodtagere, som var ansat i den private sektor, da de blev syge, efterfølgende står uden job.

Forskellen bliver større og større, jo længere sygdomsperioden er. Eksempelvis ender 26,9 procent af de privatansatte, som er på sygedagpenge i mindst 56 sammenhængende dage, uden job, mens det blot er tilfældet for 16,3 procent af dem, der var ansat i staten, da de blev syge. Kommunerne ligger midt imellem.

I Dansk Arbejdsgiverforening mener chefkonsulent Erik E. Simonsen, at forskellen i høj grad skyldes, at de private virksomheder er mere udsat for konkurrence end offentlige arbejdspladser. Og derfor vil der altid være mere opmærksomhed på at reducere omkostningerne – i dette tilfælde ved at spare de langtidssyges løn.

»Jeg tror, en af de væsentligste forklaringer er, at den private sektor har et stærkere fokus på omkostninger. Man kan have en tese om, at en privat arbejdsgiver tidligere i et sygdomsforløb konkluderer på, om det er sandsynligt, at den syge vil kunne vende tilbage til jobbet inden for en overskuelig fremtid. Og hvis det ikke er tilfældet, er der ingen grund til at trække pinen ud,« siger Erik E. Simonsen.

Thomas Lund er seniorforsker på International Research Institute of Stavanger og har i mange år forsket i sygefravær og fastholdelse af medarbejdere. Han finder det sandsynligt, at de private virksomheders stærke fokus på omkostninger kan være en del af forklaringen på, at flere privatansatte ender som arbejdsløse efter en sygdomsperiode. Men han peger også på en anden væsentlig forklaring:

»Det kan meget vel handle om, at den private sektor er knap så god som andre sektorer til at bruge andre instrumenter. Man er for eksempel flinkere i det offentlige til at ansætte folk i fleksjob, og man har mange flere deltidsstillinger end i det private. Begge dele kan være en mulighed for ansatte, som ikke længere har helbred til deres tidligere job. Og hvis man bruger sådan nogle instrumenter mere, er det klart, at der er færre, man bliver nødt til at fyre,« siger Thomas Lund.

Gennemorganiseret i det offentlige

KL’s kontor for økonomiske analyser har gennemført analysen for Momentum på baggrund af såkaldt forskeradgang til Danmarks Statistik. Her har man koblet oplysningerne i sygedagpengestatistikken for de første 11 måneder af 2007 med oplysningerne i arbejdsstyrkestatistikken, hvor man kan se, hvordan folk er tilknyttet arbejdsmarkedet ved udgangen af november 2007. Analysen kan dog ikke afsløre, om de tidligere sygedagpengemodtagere selv har sagt op, eller om de er blevet fyret, og om fyringen i givet fald har nogen forbindelse til sygdomsperioden.

Men tendensen er helt entydigt, at de, der var ansat i den private sektor, da de blev syge, oftest står uden job efterfølgende. Og når man kigger nærmere på, hvad der er blevet af dem, er der også en klar tendens til, at en større andel af de tidligere privatansatte er på dagpenge eller kontanthjælp, mens betydeligt flere af de, som var ansat i den offentlige sektor, er gået på efterløn eller pension.

Svend-Erik Hermansen er arbejdsmiljøkonsulent i HK/Privat, den gren af fagforbundet HK, som organiserer privatansatte inden for blandt andet kontor og it. Og det stemmer helt overens med hans erfaringer fra HK, at langtidssyge oftere ryger ud af den private end den offentlige sektor.

»Der er notorisk flere fyringer af sygemeldte i den private sektor. De private arbejdspladser får ofte ikke talt nok om, hvad der går galt, og hvad der kan gøres bedre. Der mangler afdækning af årsagerne til sygefravær og opfølgning på problemerne. Det offentlige arbejdsmarked er anderledes gennemorganiseret. Det er ikke nødvendigvis godt på alle felter, men det er vigtigt i forhold til arbejdsmiljø og fastholdelse af medarbejdere,« siger Svend-Erik Hermansen.

