10. december 2012

Danskere propper sig med antidepressiver

Nye OECD-tal viser, at danskernes forbrug af antidepressiv medicin ikke bare er højt, men rigtig højt. Faktisk så højt, at vi ligger nummer to, når vi sammenligner os selv med 18 andre europæiske lande. I 2000 lå vi blot nummer ni. De praktiserende læger udskriver for meget medicin på et for løst grundlag, lyder kritikken.

Danmark er i det absolutte førerfelt, når det kommer til brugen af antidepressiv medicin. Blandt 19 europæiske OECD-lande ligger Danmark nummer to på listen, kun overgået af Island. Målt på daglige doser pr. 1.000 mennesker i 2010 ligger Island nummer et med 101, mens Danmark med 84 indtager andenpladsen. Det viser nye tal fra OECD. Gennemsnittet for de 19 lande er helt nede på 55.

Danmarks placering er dybt bekymrende, hvis man spørger professor i psykologi ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann.

»Det lyder som et stort overforbrug. Der er ingen grund til, at vi i Danmark skulle have et forbrug, som ligger så meget højere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er tilmed underligt, fordi vi i Danmark burde have andre redskaber til at behandle folk end antidepressiv medicin. Der er helt klart noget galt i systemet, når så mange kommer ud fra lægen med recepter på antidepressiv medicin,« siger Svend Brinkmann.

Forbruget af antidepressiv medicin er steget i alle lande i undersøgelsen, men udviklingen er gået særlig stærkt i Danmark. I 2000 lå vi blot i midterfeltet som det land, hvor forbruget var det niendestørste med 35 daglige doser pr. 1.000 indbyggere. Og det var kun marginalt over gennemsnittet.

Svend Brinkmann beder lægerne om at holde igen med automatreaktionerne, når de møder patienter i krise.

»Der er behov for en meget bedre nuancering af symptomerne. Det er ikke nok, at du lever op til de diagnostiske kriterier for en depression. Patienten risikerer at komme til at have en selvforståelse af, at hun behøver medicin. Og så er der alle bivirkningerne, som er sygdomsfremkaldende. Set i et folkesundhedsperspektiv er det voldsomme forbrug af antidepressiv medicin stærkt bekymrende,« siger Svend Brinkmann.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag (SF) mener også, at den nye OECD-undersøgelse giver grund til bekymring.

»Jeg er ikke stolt over Danmarks høje placering. Det er selvfølgelig positivt, at vi har et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor alle kan komme i behandling for depressioner, angst og andre psykiske lidelser. Men det høje forbrug af antidepressiv medicin viser samtidig, at vi har et samfund, hvor mange mistrives,« skriver ministeren i en mail til Momentum.

Læger udskriver medicin for hurtigt

Astrid Krag mener, at det høje forbrug er et stort problem. Både for den enkelte og for samfundet:

»Det er et sygdomstegn, at så mange af os tilsyneladende har det så svært med tilværelsen, at vi bliver nødt til at fylde os med medicin for at kunne fungere i dagligdagen. Og det tyder også på, at lægerne måske er for hurtige til at finde receptblokken frem, når en patient dukker op i konsultationen og giver udtryk for at have det svært i privatlivet eller på arbejdspladsen. I mange tilfælde vil det måske være bedre at henvise vedkommende til en psykolog.«

Svend Brinkmann giver sundhedsministeren ret. Et af problemerne er ifølge Brinkmann, at for mange praktiserende læger udskriver antidepressiv medicin på et alt for løst grundlag. Han mener, at hurtige konsultationer og test på symptomer kommer til at sygeliggøre en tilstand, som ikke nødvendigvis kalder på brug af medicin.

Han mener, at de praktiserende læger i stedet skal afvente situationen, fordi lette depressioner ofte går over af sig selv efter få måneder. Derfor kan det være en bedre idé at gøre ingenting frem for at opdrage patienten til at tro, han har brug for medicin.

Overlæge og professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet Poul Videbech mener også, at de praktiserende læger skal bruge mere tid på patienterne, inden de udskriver antidepressiv medicin.

»Jeg mener, at man skal bruge flere samtaler, før man udskriver medicin. En enkelt samtale på 10 minutter er ikke nok, og hvis man bruger to, som jeg vil anbefale, så vil man opdage, at mange af de lettere tilfælde finder en anden løsning eller falder fra. Og kun dem, som virkelig har brug for hjælp, bliver tilbage. I mange tilfælde er samtaleterapi også en glimrende behandling,« siger Poul Videbech.

Lægeformand: Vi har ikke andre muligheder

Formanden for de praktiserende læger, Henrik Dibbern, mener ikke, at de praktiserende læger bruger for lidt tid på patienterne, inden de udskriver recept på antidepressiv medicin:

»Vi har jo en historie med vores patienter inden da. Det kan godt være, at vi ikke har diskuteret depression, men så har vi været i en diskussion om andre ting, hvor vi har fået et godt indblik i, hvordan de er som personer. På den måde starter vi ikke forudsætningsløse, hvis de kommer og siger, de har personlige problemer. Jeg vil også gerne minde om, at vi i gennemsnit har kontakt med vores patienter otte gange om året.«

Henrik Dibbern anerkender dog, at for mange får antidepressiv medicin i dag, men det er fordi, at lægerne ofte ikke har andre muligheder. De samtaleforløb, som kunne hjælpe, er der sat en grænse på, og psykologhjælp er for dyrt for mange borgere. Han efterlyser samtidig mere og bedre efteruddannelse til de praktiserende læger, så de bliver dygtigere til at tænke i andre løsninger end medicin:

»I dag kan lægerne sagtens få efteruddannelse, men så er de afhængige af at tage imod lægemiddelindustriens tilbud. Fagligt set er det ikke dårlig undervisning, men hvis man går til efteruddannelse, som industrien betaler, er der et formål, og det er at promovere, hvad medicin kan gøre.«

Det behøver dog ikke kun være negativt, at Danmark ligger højt på listen over de lande, som bruger flest antidepressive midler. Det mener overlæge og professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet Poul Videbech. Antidepressiv medicin bliver nemlig ikke kun brugt til depressioner, men også til angsttilstande, hvor den har en stor effekt.

»Antidepressiv medicin har i flere tilfælde erstattet brugen af mere vanedannende benzodiazepiner – som for eksempel stesolid – som mister effekten, hvis man tager det i længere perioder. En del af forklaringen på, at man ikke bruger så meget antidepressiv medicin i andre lande, kan være, at man stadig anvender mere benzodiazepin,« siger Poul Videbech.

Han gør også opmærksom på, at tal fra Statens Serum Institut viser, at både det samlede antal brugere og antallet af nye brugere af antidepressiv medicin i Danmark faktisk – for første gang i årevis – faldt fra 2010 til 2011. Ifølge Poul Videbech kunne det tyde på, at de praktiserende læger allerede er blevet mere forsigtige med at udskrive antidepressiv medicin.

Tallene viser også, at de, der bruger antidepressiv medicin, bruger det i længere tid. Det er ifølge Poul Videbech ofte en god idé. Omvendt kan det også være et udtryk for, at de praktiserende læger ikke er dygtige nok til at stoppe behandlingen, påpeger Henrik Dibbern, formand for de praktiserende læger.

»Folk er ikke automatisk tilskyndede til at tage kontakt til lægen for at trappe ned. Hvis de har oplevet at være nede i et hul, og pillerne var en vigtig forudsætning for at kravle op, så bliver man bekymret, hvis der er udsigt til at miste dem. Så det kan være lidt af en kamp at få dem til at acceptere, at pillerne skal væk igen,« siger Henrik Dibbern.

Behov for mere oplysning

Både Henrik Dibbern og professor Svend Brinkmann ser gerne, at der bliver iværksat landsdækkende kampagner for at oplyse befolkningen om brug af antidepressiv medicin.

»Hvis man kan få frem på en nuanceret måde, at der er forskel på meget svære depressioner, hvor ingen mennesker er imod, at de skal behandles, og så de almindelige perioder af nedtrykthed, som formentlig rammer alle og går over uden brug af medicin, så ville det være effektivt i mine øjne,« siger Svend Brinkmann.

Henrik Dibbern fortæller, at det bliver diskuteret ivrigt i lægekredse, at forbruget af antidepressiv medicin har nået et uhensigtsmæssigt højt niveau, og der er behov for at sætte fokus på området. En kampagne, som satte fokus på danskernes forbrug af antidepressiv medicin, ville derfor være en god idé.

»Vi så på et tidspunkt, at der var en kampagne for, at det var okay at have en psykisk sygdom, og at mange flere, end man lige regnede med, havde en. Budskabet i en ny kampagne kunne være, at vi skal finde andre metoder end medicin til at løse problemet,« siger Henrik Dibbern.

Sundheds- og forebyggelsesminister Astrid Krag fremhæver, at regeringen har givet psykiatrien et markant økonomisk løft. Men hun er enig i, at der også skal andre initiativer til.

»Vi bliver også nødt til at se på, hvordan vi kan skabe bedre sammenhæng mellem den indsats, som foregår inden for eksempelvis socialområdet, beskæftigelsesområdet og i undervisningssektoren. Og det er et psykiatriudvalg, som vi har nedsat, i fuld gang med at se på. Udvalget kommer med dets anbefalinger i 2013, og derefter vil regeringen præsentere en samlet langsigtet plan for psykiatrien,« skriver Astrid Krag i en mail til Momentum.

Af William Bøje Sørensen, wbs@kl.dk