Dyre smøger er en effektiv røgslukker

Rygerne kan rammes på pengepungen. Det er den klokkeklare melding fra de danske rygere selv i en ny undersøgelse, som YouGov Zapera har foretaget for Momentum. Hver anden ryger vil stoppe eller skære ned på smøgerne, hvis prisen for en pakke sættes op til 50 kroner.

Det var netop et af Forebyggelseskommissionens forslag, da kommissionen i april afsluttede mere end et års arbejde med, hvordan danskernes sundhed kan styrkes. Regeringen har dog hidtil afvist at forhøje tobakspriserne markant, medmindre alle EU-lande gør det, og det har i bedste fald lange udsigter. Derfor bliver dyrere cigaretter efter al sandsynlighed ikke en del af den handlingsplan for bedre forebyggelse, som regeringen fremlægger i efteråret.

Mette Wier, formand for Forebyggelseskommissionen og direktør for Anvendt KommunalForskning, forstår mildest talt ikke regeringens linje. Slet ikke, når halvdelen af rygerne faktisk selv siger, at prisstigningen vil få dem til at ryge mindre.

»Undersøgelsen viser, at man kan redde mange leveår ved at sætte prisen op til 50 kroner. Derfor er det nedslående, hvis regeringen hiver det mest effektive, billigste og et af de bedste tiltag, når det handler om at reducere den sociale ulighed i sundhed, ud af handlingsplanen,« siger Mette Wier og fremhæver, at flertallet af vælgerne ifølge andre undersøgelser faktisk bakker op om dyrere cigaretter.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anser også i deres rapport om rygning fra 2008 højere priser på cigaretter som den både mest effektive og billigste metode til at få folk til at holde op med at ryge. Og i Kræftens Bekæmpelse håber projektchef Niels Them Kjær på baggrund af Momentums undersøgelse, at regeringen vil genoverveje at hæve priserne.

»Det er vildt glædeligt, at folk ville ændre vaner, hvis prisen blev sat op. Det ville være et markant skridt i den rigtige retning at sætte prisen op, da det er prioritet nummer ét i pakken af tiltag, der skal til for at bekæmpe rygningen. En pakke, som både skal indeholde pisk og gulerod i form af blandt andet flere røgfri miljøer, sværere adgang til at købe tobak, reklameforbud, informationskampagner og rygestoptilbud,« siger Niels Them Kjær. 

570 rygere, som er udvalgt ud fra et repræsentativt udsnit af befolkningen, har deltaget i Momentums undersøgelse. Og ser man nærmere på tallene, siger 12 procent af rygerne, at de helt vil stoppe med at ryge, hvis prisen steg til 50 kroner for en pakke cigaretter. Andre 39 procent vil ryge færre cigaretter.

Højere priser skræmmer unge

Der findes ingen undersøgelser af, hvordan danske rygere har reageret, når cigaretprisen er steget tidligere. Momentums undersøgelse giver derfor den hidtil bedste indikation, selv om rygerne ikke nødvendigvis handler, som de selv forventer. Ifølge Jes Søgaard, professor og direktør for Dansk Sundhedsinstitut, stemmer resultatet imidlertid meget godt overens med de internationale forskningsresultater omkring sammenhængen mellem cigaretpriser og rygning, som Jes Søgaard har gennemgået for Forebyggelseskommissionen.

Her er erfaringen, at hver gang prisen på cigaretter stiger med 10 procent, falder forbruget med 4 procent. Hvis man sætter prisen på en pakke op fra 33 – som den koster i dag – til 50 kroner, er det en prisstigning på 50 procent, og forbruget skulle altså derfor falde 20 procent.

Det er især de unge rygere, der tænker sig om en ekstra gang, hvis de skal hive en halvtredser op af tegnebogen for at få en pakke cigaretter. 61 procent af de 18-29-årige siger, at de vil mindske forbruget eller stoppe, hvis prisen sættes op, mens procentdelen for de ældste generationer er på 50 procent eller derunder. Igen læner resultatet sig op ad den internationale forskning, som viser, at unge er mest påvirkelige ved prisstigninger. Samtidig er deres reaktion også mere vidtgående, forklarer Jes Søgaard.

»For de unge gælder det især, at den højere pris afskrækker dem fra at begynde med at ryge eller får dem til at holde op. Mens det for de ældre i højere grad handler om, at de ryger mindre, hvis prisen stiger,« siger Jes Søgaard.

Netop udsigten til, at højere cigaretpriser får mange unge til at tænke sig om en ekstra gang, var ifølge Mette Wier afgørende for, at Forebyggelseskommissionen foreslog at hæve prisen til 50 kroner.

Argumenterne preller dog af på Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen. Hun slår fast, at regeringen ikke lægger op til prisstigninger på cigaretter ud over de tre kroner, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om som en del af skattereformen, der træder i kraft til næste år. Birgitte Josefsen mener, at det vil give problemer med stigende grænsehandel og illegale cigaretter, hvis Danmark på egen hånd sætter priserne yderligere op.

»Prisen kunne godt være på 50 kroner, men vi er altså nødt til at forholde os til andet end kun sundhed i det her spørgsmål. Hvis vi hæver prisen til langt over, hvad det koster at hente cigaretter i Sverige og Polen, vil det både skabe et større illegalt marked og skade grænsehandlen, hvor vi tidligere har set folk valfarte af sted til udlandet for at købe tobak.«

I Momentums undersøgelse svarer halvdelen af rygerne, at de vil købe flere cigaretter i udlandet, hvis prisen stiger til 50 kroner i Danmark.

Regeringens linje er, at markante prisstigninger på cigaretter kræver fælles fodslag i EU, men det kan den i øjeblikket kigge langt efter. EU-kommissionen fremsatte ganske vist i sommeren 2008 et direktivforslag, som vil hæve minimumsafgifterne. Men forslaget kræver enstemmighed i Ministerrådet, og da det senest blev behandlet af økonomi- og finansministrene i maj 2009, var der langt til enighed. En større gruppe lande – særligt blandt de nyere østeuropæiske EU-medlemmer – er imod, fordi de allerede blev tvunget til at sætte deres tobaksafgifter markant op, da de trådte ind i EU.

Under alle omstændigheder bliver det dog tidligst fra 2014, at de forhøjede afgifter vil træde i kraft, og der vil fortsat blive langt op til 50 kroner for en pakke cigaretter i hele EU.

Den hårde kerne kan også nås

Selv om prisstigninger er den mest effektive enkeltmetode, så opnås den største nedsættelse af cigaretforbruget ifølge WHO og international forskning ved at kombinere flere tiltag.

»Når du kombinerer højere afgifter, sværere adgang til at købe cigaretter og færre steder, du må ryge, samt skaber let og billig adgang til rygestopkurser, så får vi bedre resultater, end hvis du laver hvert enkelt tiltag for sig,« siger Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut. 

På den måde bliver det også muligt at ramme de folk, som ikke bliver påvirket af højere priser. I Momentums undersøgelse siger 29 procent af de adspurgte rygere eksempelvis, at prisen slet ikke har nogen betydning for, hvor mange cigaretter de ryger.

Dette skal dog ifølge Forebyggelseskommissionens formand, Mette Wier, ikke tages som et udtryk for, at hele denne gruppe ikke kan overtales til at droppe smøgerne.

»Gruppen er delt i to. Den ene halvdel ønsker ikke at stoppe, da de fortrænger sygdoms- og dødsrisikoen. Her skal vi blive bedre til at lave målrettet information, så de forstår, hvor mange der får sygdommene, og hvor invaliderende og dødbringende de er. Den anden halvdel vil dog gerne ud af det og vil gerne have nogle tilbud, der kan hjælpe,« siger Mette Wier og fremhæver, at kommunerne her spiller en vigtig rolle.

Næsten alle kommuner tilbyder i dag rygestopkurser, som blev indført i forbindelse med rygeloven i 2007. Det er imidlertid langt fra gået igennem til alle rygere. 41 procent af rygerne siger i Momentums undersøgelse, at de ikke vidste, at kommunerne tilbyder rygestopkurser. Undersøgelsen viser samtidig, at der er et betydeligt potentiale for, at flere rygere vil deltage i et kursus for at blive smøgtrangen kvit. 34 procent af de rygere, der ikke kendte til de kommunale tilbud om rygestopkurser i forvejen, er nemlig interesserede i at deltage. 

Bedre information om rygestop

Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse, anbefaler derfor også kommunerne at informere bedre om rygestopkurserne. Desuden opfordrer han kommunerne til at gøre det lettere for folk at deltage og målrette kurserne til bestemte grupper:

»Man kan eksempelvis lægge kurserne tæt på, hvor folk bor, i stedet for på sundhedscenteret. Eller man kan tilpasse kursernes længde, så folk, der ikke er glade for at sidde på skolebænken, får en times kursus 10 gange i stedet for standarden på fem gange to timer,« siger Niels Them Kjær.

Flere kommuner arbejder allerede med nye tiltag, som skal være med til at nå ud til flere målgrupper. I Hjørring Kommune har man eksempelvis med stor succes ringet rundt til folk i bestemte boligområder i stedet for at vente på, at folk selv henvender sig. Og ifølge Tove Larsen, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, tager kommunerne meget gerne handsken op i forhold til at informere bedre om rygestopkurser og gøre dem endnu mere relevante.

»Vi kan – og vil meget gerne – gøre endnu mere i kommunerne. Men det skal være i et samspil med staten. Vi har brug for, at staten sætter nogle klare mål for folkesundheden og skaber de overordnede rammer for, at de kan nås, både i form af lovgivning og økonomiske midler,« siger Tove Larsen.

Hun ser derfor også meget gerne, at regeringen følger Forebyggelseskommissionens forslag om at hæve priserne på cigaretter:

»Regeringen bliver nødt til at vise, de mener det alvorligt, når de siger, at de vil forbedre danskernes sundhed. Og så er det naturligvis oplagt at skrue på de knapper, vi ved der virker,« siger Tove Larsen.

Mette Wier, formand for Forebyggelseskommissionen, tager positivt imod, at kommunerne er klar til at gøre en større indsats, men hun fastslår, at kommunerne ikke kan løse opgaven alene.

»Skrækscenariet er, at regeringen kommer med en handlingsplan, hvor det hele handler om, hvad kommunerne skal gøre. Det er selvfølgelig bekvemt for regeringen, men det er altså umuligt for kommunerne at klare det alene. Regeringen skal også tage et ansvar og eksempelvis sætte prisen op på cigaretter. Ellers når vi ikke de tre år i ekstra gennemsnitslevealder i løbet af de næste 10 år, som er regeringens mål med forebyggelsen,« siger Mette Wier.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk