08. november 2011

Supermarkeder er Danmarks største jobskabere

I de seneste ti år er væksten i beskæftigelsen vokset mere i supermarkeder og varehuse end i nogen andre dele af dansk erhvervsliv, fremgår det af ny Momentum-analyse. Men nu er der ikke flere nye arbejdspladser at hente, og eksperter mener ikke, at detailhandlen og serviceerhverv kan levere den vækst, som vi desperat mangler. Industrien og eksporterhvervene skal også op i gear.

Fremtidens jobvækst vil ske i de videnstunge erhverv, hvor det kun vil være de klogeste og mest effektive medarbejdere, der kan få en fod indenfor. Sådan har sangen lydt fra eksperter og politikere i snart mange årtier. Men virkeligheden er en anden. Det er nemlig i de danske supermarkeder og varehuse, hvor det langtfra kun er ph.d.-uddannede videnskabsmænd, der tømmer ølkasser og fylder leverpostej i kølemontren, at der er skabt flest job i de seneste ti år.

Den opsigtsvækkende konklusion fremgår af en analyse af de seneste ti års udvikling i beskæftigelsen i 120 brancher på det private arbejdsmarked, som Momentum har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Undersøgelsen viser, at der i de danske supermarkeder og varehuse er blevet 12.700 flere beskæftigede fra 2001 til 2010, så der i 2010 var 93.080 personer, som blandt andet arbejdede som flaskedrenge, kassedamer og butiksbestyrere.

Nummer to på listen over den største stigning i beskæftigelsen i de seneste ti år er konsulentbranchen. Her er der fra 2001 til 2010 netto blevet ansat ekstra 9.824 virksomhedskonsulenter. På tredje- og fjerdepladsen over de brancher, hvor beskæftigelsen er vokset mest, kommer ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere – der af Danmarks Statistik betragtes som én branche – efterfulgt af it-konsulenter.

Imidlertid skal hverken politikere eller de 149.000 ledige danskere forvente, at det også vil være detailhandlen og konsulentbranchen, der i de kommende år vil skabe vækst og nye arbejdspladser. Sådan lyder den klare melding fra repræsentanter fra de brancher, der om nogen har været med til at holde hånden under den danske beskæftigelse.

»Vi forventer ikke, at beskæftigelsen vil stige yderligere i supermarkeder og varehuse i de kommende år, snarere tværtimod. Det skyldes den svære økonomiske situation, men det er også, fordi der i branchen er mange deltidsansatte, hvis timetal kan øges, før der bliver behov for nyansættelser,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, detailhandlens brancheorganisation.

Heller ikke i konsulentbranchen er der håb om en ny jobfest i de kommende år.

»Vi har ikke specielt positive forventninger til væksten i Danmark i de kommende år. De fleste nyansættelser i viden- og rådgivningsbranchen forventes mest af alt i udlandet,« siger Peder Søgaard-Pedersen, konsulent i DI Videnrådgiverne, et branchefællesskab under erhvervsorganisationen DI.

Han forklarer, at en række af de største danske rådgivningsvirksomheder er repræsenteret i blandt andet Indien og Mellemøsten, hvor der kan forventes en vækst i de kommende år. Sandsynligvis vil det dog være marginalt, hvor mange job det kaster af sig i Danmark. 

Jobfesten udebliver

Holder prognoserne stik, ser det altså ud til, at en række af Danmarks hidtil største væksterhverv og jobskabere i de kommende år i bedste fald bevarer den nuværende arbejdsstyrke og i værste fald siger farvel til medarbejdere.

Blandt Danmarks førende økonomer er der heller ikke den store optimisme at spore.

»Netto skal man ikke forvente, at der vil blive skabt mange job i Danmark i den nærmeste fremtid,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Torben M. Andersen og tilføjer:

»Det afhænger alt sammen meget af konjunktursituationen, men desværre er der ikke udsigt til de store forbedringer.«

Torben M. Andersen hæfter sig ved, at selv i flere af de brancher, hvor der i de seneste ti år har været den største jobvækst, er det gået den forkerte vej på det seneste. Det ses i supermarkeder og varehuse, hvor beskæftigelsen dalede fra 97.000 i 2009 til 93.000 i 2010. Blandt it-konsulenter, hvor beskæftigelsen i samme periode er faldet med 5.000. Og selv hos vikarbureauer og jobformidlere, hvor det er gået kraftigt ned ad bakke, selv om man skulle tro, at lige netop den branche klarede sig bedre i økonomisk usikre tider.

Tallene understreger også, at det kan være farligt, hvis for stor en del af væksten og beskæftigelsen skabes af industrier, der er orienteret mod det hjemlige marked. For nylig viste en undersøgelse fra Danske Bank, at privatforbruget var det laveste i fem år, hvilket blandt andet er med til at presse detailhandlen.

Professor i økonomi ved Copenhagen Business School Jan Rose Skaksen peger på en anden problematik. Nemlig at serviceerhvervene, der i de seneste ti år har drevet væksten og beskæftigelsen frem i Danmark, står for en langt mindre del af eksporten end de traditionelle industrierhverv.

»To tredjedele af arbejdsstyrken er i dag beskæftiget i serviceerhvervene, men de tegner sig blot for en tredjedel af eksporten. Hovedparten af eksporten står den traditionelle industri stadig for,« siger Jan Rose Skaksen og tilføjer: 

»Spørgsmålet er, hvor lidt industri vi kan klare os med. Kan vi alene leve af serviceerhvervene, eller skal der være en ”bund” af industri?«

Lidt skarpt sat op virker det til, at Danmark er godt på vej til at finde svaret på Jan Rose Skaksens spørgsmål. Blandt de erhverv med det største fald i beskæftigelsen vrimler det således med traditionelle og hæderkronede industrier.

Effektivisering giver færre job

Værst ser det ud i landbruget, hvor beskæftigelsen ifølge Momentums analyse siden 2001 er faldet fra 88.025 til 66.414, svarende til et fald på 21.611 beskæftigede eller 25 procent. Men det er også gået hårdt for sig i møbelindustrien, plast- og gummiindustrien og i maskinindustrien, som hver især har tabt op imod 10.000 arbejdspladser.

Når landbruget og den traditionelle industris andel af den samlede beskæftigelse falder så voldsomt, kan det skyldes flere ting. For det første, at landbruget og industrien er blevet mere effektiv, og for det andet, at danskerne i takt med den velstandsfremgang, der har været op igennem 00’erne har efterspurgt stadig mere service. Endelig kan det selvfølgelig også være et udtryk for, at både landbruget og industrivirksomhederne i Danmark taber markedsandele til deres udenlandske konkurrenter.

Analysechef i erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer Thomas Søby mener, at det store fald i beskæftigelsen i landbruget i vidt omfang er positivt.

»Faldet i beskæftigelsen i landbruget er udtryk for en strukturudvikling, der har betydet, at mange fuldtidslandmænd har forladt erhvervet. Samtidig er der sket en effektivisering og specialisering, som har betydet et mindre behov for arbejdskraft,« siger Thomas Søby og tilføjer:

»Udviklingen vil formentlig fortsætte også i de kommende år, så vi kommer til at se større landbrug med færre beskæftigede.«

På den anden side forventer Thomas Søby, at der kan komme en beskæftigelsesvækst i tilknyttede erhverv. Det kunne være i forarbejdningen af fødevarer, i udviklingen af maskiner til landbruget eller i de relaterede serviceerhverv.

Professor Jan Rose Skaksen mener også, at vi skal være varsomme med helt at afskrive industrien, selv om det igen og igen fremhæves, at de danske produktionsvirksomheder med de høje danske lønninger har svært ved at konkurrere med Fjernøsten.

»Det er i hvert fald sikkert, at hvis vi alene skal leve af serviceerhvervene, så skal de gøres langt mere globale, end de er i dag,« siger Jan Rose Skaksen.

Af Peter G. H. Madsen