10. december 2012

Ny forordning truer dansk digitalisering

EU-Kommissionens forslag til ny forordning om databeskyttelse kan blive en bombe under digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark, advarer kommuner og regioner. Forslaget stiller en række omfattende krav til databehandling, som vil forsinke og fordyre selvbetjeningsløsningerne voldsomt.

Den offentlige sektor skal i de kommende år udrulle en gennemgribende digitaliseringsplan, som skal give besparelser på flere milliarder kroner årligt. Men nu truer et nyt forslag fra EU-Kommissionen med at spænde ben for gevinsterne. I en ny forordning om databeskyttelse lægger kommissionen op til så detaljerede og administrativt tunge regler for beskyttelse af personoplysninger, at det vil forsinke og fordyre den offentlige digitalisering kraftigt i Danmark.

Det mener danske kommuner og regioner, som nu råber kraftigt alarm. Jens Christian Gjesing, til daglig borgmester i Haderslev, har som medlem af KL’s Internationale Udvalg og Regionsudvalget i EU fulgt forordningsforslaget tæt.

»Forordningen vil sætte hele digitaliseringsbølgen i den offentlige sektor i stå, og de økonomiske gevinster i digitaliseringsstrategien vil fordufte. I kommunerne vil det fordyre administrationen voldsomt, at forordningen stiller meget detaljerede krav til databehandlingen helt ned til, hvilke blanketter vi konkret skal bruge,« siger Jens Christian Gjesing.

KL skønner, at alene det at udvikle og vedligeholde nye blanketter til borgernes samtykke kan koste hver kommune op mod 60 millioner kroner om året. Men det er småpenge i sammenligning med, hvad det vil koste at opdatere og udvikle nye digitale løsninger som følge af forordningen. KL vurderer, at alle digitaliseringsplaner og selvbetjeningsløsninger skal revurderes og måske skrottes.

Jens Christian Gjesing synes grundlæggende, det er en god idé, at EU tager et initiativ for at beskytte borgernes personoplysninger bedre. Men han mener, at kommissionen rammer den offentlige sektor skævt i forhold til det oprindelige sigte, nemlig at løse problemer med internethandel, sociale netværk og dataoverførsler på tværs af landegrænser.

»Problemet er, at man i forordningen behandler offentlige myndigheder på fuldstændig samme måde som profitgivende, private virksomheder, og det giver ikke mening. Den offentlige service i Danmark er bygget op på, at vi har registreret nogle bestemte ting om borgerne. Det er til gavn for alle. Der er så himmelråbende stor forskel på, hvad borgerne kan få ud af forordningen og de ulemper og omkostninger, den vil få,« siger Jens Christian Gjesing.

Han mener, at forslaget burde være et direktiv og ikke en forordning. Den store forskel er, at forordninger er direkte bindende lovgivning i alle EU-lande, mens et direktiv kan implementeres under hensyn til de nuværende vilkår i de forskellige lande.

Trussel mod forskning

Danske Regioner er også meget kritisk over for forslaget. Regionerne er enige med kommunerne i, at forordningen vil stjæle en stor del af de forventede digitaliseringsgevinster. Og kontorchef Lisbeth Nielsen fra kontoret for IT og Kvalitet finder det også ærgerligt, at forordningen vil skade mulighederne for en mere sammenhængende offentlig sektor.

»Vi mener, at forordningen er unødvendig for offentlige myndigheder. Vores brug af data er jo i forvejen reguleret af national lovgivning. I dag er problemet snarere, at vi ikke bruger oplysningerne godt nok til gavn for borgerne. Vi skal blandt andet blive bedre til at genbruge data, så vi ikke generer borgerne mere end højst nødvendigt,« siger Lisbeth Nielsen.

Hun peger samtidig på, at forordningens krav om borgernes ”ret til at blive glemt” og samtykke fra borgerne, før man må registrere personoplysninger, kan blive et problem for forskningen i sygdomme og behandlingers effekt:

»På sundhedsområdet er det meget vigtigt, at vi får komplette registre, hvor alle indgår. Vi skal have et retvisende billede af sygdomme og behandlinger, og så nytter det ikke, hvis nogle ikke giver samtykke og dermed ikke er med i registrene. Netop udvikling over tid er vigtigt, så vi eksempelvis kan se langtidseffekter af forskellige behandlingstyper.«

Både KL og Danske Regioner har – i lighed med en række andre organisationer – afgivet høringssvar til EU-Kommissionens forslag, og forslaget har været gennem en indledende behandling i Folketingets Europaudvalg. Senest på et møde den 30. november, hvor justitsminister Morten Bødskov (S) skitserede regeringens holdning til forslaget, inden det skulle drøftes på et møde mellem EU’s justitsministre i sidste uge.

Morten Bødskov har ikke kunnet finde tid til et interview med Momentum, men henviser til sin redegørelse til Europaudvalget. Her gjorde han klart, at han er meget opmærksom på problemerne i forordningsforslaget.

»Forslaget indeholder for mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den registrerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem merværdi og omkostninger,« sagde Morten Bødskov blandt andet.

Han er også skeptisk over for, at kommissionen lægger op til at gennemføre forslaget som en forordning:

»Valget af forordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder derfor, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.«

Regler for reglernes skyld

Dansk Folkepartis EU-ordfører Pia Adelsteen er også meget skeptisk over for forslaget.

»Jeg ved godt, kommissionen siger, at forslaget er for at beskytte borgerne, men jeg mener generelt, at det vil give borgerne flere bekymringer, end det vil gavne. Det her er en af de gange, hvor jeg har på fornemmelsen, at man laver regler for reglernes skyld,« siger Pia Adelsteen, som mener, at folk har langt mere grund til at være bekymrede for de oplysninger, de selv lægger ud på Facebook, end hvad der ligger hos de offentlige myndigheder.

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at danskerne ikke er synderligt bekymrede for at kommunikere digitalt med den offentlige sektor. Kun syv procent af internetbrugerne tør ikke stole på sikkerheden i den forbindelse, hvilket er lavere end for alle andre områder, der er spurgt til. Eksempelvis er der dobbelt så mange, som ikke tør anvende netbank. Samtidig tyder en Momentum-rundspørge til kommunerne ikke just på, at borgerne har et stort behov for at blive bedre informeret om, hvordan de er registreret hos kommunerne. Typisk er der højst 20 borgere om året i hver kommune, som udnytter persondatalovens ret til indsigt i egne data.

Pia Adelsteen finder det også helt uacceptabelt, at EU-Kommissionen lægger op til at bruge en forordning.

»Det er at give en magtbeføjelse til Kommissionen, som er dybt problematisk. Man siger jo reelt ja til noget, som man ikke helt ved, hvad indebærer, fordi det efterfølgende er op til kommissionen at udstikke retningslinjerne,« siger Pia Adelsteen, som glæder sig over justitsministerens foreløbige meldinger:

»Det virker heldigvis til, at regeringen har nogle af de samme bekymringer. Men man kan jo frygte, at den i sidste ende siger ja alligevel.«

Ministre får nøglerolle

Ifølge justitsminister Morten Bødskov er flere andre lande også kritiske over for Kommissionens forslag og ikke mindst, at den lægger op til en forordning frem for et direktiv. Hvis der skal ændres på det, er det mest realistiske også, at det skal gennemtrumfes fra Ministerrådet. De foreløbige meldinger fra Europa-Parlamentet tyder på, at parlamentet vil kæmpe hårdt for en forordning. Det gælder også Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, som er med til at behandle forordningsforslaget i parlamentets udvalg for indre marked og forbrugerbeskyttelse.

»Jeg går ind for en forordning, så vi får en fuld harmonisering i alle lande. Ellers ved vi, at det ender som elastik i metermål. Men jeg er bestemt lydhør over for argumenterne fra den offentlige sektor i Danmark. Det er ikke nødvendigt med så bureaukratiske regler, som der lægges op til. Vi har et velfungerende system, som vi skal passe på,« siger Morten Løkkegaard, som fornemmer, at der blandt de danske EU-parlamentarikere er bred politisk opbakning til at arbejde for ændringer i forordningen, der kommer den offentlige sektor i møde.

Han vil heller ikke helt afvise en model, hvor der laves en forordning for den private sektor og ”kun” et direktiv for den offentlige sektor.

»Jeg er ikke færdig med at overveje, om man kan tænke sig et direktiv for den offentlige sektor. Kommuner og regioner har en pointe, men jeg har ikke gjort min stilling op, og jeg afventer også stadig svar på, om det overhovedet kan lade sig gøre,« siger Morten Løkkegaard.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk