10. december 2012

Danske børn får for lidt motion

Langt under halvdelen af folkeskoleeleverne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst en time hver dag. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt forældre. Det skader indlæringen, fordi fysisk aktivitet giver bedre koncentration.

De danske børn skal have flere timer og mere fysisk aktivitet i løbet af skoledagen. Det er et af hovedelementerne i regeringens udspil til folkeskolereform. Og der er god grund til at skrue op for motionen. En ny Momentum-undersøgelse blandt forældre i folkeskolen viser, at kun 38 procent af børnene i indskolingen og 27 procent i udskolingen er fysisk aktive i mindst en time hver dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Og motion er ikke kun vigtigt for at styrke musklerne og undgå overvægt. Forskningen viser også, at det har en meget gavnlig effekt på indlæringen. Momentum-tallene ærgrer derfor også Niels Egelund, professor på Aarhus Universitet, der lige har været med til at gennemføre et stort forskningsprojekt blandt danske skoleelever om effekten af fysisk aktivitet.

»Vores resultater viser tydeligt, at børn der motionerer får en bedre koncentration og dermed et bedre læringsudbytte end børn, der ikke gør det,« siger Niels Egelund.

Undersøgelsen viste, at bare det at gå, cykle eller på anden måde være aktiv på vej til skole gav bedre resultater i en læringstest fire timer senere. Også de børn, der dyrker motion i deres fritid i minimum to timer om ugen, klarer sig bedre i læringstest.

Men det er altså langt fra alle danske børn, der får nok motion. Det bekræfter Pernille Due, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter til Skolebørnsundersøgelsen 2010. De landsdækkende skolebørnsundersøgelser blandt børn på 11, 13 og 15 år har været foretaget med jævne mellemrum siden 1984 og viser, at niveauet for, hvor meget de danske børn bevæger sig, ikke har ændret sig nævneværdigt siden da. Og det niveau er langt fra godt nok, forklarer Pernille Due.

»Alt for få er så aktive, som de bør være. Drengene er lidt mere aktive end pigerne, men der er langt op til, at de danske børn når Sundhedsstyrelsens anbefaling,« siger Pernille Due.

I skolebørnsundersøgelserne er der ikke spurgt direkte til Sundhedsstyrelsens anbefaling om en times fysisk aktivitet om dagen, men kun 27-30 procent af pigerne og 41-46 procent af drengene udførte hård fysisk aktivitet mindst fire timer om ugen i fritiden i 2010. Og ser man alene på udviklingen fra 2006 til 2010, er der ikke meget håb at hente, da færre var aktive, og lidt flere havde fået meget stillesiddende adfærd.

Fysisk aktivitet skal på skoleskemaet

For Jane Findahl, byrådsmedlem i Fredericia og formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt at tage skeen i den anden hånd for at sikre børnene mere motion. Og folkeskolen skal spille en væsentlig rolle, fordi det er her, børn mellem 6 og 16 år bruger en stor del af deres vågne timer. Hun bakker derfor op om regeringens tanker om, at en kommende folkeskolereform skal indeholde flere timer med fysisk aktivitet.

»Når vi ved, at fysiske aktiviteter både er vigtige for kroppen og letter indlæringen, er det naturligt at tænke det ind som en integreret del af den undervisning, der foregår i skolen. Flere skoler er heldigvis også allerede godt i gang med at tænke bevægelse ind i fagene, men forhåbentlig kan reformen sikre, at det sker i et endnu større omfang,« siger Jane Findahl.

Hun bliver bakket op af professor Niels Egelund, der mener, at forestillingen om, at børn skal lære at sidde stille i timerne, bør revideres, så der i stedet kommer mere bevægelse ind.

»I Kina starter børnene dagen med at løbe en tur, og i Sachsen – hvor jeg lige har været ude og besøge skoler – lægger man nogle aktiviteter ind i timerne, så børnene flere gange i løbet af en time skal rejse sig og komme op til tavlen eller stille sig i rundkreds og kigge på et eller andet og derefter gå tilbage på pladsen. Ideen er selvfølgelig, at de lige får gang i systemet, så man kan klare at sidde stille igen. Det er der jo mange, især drenge, der har svært ved,« siger Niels Egelund.

Fra skoleledernes formand Anders Balles side er der også opbakning til, at idrætten får en mere fremtrædende rolle i skolen. Han forestiller sig, at det kunne ske i form af eksempelvis et modul, der sikrer, at børnene rører sig mindst en halv time hver dag.

»Det skal være obligatorisk, men ikke egentlig undervisning. Det kan være alt lige fra, at man løber en tur hver morgen og til, at der laves forskellige valgmoduler i løbet af dagen – boldspil, løb eller andre aktiviteter som rapelling. Det vigtigste er at få pulsen op, og vi kan få det lavet så lystbetonet som muligt. Så er det ikke så vigtigt, hvad det er for en aktivitet,« siger Anders Balle.

Han fastslår, at det selvfølgelig kræver nogle praktiske omstillinger af skoledagen, men at det skulle være muligt at gøre uden de store komplikationer.

Mette With Hagensen, landsformand for Skole og Forældre, mener ikke absolut, at der behøver være flere idrætstimer, men at det vil være godt, hvis det er muligt at få tilrettelagt en skoledag, hvor bevægelse er tænkt mere ind.

»Der findes jo rigtig mange metoder som eksempelvis at lave diktat ved at hinke, så man får lagt bevægelsen ind som en del af undervisningen. Nogle lærer jo bedre, når de bevæger sig. Man kunne også tænke sig nogle afbræk fra den almindelige undervisning, så biologi eksempelvis kommer til at foregå nede i vandhullet, og man derved får bevægelse ind i undervisningen,« siger Mette With Hagensen.

Lad bilen stå

Men skolen kan ikke gøre det alene. Professor Niels Egelund fremhæver, at forældrene spiller en meget vigtig rolle for børnenes motion, og han er ikke imponeret af indsatsen i dag. Momentum-undersøgelsen viser eksempelvis, at kun 43 procent af eleverne i indskolingen og 73 procent i udskolingen går eller cykler i skole hver dag. Niels Egelund mener, at forældrene bør vænne sig fra den “nemme løsning”, hvor børnene afleveres i bil på vej til arbejde.

»Her må forældrene altså tage handsken op. Når børnene alligevel skal til skole, må forældrene sikre, at deres børn får den motion fra morgenstunden ved at gå eller cykle til skole, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. Derudover er det også vigtigt, at de prøver at få deres børn til at gå til noget sport, da begge dele har en positiv effekt på børnenes indlæring,« siger Niels Egelund.

KL-udvalgsformand Jane Findahl peger også på, at forældrene spiller en altafgørende rolle for, at børn trives, udvikler sig og lærer. Det var derfor et vigtigt element i det udspil til ”Det gode børneliv”, som KL fremlagde først på året, at forældrene skal tage mere aktivt del i børnenes udvikling og læring end i dag. Og i den henseende spiller motion en vigtig rolle.

»Når det gælder motion, er forældrene jo både rollemodeller og dem, der skubber på for at få barnet i den rigtige retning. Det er vigtigt, at man laver noget sammen som familie, og fysiske aktiviteter kan jo være en oplagt del af det. Så har man som forældre faktisk slået to eller måske nærmere tre fluer med et smæk, da man jo også selv får sig rørt,« siger Jane Findahl.

Den opfordring er formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen klar til at tage op.

»Vi forældre kan ikke bare tørre den af på skolen, men skal også selv sørge for at få lavet nogle aktiviteter med vores børn om eftermiddagen, hvor det handler om at være sammen i bevægelse i stedet for stillesiddende. Når børnene er små, er vi med som en del af det, men fritidsaktiviteterne bliver jo mere selvvalgte med alderen. Men der skal vi som forældre præge vores børn til at have et aktivt fritidsliv,« siger Mette With Hagensen.

I Momentums undersøgelse svarer 79 procent af forældrene til børn i 0.-3. klasse, at de er fysisk aktive sammen med deres barn mindst en gang om ugen, mens det kun gælder 40 procent af forældrene til et barn i 7.-9. klasse.

Selv om Mette With Hagensen mener, at motion ligger i grænselandet for, hvad der er skolens ansvar og forældrenes ansvar, ser hun meget gerne et samarbejde på området.

»Det er dejligt, hvis skolen bakker op, og vi kan bruge hinanden som inspiration til, hvordan vi får mere motion ind i hverdagen. Det kunne eksempelvis være, at skolen introducerede børnene for gamle lege eller nye spil, vi kunne spille hjemme i baghaven, så hele familien blev aktiveret,« siger Mette With Hagensen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE