08. november 2011

Opråb fra kommuner: Giv os mere plads

Næsten ni ud af ti kommunalpolitikere opfordrer i en ny Momentum-undersøgelse deres kolleger i Folketinget til at give kommunerne friere rammer. Stort flertal mener, at Folketinget i stigende grad detailregulerer og sætter det kommunale selvstyre under pres.

Drop de mange restriktioner og detailstyring og giv os friere rammer til selv at bestemme, hvordan vi indretter vores kommune. Ellers ender I med at ødelægge det kommunale selvstyre!

Opråbet fra kommunalpolitikerne til kollegerne på Christiansborg er ikke til at tage fejl af i en ny undersøgelse foretaget af Momentum og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Her erklærer hele 89 procent af kommunalpolitikerne sig enige i, at Folketinget bør give kommunerne friere rammer til, hvordan de vil løse de kommunale opgaver. Ligesom 86 procent mener, at folketingspolitikerne i stigende grad sætter det kommunale selvstyre under pres med detailregulering.

Borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj (S), er en af dem, der mener, at Christiansborgs-politikernes bånd er blevet for snærende i kommunerne.

»Vi bør helt sikkert have friere rammer. Ikke bare styrer man vores udgifter benhårdt, man styrer også vores indtægter med skattestop og så videre. Skulle årsagen til restriktionerne være frygt for, at vi ikke kan styre økonomien, mener jeg ellers, at vi de sidste par år har gjort den frygt til skamme,« siger Niels Viggo Lynghøj.

 

 Det er dog langtfra det eneste punkt, hvor han mener, at Folketinget i dag detailregulerer kommunerne for meget:

»Tag nu bare det såkaldte puljetyranni, hvor man styrer ved hjælp af puljemidler i stedet for at give pengene som bloktilskud til kommunerne. Det er jo i høj grad med til at lave en detailstyring af kommunerne.«

 

Madordninger og samtalecirkus

Også Bente Claudi (K), der har været med i kommunalpolitik siden 1998 og i dag sidder som socialudvalgsformand i Hillerød Kommune, mener, at Christiansborg holder kommunerne i et stadig tættere greb. Det gælder eksempelvis, når de indfører madordninger i daginstitutioner, eller stiller krav om, at alle ledige skal have samtaler og aktivering på bestemte tidspunkter, uden at de kommunale jobcentre har mulighed for at tage individuelle hensyn.

»Når jeg ser tilbage på min tid i kommunalpolitik, så har Christiansborg bare lige så stille påtaget sig mere og mere regulering. Og de uheldige følger er desværre, at vi kommunalpolitikere går mere i retning af at være administratorer end politikere,« siger Bente Claudi.

Det er ikke kun de rutinerede kommunalpolitikere, der føler, at Christiansborg har for stor magt over, hvad der skal ske i kommunerne. Næsten halvdelen af de nyvalgte i 2009 mener, at kommunalbestyrelsen er mere bundet af beslutninger fra Folketinget, end de havde forventet.

Ifølge Johannes Andersen, samfundsforsker på Aalborg Universitet, har lokalpolitikerne grund til deres utilfredshed.

»Jeg kan sagtens følge kommunalpolitikerne. De er jo tiltænkt en rolle, hvor de kan foretage selvstændige prioriteringer og har en mulighed for at udskrive skat i overensstemmelse med de ambitioner, de har. Men det sidste er jo næsten forsvundet, og også på andre områder er kommunalpolitikernes råderum blevet indskrænket,« siger Johannes Andersen, der mener, at udviklingen har været i gang i flere år.

»Skattestoppet er blot en symbolsk brik på vejen derhen. For havde du spurgt mig for fem eller ti år siden, ville jeg også have haft et billede af, at kommunerne bliver styret med rimelig hård hånd økonomisk,« siger Johannes Andersen.

Han påpeger, at det kommunale selvstyre ikke bare er presset fra Christiansborg, men også af det faktum, at indbyggerne i kommunerne i højere grad opfører sig som kritiske brugere end som engagerede borgere. Det betyder eksempelvis, at der skal mindre til, før de fravælger den kommunale folkeskole til fordel for en privatskole.

Enkeltsager fylder for meget

Men det er ikke bare på de overordnede linjer, at folketingspolitikerne i for høj grad ønsker at regulere kommunernes adfærd. Ifølge syv ud af ti kommunalpolitikere i undersøgelsen blander folketingspolitikerne sig for ofte i kommunale enkeltsager. Det mener blandt andre Bente Claudi, socialudvalgsformand i Hillerød Kommune.

»Sommetider er man lidt for hurtig på Christiansborg til at kritisere og ville lave nye regler og minimumsstandarder på grund af en enkelt uheldig sag i en kommune. Selvfølgelig skal man kritisere, hvis der er noget galt. Men man skal ikke ensrette alle kommuner på grund af en enkelt sag. For kommunerne er ikke ens, og det skal de heller ikke være,« siger Bente Claudi.

Selv om hun føler, at Christiansborg blander sig for meget i kommunernes arbejde, er Bente Claudi stadig glad for at være kommunalpolitiker. Og det er helt karakteristisk for kommunalpolitikerne, viser Momentum-undersøgelsen. Her svarer hele 94 procent, at de alt i alt synes, det er spændende at være kommunalpolitiker, og et stort flertal mener, de kan se konkrete resultater af deres arbejde.

»Det er stadig spændende at slås for sine holdninger. Jeg vil gerne være med til at løse opgaverne i kommunen og skabe de bedst mulige vilkår for vores borgere,« siger Bente Claudi.

Selvstyre er vigtigt

Lene Holm Pedersen, forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning, har gennemført flere undersøgelser af kommunalpolitikernes vilkår og holdninger. Og her er tendensen klart, at kommunalpolitikerne over tid føler, at detailstyringen fra Christiansborg er blevet mere omfattende.

Men hun fremhæver, at det også kan ses som et positivt tegn på, at kommunalpolitikerne er stillet op for at påvirke lokalsamfundet i deres retning og derfor selvfølgelig ønsker mest muligt politisk råderum. Og selv om råderummet er blevet mindre, spiller kommunalpolitikerne stadig en vigtig rolle.

»Kommunalpolitikerne sidder i disse år og skal træffe nogle meget store beslutninger. I de spareøvelser, kommunerne gennemfører i disse år, er det jo alvorlige beslutninger om omprioriteringer mellem forskellige serviceområder, de skal tage. De sidder for eksempel og beslutter, hvilke skoler der skal lukkes. Det er skrappe beslutninger, og man må tage hatten af for, at de vil stille op til at tage de beslutninger,« siger Lene Holm Pedersen.

Niels Viggo Lynghøj, borgmester i Struer Kommune, er glad for at have engageret sig i lokalpolitik, men han er bekymret for det kommunale selvstyres fremtid, hvis Folketinget ikke giver kommunerne mere plads fremover.

»Det kommunale selvstyre er efter min mening utrolig vigtigt for et velfærdssamfund som vores. Det er vigtigt, at beslutningerne på de borgernære områder bliver besluttet tæt på borgerne. Sådan at vore borgere har en rimelig direkte adgang til det politiske niveau og kan komme af med både frustrationer eller ideer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre,« siger Niels Viggo Lynghøj.

Netop borgernes muligheder for at kunne placere ansvaret på de rigtige skuldre er blevet svækket de senere år, vurderer forskningsleder Lene Holm Pedersen. Det skyldes, at regeringen og kommunerne ofte har kastet skylden på hinanden.

»Regeringen har ofte sagt, at kommunalpolitikerne ikke har styr på økonomien, mens kommunalpolitikerne typisk siger, at de nationale politikere lægger et for højt forventningsniveau og samtidig laver en lovgivning, hvor kommunerne er bundet på hænder og fødder. Og det er ret problematisk. For hvem skal borgerne så holde ansvarlig,« spørger Lene Holm Pedersen.

Struer-borgmester Niels Viggo Lynghøj opfordrer sine kolleger på Christiansborg til, at de giver mere plads til lokale forskelle.

»Der er jo forskellige ønsker i de forskellige kommuner, og derfor skal serviceniveauet fastlægges lokalt. Til gengæld står vi også på mål for det. Og så har vi jo et kommunalvalg hvert fjerde år, hvor vælgerne kan tage stilling til, om politikerne har gjort det godt nok,« siger Niels Viggo Lynghøj.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE