06. juni 2011

Tosprogede strømmer ind på SOSU-uddannelsen

Hver femte nye SOSU-elev har en anden etnisk baggrund end dansk, viser nye tal. Dermed er andelen med anden etnisk baggrund mere end dobbelt så høj som på de uddannelser, der er rettet mod den private sektor. Kommuner og Integrationsministeriet glæder sig over, at det lykkes at rekruttere flere tosprogede elever, men det giver også nye udfordringer.

SOSU-uddannelsen er populær blandt folk med anden etnisk baggrund. Og det i så høj grad, at kommuner og regioner nu indgår hver femte praktikpladsaftale med en person af anden etnisk herkomst. Det drejer sig her om social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistentuddannelse (PAU), som foregår på social- og sundhedsskolerne.

Tallene stammer fra den helt nye praktikpladsstatistik fra UNI-C – en styrelse under Undervisningsministeriet. De viser, at ud af 15.137 praktikpladsaftaler på SOSU- og PAU-uddannelserne i 2010 blev 3.017 indgået med en person med anden etnisk baggrund end dansk. Det svarer til 19,7 procent. Til sammenligning var andelen af elever med anden etnisk baggrund kun 7,7 procent på de uddannelser, der er rettet mod den private sektor.

Indtast alt-tekst her.

Dermed tyder meget på, at den udvikling, vi har set de seneste år, hvor andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund stiger år for år, vil fortsætte. Og specielt inden for SOSU-området, hvor en Momentum-særkørsel tidligere har vist, at 8,5 procent havde ikke-vestlig baggrund i 2009, er der udsigt til en mere mangfoldig arbejdsstyrke.

Flere kommuner har i de seneste år gjort en målrettet indsats for at tiltrække elever med anden etnisk baggrund til SOSU-uddannelsen. Og blandt andet i Københavns Kommune har den indsats båret frugt i form af en markant stigning i optaget af folk med anden etnisk baggrund, som nu udgør næsten halvdelen af de nye SOSU-elever. Helle Stang, uddannelsesleder i Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning, er glad for den udvikling.

»Den store mangfoldighed på SOSU-området afspejler det samfund, vi lever i. København er en multietnisk by, og det er positivt, at medarbejderne i omsorgssektoren har lige så mange forskellige baggrunde som klienterne,« siger Helle Stang.

Sikkert job og godt springbræt

I Integrationsministeriet har man længe haft fokus på rekruttering af flere tosprogede til SOSU-uddannelserne. Specialkonsulent Ramanan Balasubramaniam fortæller, at uddannelsen er en af de fem mest populære erhvervsuddannelser blandt unge med anden etnisk baggrund. Og populariteten skal findes i meget konkrete forhold.

»Uddannelsen som SOSU-medhjælper eller -assistent er ikke mindst attraktiv, fordi det er en af de korteste erhvervsuddannelser. De studerende er sikret et job, og de har let adgang til andre uddannelser,« siger Ramanan Balasubramaniam og uddyber:

»På SOSU-uddannelsen er det skolerne, der skaffer praktikpladser til de studerende, i modsætning til de andre erhvervsuddannelser, hvor eleverne selv skal stå for det. Det gør det lettere at fastholde eleverne. Frafaldsprocenten er lav, og det er en af de få uddannelser, der kan rumme voksne tosprogede, som for eksempel kun har været fem år i landet.«

SOSU-uddannelserne sikrer arbejde for en stor gruppe mennesker med anden etnisk baggrund, der kan have svært ved at finde andre indgange til arbejdsmarkedet. Tendensen oplever man også i fagforbundet FOA, der blandt andet organiserer SOSU-ansatte. Her viser en undersøgelse fra 2010 en stigning på 3.431 i antallet af medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. Andelen er steget fra 6 procent i 2006 til 7,8 procent i 2010.

Tilsammen tegner der sig et billede af, at SOSU-eleverne med anden etnisk baggrund kan blive en del af løsningen på problemet med at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til ældreplejen i de kommende år. Næsten en fjerdedel af de nuværende SOSU-ansatte er i dag fyldt 55 år og forventes derfor at forlade arbejdsmarkedet inden for de næste fem-syv år, samtidig med at der bliver flere plejekrævende ældre.

En succes med udfordringer

Tine Rostgaard, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, peger dog også på nogle væsentlige udfordringer, der kan være forbundet med den etniske mangfoldighed i ældreplejen. Hun har netop været med til at udgive en rapport om ansatte med anden etnisk baggrund i omsorgssektoren.

»For de nye medarbejdere kan sproget volde dem store problemer i jobbet. Det har nogle gange negative konsekvenser for omsorgen og samarbejdet med kollegerne. Samtidig har medarbejdere med anden etnisk baggrund en tendens til ikke at følge grundprincipper som for eksempel at yde ”hjælp til selvhjælp”,« siger Tine Rostgaard.

I Københavns Kommune er sproget den største udfordring i forhold til at klæde SOSU-elever med anden etnisk baggrund på til jobbet. Derfor lægger man vægt på at styrke deres sproglige kompetencer og kulturforståelse. Ved uddannelsesstart bliver alle elever vurderet for at få en ide om, hvordan den enkelte elev bedst kan støttes og få øje på dem, der har behov for særlige kurser.

»Det handler ikke om, at de skal læse danske digte, men at de skal lære dansk som funktionssprog. Vi har af og til elever, der hverken kan læse eller skrive. Nogle kan måske godt læse en tekst op, men har til gengæld ikke forstået det, de har læst. For dem er det svært for eksempel at give beskeder videre til fagfolk og borgere eller blot tage imod en besked,« siger uddannelsesleder Helle Stang.

Ifølge SFI-forskeren Tine Rostgaard er der især to udfordringer, hvis man vil undgå, at den øgede etniske mangfoldighed blandt medarbejderne får negative konsekvenser for kvaliteten af omsorgen.

»Det er væsentligt, at SOSU-skolerne og de daglige ledere i ældreplejen får kommunikeret, undervist og opretholdt de centrale principper for den danske ældrepleje. Samtidig stiller den etnisk mangfoldige sammensætning af medarbejdere nye krav til lederen. Jeg hæfter mig ved, at vores undersøgelse viser, at flere medarbejdere med anden etnisk baggrund mener, at dårlig ledelse er skyld i, at kvaliteten af omsorgen ikke er i top,« siger hun.

Vibeke Nielsen, leder af SOSU-skolen i Randers og næstformand for SOSU-Lederforeningen, er enig i, at der bør være mere fokus på at oplære eleverne i at overholde plejeprincipper om for eksempel hjælp til selvhjælp. Hun medgiver, at uddannelsesopgaven er blevet større og mere mangfoldig med årene, men hun ser det som et mere generelt problem.

»SOSU-uddannelserne skal klæde alle elever på til at magte udfordringerne og ikke nødvendigvis kun dem med anden etnisk baggrund. Nogle har lidt længere vej, og for dem må vi lave nogle særlige grundforløb. Der er en stor mangfoldighed blandt de tosprogede elever, så vi kan ikke skære alle over én kam,« siger Vibeke Nielsen og forklarer:

»I Århus og København har de en stor andel elever med ikke-vestlig baggrund, men i Løgstør har de måske kun tre fra Slovenien. Vi har også rigtig mange veluddannede amerikanere, canadiere og asiater, for hvem uddannelsen er en nem og hurtig indgang til det danske arbejdsmarked.«

Af Sarah Emilie Boas, seb@kl.dk