10. maj 2011

Mangel på internationale skoler svækker dansk erhvervsliv

Mangel på internationale skolepladser er en alvorlig barriere for at tiltrække udlændinge til dansk erhvervsliv. Alene i København skønnes det, at der nu mangler cirka 2.000 pladser på de internationale skoler. I dag er det op til private skoler at dække behovet, men både erhvervsliv og kommuner mener, at folkeskoleloven bør ændres, så folkeskolerne må undervise mere på engelsk.

»Vi skal være sikre på, at børnene trives og kan komme i en ordentlig skole«. Sådan tænker mange udenlandske familier som noget af det første, når de overvejer, om de skal rive teltpælene op fra Boston, Barcelona eller Beijing, for at far eller mor kan sige ja til et spændende job i Danmark.

Derfor er det ifølge dansk erhvervsliv og kommuner stærkt problematisk, at det er svært at finde internationale skolepladser i Danmark. Kun 15 private skoler tilbyder undervisning på engelsk i grundskolen, og alene i København skønner Københavns Kommunes erhvervscenter, på baggrund af meldinger fra erhvervslivet og de internationale skoler, at der mangler cirka 2.000 internationale skolepladser.

»Vi oplever det som et kæmpestort problem for Danmark i det hele taget og hovedstadsregionen i særdeleshed. Mange internationalt orienterede virksomheder og organisationer har svært ved at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere, fordi de ikke kan finde internationale skolepladser til deres børn. Børnenes trivsel kommer før karrieren for de fleste forældre,« siger Jakob Brandt, erhvervschef i Københavns Kommune.

Han peger på, at det vil koste både job og vækst i danske virksomheder, hvis vi ikke har tilstrækkeligt med internationale skolepladser:

»Flere fremskrivninger viser, at vi vil komme til at mangle mange højtuddannede danskere i de kommende år, og derfor er det en konstant stigende udfordring at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Og vi vil blive fravalgt som et attraktivt arbejdsland, hvis vi ikke formår at løfte den udfordring. Nogle virksomheder vil flytte fra Danmark, og vi risikerer at ende som et museumsland med et hensygnende erhvervsliv.«

Frustrerede forældre opgiver Danmark

I erhvervsorganisationen DI er man også dybt bekymret over de manglende internationale skolepladser, fortæller Sarah Gade Hansen, konsulent i DI’s afdeling for uddannelse og forskning. En undersøgelse, som DI foretog blandt store internationalt orienterede medlemsvirksomheder i efteråret 2009, viste, at 55 procent af virksomhederne havde oplevet problemer med at få pladser til udenlandske medarbejderes børn på internationale skoler. Og DI’s undersøgelser tyder på, at behovet vil blive endnu større:

»Rigtig mange virksomheder forventer, at de i fremtiden vil få brug for mere udenlandsk arbejdskraft. Og derfor er det ekstremt vigtigt, at der er tilstrækkeligt med skolepladser til deres børn.«

Copenhagen International School (CIS) i Hellerup nord for København er den dyreste internationale skole i Danmark. Her koster det 25.000 kroner i indmeldingsgebyr plus et sted mellem 92.000 og 117.000 kroner for hvert skoleår. Men alligevel er det aldrig noget problem at fylde skolens cirka 600 pladser, fortæller skolens Admissions Officer Thomas Nielsen, som er ansvarlig for optagelse af nye elever.

»Vi har igennem de seneste år – med en lille afmatning, da finanskrisen var på sit højeste – fået henvendelser fra et stigende antal frustrerede forældre, som ikke kan få plads på skolen, og som måske derfor opgiver at flytte til Danmark,« siger Thomas Nielsen.

Det typiske er, at familierne kontakter skolen, inden de tager beslutningen om at flytte til Danmark. De har måske fået et jobtilbud fra en dansk virksomhed og er ved at undersøge muligheden for at få hverdagen til at hænge sammen i Danmark. CIS har nu taget konsekvensen af den store interesse og er ved at udvide skolen i nye lokaler på Østerbro i København. Her flytter skolens ældste årgange hen efter sommerferien, og dermed kan skolen samlet set optage op til 300 flere elever end i dag.

DI-konsulent Sarah Gade Hansen glæder sig over, at der sker noget. Ikke blot udvidelsen af CIS, men den internationale skole i Århus udvider også, og der er en ny skole på vej i Odense. Men det er ikke nok.

»Som det er i dag, er der et stort behov for flere skolepladser til flere forskellige segmenter. Og behovet for pladser vil vokse – især i hovedstadsområdet. Der skal eksempelvis også være tilstrækkeligt med skolepladser til udenlandske børn, hvis forældre ikke har mulighed for at betale en meget dyr plads,« siger Sarah Gade Hansen.

Thomas Nielsen, Admissions Officer på CIS, er helt enig i, at udvidelsen af CIS alene langt fra løser manglen på internationale skolepladser i de kommende år.

»Vores forældre er typisk diplomater eller højtuddannede eksperter, hvor virksomheden gerne betaler børnenes skolegang for at få medarbejderen til Danmark. Det er klart mit indtryk, at der mangler nogle flere billigere skolepladser til de børn, hvor forældrene selv skal betale for skolen. Og det bliver endnu mere relevant, hvis vi begynder at tiltrække flere udenlandske ansatte, som er lidt lavere lønnet end dem, vi typisk rekrutterer i dag,« siger Thomas Nielsen.

Folkeskolen bør træde til

I dag er det kun private skoler, som i grundskolen må undervise i alle fag på et andet sprog end dansk, mens folkeskolerne i folkeskoleloven er bundet til at undervise på dansk i de fleste fag. Det ønsker kommunernes forening KL imidlertid ændret på, så folkeskolerne kan være med til at afhjælpe manglen på pladser på de private internationale skoler. Det fortæller Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

»Det er vigtigt for dansk erhvervsliv og det danske samfund, at vi er i stand til at tiltrække dygtige udenlandske ansatte, og her bør den offentlige sektor spille en aktiv rolle. Vi skal ikke konkurrere med de private skoler, men en mere international folkeskole kan være et attraktivt tilbud for en række udenlandske elever og forældre. Det kan også være interessant for nogle danskere og udvikle folkeskolen i en mere international retning,« siger Erik Nielsen.

Han peger samtidig på, at de udenlandske børn nemmere får danske venner og bliver forankret i Danmark, hvis de går i en folkeskole. Og det kan gøre det lettere for virksomhederne at fastholde udenlandske nøglemedarbejdere i en længere årrække.

Erhvervsorganisationen DI ser også meget gerne en ændring af folkeskoleloven, så man i højere grad må undervise på engelsk i folkeskolen.

»Et af hovedproblemerne er, at det er totalt overladt til det private skolemarked at mætte behovet for internationale skolepladser. Vi mener, at det offentlige skulle være garant for, at der altid er internationale pladser nok til børn af udenlandske medarbejdere, der kommer til Danmark. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at mange danske forældre gerne vil have deres børn til at gå på en mere internationalt orienteret skole,« siger DI-konsulent Sarah Gade Hansen.

LEGO savner internationale skoler

I Billund er den verdenskendte danske virksomhed LEGO afhængig af at kunne tiltrække kreative udenlandske hoveder, og i den forbindelse oplever Vivian Maibritt Høgh Jørgensen, Global Mobility Manager i LEGO, det også som et problem, at de nærmeste internationale skoler ligger i Kolding og Århus, henholdsvis 40 og 95 kilometer fra Billund. Hun så derfor gerne, at en af de lokale folkeskoler fik lov at oprette en international linje med mere undervisning på engelsk.

»Skolemulighederne er helt klart noget, som udlændinge spørger ind til, og som kan være en barriere for at flytte til Danmark. Samtidig arbejder vi meget målrettet på at gøre Billund til en by, som medarbejderne har lyst til at bosætte sig i, så de ikke er tvunget til at bruge meget tid på transport. Men hvis man som udlænding gerne vil bo tæt på virksomheden, kan det være en hård start for børnene at starte i en dansk folkeskole, hvor de slet ikke forstår sproget,« siger Vivian Maibritt Høgh Jørgensen.

LEGO er en af de 18 store virksomheder, som er gået sammen i Consortium for Global Talent, der har til formål at gøre det nemmere at fastholde og tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Charlotte Dyremose (K), er enig i, at der er et stort og stigende behov for at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere til danske virksomheder. Og hun vil meget gerne diskutere, hvordan vi kan sikre, at der bliver tilstrækkeligt med internationale skolepladser. Men hun er skeptisk over for at give folkeskolen en større rolle i den forbindelse.

»Jeg vil umiddelbart langt hellere gøre det mere attraktivt for de private skoler at optage udenlandske børn, end jeg vil give mulighed for deciderede internationale linjer i folkeskolen. Den basale folkeskole bør være ens for alle, og det vil jeg meget nødig gå på kompromis med. Hvis vi først begynder med det, kan der pludselig komme en række andre særlige behov, som vi skal til at tilfredsstille i folkeskolen,« siger Charlotte Dyremose.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Placeringen af de internationale grundskoler i Danmark