26. juni 2011

Massive besparelser i kommunerne

2011 står på massive besparelser rundt om i de danske kommuner, viser Momentums kortlægning. Hele 84 kommuner lægger op til besparelser i forhold til regnskabet for 2009, og over en femtedel reducerer udgifterne med mindst fire procent.

Livremmen bliver spændt voldsomt ind i kommunerne i 2011. Hele 84 kommuner budgetterer med lavere serviceudgifter end i deres regnskab for 2009. Og for en lang række kommuner er der tale om betragtelige reduktioner. Over en femtedel af kommunerne reducerer med mindst fire procent, og ni kommuner har skåret budgettet med mindst seks procent, viser Momentums kortlægning af de kommunale budgetter for 2011.

Samlet ligger budgetterne for 2011 knap fem milliarder kroner under regnskabsniveauet for 2009. Og det er bestemt ikke småpenge, der er tale om for den enkelte kommune, viser budgetterne fra eksempelvis Viborg Kommune, hvor man skal spare 6,7 procent i 2011 i forhold til det seneste regnskab for 2009.

»Vi lavede tidligt i 2010 et effektiviserings- og sparekatalog på 250 millioner kroner. Herfra vedtog vi besparelser på 100 millioner kroner i 2011 stigende til 180 millioner kroner i 2012,« fortæller borgmester Søren Pape Poulsen (K).

Selv om kommunen allerede tidligt i 2010 bremsede op, er han helt klar over, at det bliver hårde tider i den nærmeste fremtid. Men det er nødvendigt, hvis kommunen skal udvikle sig i fremtiden.

»Vi strammer benhårdt, og 2011 og 2012 bliver to hårde år, men fra 2013 skulle der være mere luft. Vi har jo med vilje sparet mere, end vi skulle, for vi vil ikke år efter år stå med det yderste af neglene for at holde fast i bordkanten. Vi vil ikke drive en kommune, hvor der ikke er luft til udvikling,« siger Søren Pape Poulsen.

Også i Sorø Kommune har man taget tyrene ved hornene med et budget for 2011, hvor serviceudgifterne er 6,3 procent lavere end regnskabet i 2009. En tilpasning af kommunens økonomi, som ifølge borgmester Ivan Hansen (S) startede allerede i sommeren 2009, hvor man kunne se, at regnskabet ville blive blodrødt. Man valgte derfor at bremse hårdt op og lave besparelser på 34 millioner kroner.

»Vi var rundt i næsten alle hjørner, men primært på de områder, som havde overskredet budgetterne. Dertil reducerede vi alle lønsummer med tre procent fra 2010 og fremefter,« siger Ivan Hansen og fortsætter:

»Vi kunne dog se, at det var nødvendigt med yderligere besparelser. Og der har vi så i forbindelse med budgettet for 2011 skåret cirka 25 millioner kroner, som stiger til lige knap 50 millioner kroner i 2014.«

Store serviceområder holder for

Men hvor er det så, kommunerne vil reducere udgifterne? Ser man på kommunernes budgetter, står det klart, at det især er de store områder som folkeskolen, børnepasning, de ældre og handicappede, der må holde for.

Et afgørende område, der skal holdes i ro, hvis budgetterne skal overholdes, er det specialiserede socialområde, som indbefatter udsatte børn og unge samt handicappede voksne. Her brugte kommunerne i 2009 to milliarder kroner for meget og har generelt haft svært ved at styre området. I Viborg Kommune forsøger man derfor også at bremse op for udgifterne.

»Vi bliver nødt til at sige, at der er et serviceniveau, som der er på alle andre områder. Så når vi giver en person et tilbud, må vi se på, hvad det er for et tilbud. For der er selvfølgelig mulighed for flere forskellige serviceniveauer, og der har vi kigget meget grundigt på, hvad vi tilbyder,« siger Søren Pape Poulsen.

Ifølge Kurt Houlberg, ekspert i kommunal økonomi og programchef ved Anvendt KommunalForskning (AKF), er det en meget svær opgave, kommunerne er i gang med, fordi det er udsatte og svage grupper, som det er svært at fastlægge et serviceniveau for, samtidig med at området er bundet meget op på regler. Men han understreger, at det ikke gør opgaven mindre vigtig.

»Man kan sige, at Socialministeriet og hele ankesystemet understøtter en fortsat udgiftsvækst, fordi man netop fastholder, og det skal man jo, at der er nogle lovgivningsmæssige krav og bindinger, man ikke kan gå uden om. Men det vil i praksis sige, at de andre områder må spare og måske endnu mere i fremtiden, hvis man ikke får bremset udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde,« siger Kurt Houlberg.

I Sorø Kommune rammer besparelserne bredt, men især på de store serviceområder. Her har man på ældreområdet kæmpet med store underskud, men nu skulle man gerne have fået harmoniseret serviceniveauet i de tre sammenlagte kommuner, så man ikke ser de samme store underskud i 2010. På folkeskolen ses reduktionerne ved, at der fremover kun vil være seks skoler mod førhen ni skoler i kommunen, mens kommunen har lagt to små daginstitutioner sammen med nogle større institutioner.

