11. oktober 2011

Unge førtidspensionister på kanten af samfundet

Unge førtidspensionister slås ikke bare med fysiske og psykiske diagnoser, men mange har også kriminalitet, selvmordsforsøg og seksuelle overgreb i bagagen. Det viser en ny rapport på baggrund af 150 journaler på unge førtidspensionister i Aarhus Kommune. Det kræver derfor en tidlig, massiv og tværgående indsats, hvis målsætningen om at begrænse antallet af unge førtidspensionister skal lykkes.

De har forsøgt selvmord, været udsat for seksuelle overgreb, er afhængige af narko eller alkohol, og så har de ofte begået kriminalitet. Det er blot nogle af de alvorlige problemer, som mange unge førtidspensionister må slås med udover deres fysiske eller psykiske diagnose, viser en ny rapport fra LG Insight. Analysefirmaet har for Aarhus Kommune gravet et spadestik dybere end de sædvanlige statistikker ved at gennemgå journalerne for 150 unge under 25 år, som har fået tilkendt førtidspension i Aarhus.

Og det er barske liv, der åbenbares i journalerne. For over halvdelen af de unge, nærmere bestemt 88 af de 150, har andre alvorlige problemer end deres sygdomsdiagnose. Rapporten viser blandt andet, at 34 af de unge har et registreret misbrugsproblem, 24 betegnes som selvmordstruede, 6 er hjemløse, 21 har været involveret i kriminalitet, 14 har oplevet seksuelle krænkelser eller voldtægt i barndommen eller ungdomsårene, ligesom 8 bor sammen med voldelige partnere.

Indtast alt-tekst her.

For Lars Larsen, chefkonsulent for LG Insight, er der ingen tvivl om, at en stor del af gruppen af unge førtidspensionister er meget langt fra at kunne finde en plads på arbejdsmarkedet.

»Den her gruppe af unge lever jo ikke alene et liv på kanten af arbejdsmarkedet, men på kanten af samfundet eller uden for samfundet. Mange af de unges arbejdsevne har været skadet eller fraværende hele livet, enten på grund af sygdom, ulykke eller sociale årsager i deres opvækst,« siger Lars Larsen.

Undersøgelsen viser, at 42 – eller 28 procent – af de unge har haft så dårlige opvækstforhold i barndommen eller ungdomsårene, at det har haft en direkte virkning på den unges sygdom og førtidspensionering.

»For de her unge er deres problemer opstået, før de fyldte 18 år og kom ind i det beskæftigelsesfaglige system, og samtidig er problemerne blot blevet større og større over en længere periode. Og det er selvfølgelig med til at forklare, hvorfor det er vanskeligt at få dem tættere på arbejdsmarkedet,« forklarer Lars Larsen.

Tværgående indsats er nødvendig

Det står derfor også helt klart for Hans Halvorsen (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, at det kræver en bredere indsats, hvis man skal vende den stigning, der har været i antallet af unge førtidspensionister de seneste år. På landsplan steg antallet af antallet af unge mellem 15 og 29 år, der fik tildelt førtidspension, fra 1.163 personer i 2007 til 2.051 i 2010. En stigning på 76 procent. I Aarhus Kommune oplevede man i samme periode en stigning på 50 procent.

»Vi kan ikke vende udviklingen kun ved hjælp af beskæftigelsesindsatsen. Når der kommer et ungt menneske, som udover en diagnose også er vokset op med nogle af de her problemer, er det jo en opgave, der rækker langt ud over, hvad vi kan forlange af jobcentermedarbejderen,« siger Hans Halvorsen.

Indtast alt-tekst her.

Han mener, at vi som samfund skal blive bedre til at lave nogle tidligere forebyggende indsatser, og at sammenspillet mellem de forskellige forvaltninger i kommunen skal blive bedre end i dag.

»Jeg tror, vi kan knække kurverne, men det kræver, at vi bruger den her viden til på tværs af vores magistratsafdelinger at blive bedre til at arbejde sammen.«

LG Insight har gennem årene lavet flere undersøgelser af førtidspensionsområdet og er i øjeblikket ved at undersøge mere end 350 journalsager i Rødovre Kommune. På den baggrund er Lars Larsen enig i, at det er muligt at hjælpe nogle af de unge væk fra førtidspensionen. Men han understreger, at der langtfra findes nogle snuptagsløsninger.

»Billedet af en gruppe med massive problemer går igen alle de steder, vi har undersøgt. Så det kræver, at der skal sættes ind med en række af indsatser, og at man er klar til at gøre det over en rigtig lang periode, for de her unges problemer er talrige og tunge,« siger Lars Larsen.

Han nævner som eksempel en af de unge fra Aarhus, som ikke sover om natten, fordi han hører stemmer og føler sig forfulgt. I sådan et tilfælde er det vigtigt, at der bliver stillet en psykiatrisk diagnose, at socialpsykiatrien kan hjælpe, og at der kommer en støtte- og kontaktperson, der kan hjælpe med at skabe stabile rammer og få en tilværelse til at fungere for den unge. Derudover kan det være nødvendigt med et botilbud eller bostøtte, så han lærer at bo selv. Og alt det skal ske i kombination med behandling og uddannelsesvejledning, forklarer Lars Larsen og uddyber:

»Meget skal sættes i værk, og mange forskellige personer skal hjælpe, før han kan få et liv igen. Så der er man nødt til både at give lovgivningsmæssige muligheder for at gå på kryds og tværs, men også at forankre indsatsen ved en fast tovholder, som koordinerer hjælpen.

Indtast alt-tekst her.

Erik Nielsen, borgmester i Rødovre Kommune og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, har derfor også svært ved at se fornuften i, at lovgivningen, som den er i dag, kræver en organisatorisk opdeling mellem beskæftigelsesindsatsen og den øvrige kommunale indsats:

»Det giver ingen mening, at der skal være en bestemt opdeling af den kommunale indsats, når vi ved, at det kræver en stærk tværgående indsats, hvis vi skal hjælpe de her unge.«

Andre aktører skal på banen

Det er dog ikke bare den tværgående kommunale indsats, der kan blive bedre, påpeger Erik Nielsen.

»Vi er alle enige om, at vi gerne vil mindske antallet af unge, der ender på førtidspension. Men der er ingen nemme og hurtige løsninger. Det er derfor ekstremt vigtigt, at alle lige fra Folketinget, virksomhederne, sundhedssystemet og kommunerne bidrager og arbejder i samme retning.«

Han kalder det derfor også en frustrerende situation for jobcentrene og kommunerne, at det ofte er en meget langvarig proces at få hold på de mange unge, som kæmper med psykiske problemer. En undersøgelse fra Momentum i januar viste, at mange jobcentre oplever lange ventelister på at få ledige udredt og behandlet i det psykiatriske system.

»Vi skal have ventelisterne nedbragt hurtigst muligt, da det forringer mulighederne for at hjælpe den unge.  Så enten skal den regionale behandlingspsykiatri komme op i tempo, eller også må midlerne overføres til kommunerne, så vi selv kan stå for at få borgerne udredt,« siger Erik Nielsen.

Indtast alt-tekst her.

Ifølge Lars Larsen fra LG Insight er det også vigtigt, at der bliver rettet op på problemerne med ventelister. Ellers kan der gå værdifulde år tabt for den unge.

»Det kan være fatalt for den unge, at man i jobcentret ikke ved, hvad man skal stille op, fordi den unge har psykiske problemstillinger, som man ikke kan få afdækket eller behandlet. Vi risikerer, at der i ventetiden ophober sig andre problemer, som det er meget vanskeligt at komme ud af igen,« siger Lars Larsen.

I forhold til at give de unge et alternativ til førtidspensionen, er det også vigtigt, at arbejdspladserne er klar til at tage imod de sårbare unge. I Aarhus Kommune har politikerne i det nye budgetforlig skrevet ind, at man skal gøre en særlig indsats for at få flere personer med handicap i job.

»Selv om man har et handicap, er der ingen, der siger, at man ikke kan lave en eller anden form for arbejde. Og det kan jo sagtens være nogle, der har fået en førtidspension, men som kan lave et stykke arbejde i skånejob eller lignende,« siger Hans Halvorsen.

Politisk vilje til reform

Fra landspolitisk side er partierne grundlæggende enige om, at man skal forsøge at mindske antallet af unge, der ender på førtidspension. Men det har knebet med enigheden om midlerne til at nå målet. VK-regeringen fremlagde i 2010 et oplæg til en førtidspensionsreform. Her lagde tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) meget vægt på, at de unge ledige skulle igennem et udviklingsforløb, hvor der hele tiden var fokus på jobmulighederne, samtidig med at man laver den social- og sundhedsmæssige indsats. Reformen blev dog aldrig vedtaget, men Venstre ønsker stadig at følge linjen i udspillet, forklarer arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs:

»Man skal som ung ikke kunne parkeres på en livsvarig ydelse. Selv om man har ondt i livet, må vi som samfund prøve at gøre alt, hvad vi kan, for at det ikke bliver en permanent tilstand for et ungt menneske. Og vi må ikke acceptere, at vi siger ”dig har vi ikke brug for”,« siger Ulla Tørnæs.

Indtast alt-tekst her.

I regeringsgrundlaget gøres det klart, at den nye regering også vil gennemføre en førtidspensionsreform, men det er endnu småt med konkrete bud:

»Regeringen vil lægge vægt på, at der samlet skal sikres forebyggelse af arbejdsevnetab, fortsat gode levevilkår for dem, der mister arbejdsevnen permanent, målrettet og effektiv hjælp til de ramte og endelig på sigt sikre en reduktion i udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse,« lyder det blandt andet i regeringsgrundlagets afsnit om, at færre skal udstødes fra arbejdsmarkedet.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE