12. november 2012

Trætte elever fylder i folkeskolen

Mere end hver tredje elev i de ældre klasser møder mindst en gang om ugen op i skole uden at være ordentligt udhvilet. Trætheden præger også indskolingen, hvor hvert femte barn møder træt i skole mindst en gang om ugen. Det viser en ny Momentum-undersøgelse.

Uden mad og drikke dur helten ikke. Og uden nok søvn er det svært at fylde ny viden i hovederne på landets skoleelever. En ny Momentum-undersøgelse viser, at kun 60 procent af børnene i 7.-9. klasse møder udhvilede i skole hver dag, mens det tilsvarende er 79 procent af børnene i indskolingen. Det siger børnenes forældre, og lærerne bekræfter billedet af de mange trætte børn. 42 procent af udskolingslærerne oplever, at kun halvdelen eller færre af eleverne møder udhvilede på en almindelig dag.

Graf: Hvor ofte møder dit barn udhvilet i skole?

Ifølge Poul Jennum, professor og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin, går mangel på søvn ud over elevernes evne og vilje til indlæring. Han henviser til en større undersøgelse med over 20.000 skoleelever i alderen 12 til 18 år fra Hong Kong, som viste, at mangel på mere end to timers søvn dagligt, generelt søvnbesvær og forskudt søvn i weekenden var de væsentligste risikofaktorer for at klare sig dårligt i skolen.

»Søvnmangel giver ud over træthed ringere indlæring og øget irritabilitet. Og det medfører også, at børn bliver mere passive og spiser mere uhensigtsmæssigt. Så det har en lang række negative konsekvenser ikke at være udhvilet,« siger Poul Jennum og forklarer, at der er tale om en spiral, hvor årsagerne til søvnunderskuddet er de samme som konsekvenserne:

»Der er en tilbøjelighed til, at koblingen mellem nedsat motion, søvnmangel, dårlig kost og manglende sociale kompetencer binder hinanden uheldigt sammen. Man får en adfærd, hvor man sidder lidt længere oppe foran computeren med en pose chips og en cola. Og hvis du har søvnmangel, øger du din præference for søde produkter, det er et fysiologisk kendt fænomen. Men samtidig bliver du mere træt af at spise sukker, så de to ting er uheldigt koblet sammen.«

Ud over en usund livsstil kan utryghed, dårligt humør og mangel på ro i familien påvirke børnenes søvn, ligesom dårlige søvnvaner fra forældrene smitter af på børnene.

Graf: Hvor stor en del af eleverne på en almindelig dag er udhvilede, når de møder?

Formand for Skolelederforeningen Anders Balle nikker genkendende til Momentums undersøgelse. Ifølge Anders Balle er det et stort problem med børn, som ikke er ordentligt udhvilede og klar til at lære fra morgenstunden. Han mener, at problemet findes i alle lag, men er særlig udtalt ved børn fra ressourcesvage hjem:

»Det er klart, at hvis man kommer fra et hjem, hvor forældrene ikke magter at bakke op og ikke har styr på tingene, så har man det meget sværere som barn. Og så er udfordringen meget større end i det hjem, hvor der er styr på det hele, og mor sørger for at få kigget tasken efter hver morgen,« siger Anders Balle og nævner, at forskning viser, at forældrenes holdning til skolen også smitter af på børnene.

Fjernsynet holder børn vågne

En baby, der lige er blevet født, har et søvnbehov på mellem 15 og 16 timer, mens teenagere har behov for omkring ni timers søvn. Elever i indskolingen på syv-otte år skal ifølge Poul Jennum have mindst 10 timers søvn, hvis de skal møde friske i skolen klokken otte.

Momentums undersøgelse tyder dog på, at det kniber med at få børnene til at ramme dynen i ordentlig tid, og det ærgrer landsformand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte.

»Det er selvfølgelig ikke okay, når forældrene selv vurderer, at børnene ikke er udhvilede. Og jeg håber, at de gør noget ved det,« siger Benedikte Ask Skotte, som dog mener, at en række ting spænder ben for forældrene.

»Vi bliver som forældre for eksempel udfordret på, at tv-julekalenderen nu kommer klokken 20, hvor det var klokken 18, da jeg havde små børn. Og hvor gymnastik før lå klokken 16 om eftermiddagen, ligger det nu typisk mellem 18 og 19. Så der er en masse ting i vores samfund, som gør, at børnenes sengetider bliver uhensigtsmæssige,« siger Benedikte Ask Skotte.

Søvnforsker Poul Jennum peger på, at løsningen dels er at sørge for, at barnet kommer i seng på et fast tidspunkt, men det kan også være en idé at beslutte, at barnet ikke skal have tv på værelset, fordi det er med til at holde barnet vågent. Benedikte Ask Skotte mener, at forældrene godt kunne oppe sig på dette punkt.

»Jeg tror da helt sikkert, at vi kan blive bedre til at sætte grænser for børnene. Og netop ting som fjernsyn på værelset og faste sengetider er væsentlige at snakke om, især hvis forældrene er udfordret af skiftende arbejdstider,« siger Benedikte Ask Skotte.

Børnene har også et ansvar

Ud over at det er et problem for børnene selv, at de er uoplagte i skolen, kan det også trække hele undervisningen i langdrag, når tingene skal forklares flere gange for de trætte elever, siger skoleledernes formand Anders Balle. På samme måde er det også forstyrrende for alle, at relativt mange børn ikke har de rigtige bøger og materialer med i skole. 37 procent af lærerne i udskolingen – og en fjerdedel af indskolingslærerne – oplever, at kun halvdelen eller færre af børnene på en almindelig dag har alle de ting med, som de skal bruge i skolen.

Selv om han mener, at forældrene har hovedansvaret for, at børnene er udhvilede og klar fra morgenstunden, har skolen også en del af ansvaret:

»Vi skal fra skolens side være meget tydelige om, hvad vores forventninger er. Både i forhold til børnene og de unge mennesker, men også i forhold til forældrene. Og vi skal kontakte hjemmet, hvis der er børn, der ofte er søvnige eller mangler deres ting. Jeg tror, vi kan blive bedre til at være rigtig tydelige, klare og præcise i vores budskaber,« siger Anders Balle og fremhæver, at effektiv konsekvenspædagogik kan gøre meget:

»Man kan tage sig ekstra af børnene og tale med dem om det, hvis de ikke har deres ting med. Og hvis de bor, så det passer med bussen, så kan man sende dem hjem for at hente deres ting. Det skal man ikke gøre ret mange gange, før det hjælper, og de husker deres ting.«

Graf: Hvor stot en del af elverne har alle de ting med i skole, som de skal bruge?

Han pointerer, at børnene skal oplæres til selv at tage ansvar for, at de er klar til indlæring.

»Jo ældre de bliver i folkeskolen, i jo højere grad skal de også kunne varetage deres egen tilværelse, og jo mere skal de selv kunne håndtere at møde friske og klar til undervisningen,« siger Anders Balle.

Et vink med en vognstang

Momentum-undersøgelsen overrasker ikke formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl, der henviser til, at en tidligere Momentum-undersøgelse pegede på de samme problemer i daginstitutionerne. Hun fastslår, at forældrene har et stort ansvar for, at børnene møder udhvilede og forberedte op til undervisningen.

»Uoplagte og trætte elever er ikke kun til skade for dem selv, men også for de andre elevers læring. Derfor er undersøgelsen et vink med en vognstang om, at forældrene bliver nødt til at være mere aktive i forhold til børnenes indlæring. Hvis børn skal have flere kompetencer og viden i fremtidens folkeskole, og flere skal have en ungdomsuddannelse, så skal børnene være 100 procent til stede i de år, hvor fundamentet for deres videre læring bliver skabt,« siger Jane Findahl.

Hun peger dog samtidig på, at skolen og lærerne har et ansvar for at fortælle forældrene, hvor meget en ordentlig søvn betyder for børnenes læring. Hun finder det derfor problematisk, at mere end en tredjedel af udskolingsforældrene i Momentum-undersøgelsen aldrig mindes at have fået den information fra lærerne.

»Forældrene skal klart og tydeligt orienteres om, at en ordentlig søvn altså er vigtigt for læringen. Men lærerne kan trods alt ikke lægge børnene i seng om aftenen. Derfor bliver forældrene nødt til at komme på banen og skabe nogle klare rammer for deres børn, så de både er udhvilede, velforberedte og har fået morgenmad,« siger Jane Findahl. 

Graf: Hvor ofte fortæller lærerne forældrene, at det er vigtigt at barnet er udhvilet, når det møder i skole?

Særligt i udskolingen siger forældrene i Momentum-undersøgelsen nemlig også, at morgenmaden helt eller delvist bliver droppet. Kun 81 procent af forældrene mener, at deres barn møder mæt i skole hver dag, selv om forskningen viser, at en sund kost også er afgørende for indlæringen. Og det bliver ikke bedre efter frokostpausen. Kun 71 procent af udskolingsforældrene svarer, at deres børn får en sund frokost hver dag.

Jane Findahl fremhæver, at generel information til forældrene om betydningen af søvn og sund kost ikke er nok, når det gælder særligt udsatte børn og familier. Hvis et barn ofte ikke er udhvilet og mæt, må skolen bruge andre metoder i samarbejdet med forældrene. Hun peger på, at nogle kommuner har gode resultater med brug af særlige evidensbaserede ”forældreprogrammer”, hvor forældre får særlig støtte.

»Lærere og pædagoger bør nytænke samarbejdet med forældrene. Forældreprogrammer har vist sig at skabe positive forandringer i trivsel og udvikling hos både børn og forældre og stor tilfredshed hos forældre, der har gennemført et forløb,« siger Jane Findahl.

Af Jakob Steffensen, jsf@kl.dk

 

Om undersøgelsen

YouGov har for Momentum gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt både forældre og lærere i 0.-3. klasse og 7.-9. klasse i folkeskolen. Undersøgelsen er gennemført i september 2012. I alt 987 respondenter har deltaget i undersøgelsen, nogenlunde ligeligt i fire grupper: Lærere og forældre i henholdsvis indskoling og udskoling. Nogle af grafikkerne viser kun resultater for enkelte grupper. I så fald er det angivet.