15. marts 2011

Skattestoppets blinde vinkel

Selv om kirkeskatten er omfattet af regeringens skattestop, har den gennemsnitlige kirkeskat fået lov at stige med 3,2 procent siden 2002. Skatteministeriet og Kirkeministeriet har hver deres fortolkning af, hvorfor skattestoppet alligevel er overholdt, mens Socialdemokraterne og juraprofessor mener, det er et brud på skattestoppet.

Det er blevet dyrere at være medlem af Folkekirken i de seneste år. Selv om kirkeskatten formelt er omfattet af skattestoppet, er den alligevel steget ad flere omgange, siden skattestoppet blev indført. De officielle tal viser, at den gennemsnitlige kirkeskatteprocent er steget fra 0,86 procent i 2002 til 0,89 procent i 2011. Det svarer til en stigning på 3,2 procent.

Indtast alt-tekst her.

I Skatteministeriets officielle notat om ”skattestoppets fortolkning og implementering” fra april 2002, som stadig er de gældende retningslinjer for skattestoppet, er der ellers ingen tvivl om, at kirkeskatten skal holdes i ro som alle andre skatter. Her står der afslutningsvis i afsnittet om kirkeskatten: ”Det indebærer, parallelt med praksis på det kommunale område, at den landsgennemsnitlige kirkeskatteprocent ikke overstiger niveauet i 2002”.

Alligevel vil hverken Skatteministeriet eller Kirkeministeriet anerkende, at udviklingen i kirkeskatten er et brud på skattestoppet. Forklaringerne er dog besynderligt nok forskellige, så her må vi bede læserne holde tungen lige i munden.

I Skatteministeriet anerkender man fuldt ud, at kirkeskatten er omfattet af skattestoppet, men ministeriet anvender en særlig metode til at måle den landsgennemsnitlige kirkeskatteprocent. I stedet for at bruge den kirkeskatteprocent på 0,89 i 2011, som medlemmerne af folkekirken betaler i gennemsnit, udregner Skatteministeriet den gennemsnitlige kirkeskatteprocent på baggrund af alle skattepligtige – altså også dem, der ikke er medlem af Folkekirken og dermed ikke betaler kirkeskat. Med den metode får man et gennemsnit på 0,74 i både 2002 og 2011, og vupti, så er kirkeskatten pludselig ikke steget.

Momentum ville gerne have spurgt skatteministeren om, hvordan den metode harmonerer med Skatteministeriets eget officielle notat bag skattestoppet, hvor der netop lægges vægt på, at kirkeskatten er omfattet af skattestoppet, fordi »den for medlemmer af folkekirken både de facto og formelt udgør en del af den samlede indkomstbeskatning«. Men hverken Troels Lund Poulsen (V) – som var skatteminister indtil i tirsdags – eller hans efterfølger Peter Christensen (V) ville kommentere sagen. Skatteministeriet henviser i stedet til Thomas Larsen, chef for ministeriets kontor for samfundsøkonomisk analyse.

Virker det ikke underligt med en udmøntning, hvor I måler den gennemsnitlige kirkeskatteprocent på alle skattepligtige – uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej?

»Det er en holdning, man kan indtage. Men der er noget selvbestemmelse i kirken, der jo er en organisation, man frivilligt er medlem af, så hvis man gerne vil justere lidt på medlemsbidraget, er det vel rimeligt nok. Så længe den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for alle skattepligtige holdes i ro,« siger kontorchef Thomas Larsen.

Han henviser til, at kirkeskatten er mere kompleks end andet i skattesystemet, fordi den sammensættes af to dele. Den ene del er landskirkeskatten, der fastsættes af staten, og den anden del fastsættes lokalt af provstiudvalget i kommunen. Og hvor staten selv kan sørge for, at landskirkeskatten holdes i ro, har man blot henstillet til menighedsråd og provstiudvalg, at den lokale kirkeskatteprocent heller ikke stiger.

Det har altså ikke været tilstrækkeligt til at overholde skat-testoppets løfte om, at den landsgennemsnitlige kirkeskatteprocent ikke må overstige niveauet i 2002, medmindre man da udregner landsgennemsnittet på den noget specielle måde, som Skatteministeriet gør.

To ministerier – to fortolkninger

I Kirkeministeriet benytter man sig ikke af Skatteministeriets metode. I de officielle pressemeddelelser og lignende om kirkeskat på ministeriets hjemmeside er det den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for folkekirkens medlemmer, der nævnes. Det gælder eksempelvis også i en pressemeddelelse fra 2003, hvor den daværende kirkeminister Tove Fergo (V) glæder sig over, at den landsgennemsnitlige kirkeskatteprocent – dengang på 0,86 procent – er holdt i ro for tredje år i træk.

Men det betyder ikke, at skattestoppet ifølge Kirkeministeriet er brudt, når den gennemsnitlige kirkeskatteprocent i 2011 er steget til 0,89 procent – svarende til en stigning på 3,2 procent siden skattestoppets udgangspunkt i 2002. Kirkeministeriet fortolker nemlig skattestoppet sådan, at den lokalt fastsatte del af kirkeskatten slet ikke er omfattet. Det forklarer Klaus Kernn-Jespersen, økonomichef i Kirkeministeriet.

»Det er kun landskirkeskatten, som er omfattet af skattestoppet. Det fremgår af de årlige finanslove, at det er en del af skattestoppet. Og ifølge loven om folkekirkens økonomi er det slet ikke muligt for kirkeministeren at fastsætte regler for kirkeskattens størrelse,« siger Klaus Kernn-Jespersen.

Ramponeret skattestop

Ifølge Søren Friis Hansen, juraprofessor på Syddansk Universitet med speciale i blandt andet skattepolitik, illustrerer denne sag problemet med at lægge en præcis juridisk tolkning ned over en politisk hensigtserklæring, som skattestoppet reelt er. Men han har efter en granskning af det officielle notat om skattestoppet svært ved at følge de to ministeriers argumenter for, at skattestoppet ikke er brudt i forhold til kirkeskatten.

»Min naturlige tolkning af teksten vil være, at det enkelte medlem af folkekirken gennemsnitligt ikke må betale en højere procentsats i kirkeskat end i 2002. Og da udgangspunktet for skattestoppet er den gennemsnitlige skatteprocent for medlemmerne, er det jo ligegyldigt, hvordan kirkeskatten er sammensat af landskirkeskat og lokal kirkeskat. Det vil svare til, at kommuneskatten gerne må stige, så længe statens skatter holder sig i ro,« siger Søren Friis Hansen.

Nick Hækkerup, Socialdemokraternes skatteordfører i Folketinget, mener ikke, at kirken burde være omfattet af skattestoppet, fordi det er en medlemsorganisation, som man både kan melde sig ud af og har mulighed for at få indflydelse på via menighedsrådsvalgene. Men han betragter også stigningen i den landsgennemsnitlige kirkeskat som et klokkeklart brud på regeringens skattestop.

»Det er et objektivt konstaterbart brud på skattestoppet, som det er formuleret af regeringen. Og det er noget sludder, når de ikke vil erkende det. Men det må de selv ligge og rode med. Det er jo efterhånden et meget ramponeret skattestop,« siger Nick Hækkerup.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Skattestoppets linjer om kirkeskat

  • Udvikling i kirkeskatsprocenten i de enkelte kommuner 2002-2011

  • Højeste og laveste kirkeskat i 2011