Han opfordrer indtrængende arbejdsgiverne til at gøre en større indsats for at få syge medarbejdere tilbage på arbejdspladsen:

»Alle, der har prøvet at blive fyret, ved, at det ikke er spor sjovt. Og vi ved, at det er betydeligt sværere at komme tilbage til arbejdsmarkedet efter en længere sygdomsperiode, hvis du først mister dit job. Det koster jo også bunker af penge for samfundet. Derfor må arbejdsgiverne simpelthen bare gøre en grundigere indsats med coaching og opfølgning over for langtidssyge,« siger Svend-Erik Hermansen.

Den lille tømrermester har ikke plads

I Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Erik E. Simonsen helt enig i, at virksomhederne bør være meget opmærksomme på at få syge medarbejdere tilbage på jobbet. Men han vil ikke komme med håndfaste bud på, om de private arbejdsgivere gør det godt nok i dag, eller hvad de eventuelt kan gøre bedre. Han mener dog, at der er sket meget i løbet af de seneste 15 år.

»Jeg er ikke i tvivl om, at de private arbejdsgivere i løbet af den periode har fået mere opmærksomhed på socialt engagement og spørgsmål, der ikke kun handler om den kortsigtede bundlinje. Og i forhold til sygefravær er der blevet klart mere opmærksomhed på forebyggelse og tidlig indsats end tidligere,« siger Erik E. Simonsen.

I Ledernes Hovedorganisation, som organiserer ledere i både den private og den offentlige sektor, mener arbejdsmiljøchef Lars Andersen som udgangspunkt, at både private og offentlige arbejdspladser gør meget for at holde på syge medarbejdere.

»Det handler jo ikke kun om, hvad man vil gøre for de syge eller for at fastholde medarbejdere. Det handler lige så meget om, at man gerne vil vise over for de andre medarbejdere, at man gør noget for de af deres kolleger, som havner i en trist situation,« siger Lars Andersen.

Han mener ikke, at den afgørende faktor for, hvordan det går de langtidssyge i analysen, er, om de er ansat i den private eller den offentlige sektor, men i langt højere grad, om de er ansat på en stor eller lille virksomhed. Han henviser til undersøgelser, som Ledernes Hovedorganisation selv har gennemført.

»De større arbejdspladser – private som offentlige – har i langt højere grad en professionel tilgang til, hvordan de holder kontakten til sygemeldte og arbejder på at få dem tilbage på jobbet. Større virksomheder har erfaring og bedre mulighed for at åbne arbejdspladsen over for folk, der ikke kan varetage helt samme job som tidligere. En lille tømrermester med fem ansatte har mindre erfaring og færre muligheder for at finde en post til en medarbejder, der varigt eller midlertidigt ikke kan det samme som tidligere,« siger Lars Andersen og henviser i den forbindelse til, at der er flere små virksomheder i den private sektor end i det offentlige.

Momentums analyse er baseret på sygedagpengestatistikken fra 2007. Men selv om det kun er to år siden, har verden ændret sig meget siden da. Da red vi stadig på ryggen af en buldrende højkonjunktur, og ledigheden faldt måned for måned. Nu er der i stedet krisestemning, og mange – primært private – virksomheder har været gennem fyringsrunder i det seneste års tid.

Derfor vurderer Erik E. Simonsen, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, også, at andelen af langtidssyge i den private sektor, som mister jobbet, vil være højere i dag end i 2007.

»Der vil generelt være større fokus på omkostninger i krisetider. Virkeligheden er jo, at virksomheder, som kæmper for at overleve, vil have et meget stærkt fokus på at nedbringe omkostningerne. Herunder naturligvis også i forhold til langtidssyge. Og den type medarbejder, der har gentagne sygdomsperioder, vil have større risiko for at blive fyret,« siger Erik E. Simonsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Dorthe Bukdahl, Peter Østergaard og Kristian K. Grøsvik