»Vi er gået efter de strukturelle gevinster. Og der er penge i det, har vi fundet ud af. Der er også utilfredshed, men det er svært at undgå, når vi skal skære. Men vi gør det også, fordi vi gerne vil veksle nogle penge, der er bundet i strukturen, til noget indhold. Det betyder, at nogle af de penge, vi sparer ved at nedlægge tre skoler, bliver reinvesteret i folkeskolen,« siger Ivan Hansen.

Det er en strategi, som også har betydet, at hele administrationen er blevet samlet i Sorø, og den ene af to biblioteksfilialer ud over hovedbiblioteket er blevet nedlagt.

Og det har sin helt naturlige forklaring, at kommunerne vælger at skære på de store serviceområder, selv om det næppe vækker glæde blandt borgerne, forklarer Kurt Houlberg:

»Hvis det stod til borgerne, skulle der spares på administrationsområdet og dernæst på kultur og fritid, og det gør kommunerne også. Problemet er bare, at de områder ikke fylder så meget i den kommunale økonomi, at man kan hente beløb i den størrelsesorden, som det er nødvendigt. Dertil er det nødvendigt at skære på de store og dyre serviceområder.«

Hårdt, men nødvendigt

KL-formand Jan Trøjborg, som til daglig er borgmester i Horsens, glæder sig over, at kommunerne har taget den store økonomiske udfordring på sig, selv om det kommer til at gøre ondt.

»Kommunerne er i gang med en økonomisk opbremsning, som vi ikke har set magen til siden midten af 1980’erne. Det tager tid at foretage så store besparelser, som vi er i gang med, men vi vil for alvor mærke dem i 2011,« siger Jan Trøjborg.

Han understreger, at det er en illusion at tro, det ikke vil komme til at gøre ondt mange steder.

»Selv om vi i allerhøjeste grad forsøger at finde penge ved effektiviseringer, vil vi desværre ikke kunne gennemføre besparelserne, uden at borgerne kan mærke det,« siger Jan Trøjborg.

Den betragtning bliver bakket op af Kurt Houlberg, kommunalforsker ved AKF.

»Med reduktioner i den størrelsesorden vil borgerne komme til at mærke serviceforringelser. Kommunerne vil gøre, hvad de kan for at hente det ind ved effektiviseringer. Men det er ikke sikkert, borgerne vil opfatte det på den måde, hvis man eksempelvis nedlægger skoler og underviser børn i det samme antal timer, men i større klasser og på større skoler,« siger Kurt Houlberg.

Når han ser på kommunernes økonomiske situation, er han dog ikke i tvivl om, at besparelserne er nødvendige. I 2009 brugte kommunerne flere penge end nogensinde før og overskred deres budgetter ganske meget. Samtidig rammer den økonomiske krise kommunernes indtægter både i form af svigtende grundsalg, og fordi udviklingen i beskatningsgrundlaget og skatteindtægterne ikke er så gunstig, som den har været tidligere.

Fokus på økonomistyring

Trods alle de gode intentioner og tegn på, at regnskaberne for 2010 ser bedre ud end i 2009, er Kurt Houlberg dog ikke overbevist om, at det vil lykkes kommunerne at overholde budgetterne i år. Sporene fra de seneste år skræmmer.

»Der er jo en god tradition for, at kommunerne bruger mere end budgetteret. Og der er ingen grund til at tro, det skulle være nemmere at overholde budgetterne, når man reducerer dem,« siger Kurt Houlberg.

Krisebevidsthed, strammere økonomistyring og et meget stort fokus på at få styr på økonomien fra både politikere og embedsmænds side gør dog, at borgmestrene i både Viborg og Sorø ser lyst på mulighederne for at holde budgetterne. Og KL-formand Jan Trøjborg forventer også, at budget og regnskab for 2011 vil være bedre i balance end længe set.

I Viborg Kommune mener borgmester Søren Pape Poulsen, at han har noget at have sin optimisme i.

»Vi får eksempelvis løbende på økonomiudvalgsmøderne en status på, hvor langt vi er nået på samtlige vedtagne besparelser. Hvis vi kan se, det bliver en udfordring at nå i land med besparelsen, får direktøren for området til opgave at finde kompenserende besparelser, som skal fremlægges for udvalget, så der kan blive taget politisk stilling til det,« forklarer Søren Pape Poulsen, der ikke er et øjeblik i tvivl om, at en meget tæt økonomiopfølgning er vejen frem:

»Vi politikere er nødt til at tage ansvaret på os og sikre, at der sker en tæt opfølgning. Samtidig skal vi også være klar til at tage de upopulære beslutninger om kompenserende besparelser, hvis det er nødvendigt.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Udvikling i kommunale udgifter til service 2009-2011

  • LINK

    Kommuner skærer drastisk i personalet

  • LINK

    Kommuner satser på teknologien