07. juni 2011

Mangel på arbejdskraft vil skabe revolution i kommuner

De kommunale arbejdspladser står over for en mindre revolution i de kommende år, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet. Tre fjerdedele af de kommunale personalechefer vurderer i ny Momentum-undersøgelse, at manglen på arbejdskraft vil gøre det nødvendigt at tilrettelægge arbejdet anderledes end i dag. Flere robotter og frivillige kan blive en del af løsningen.

Den kommunale medarbejderstab vil blive udvidet med flere robotter, frivillige og seniorer i fremtiden. For det bliver i allerhøjeste grad nødvendigt at tænke nyt, når de store årgange nu for alvor begynder at forlade arbejdsmarkedet, og kommunerne står med en kæmpe udfordring med at skaffe kvalificerede medarbejdere. Det viser en ny Momentum-undersøgelse. Her forventer hele tre fjerdedele af kommunernes personalechefer, at det bliver nødvendigt at ændre ved, hvordan arbejdet tilrettelægges i kommunen i fremtiden.

En af dem er Jesper Holm, Personale- og Organisationschef i Hedensted Kommune.

»I øjeblikket står vi i en rimelig gunstig position i forhold til at ansætte nye medarbejdere, men det betragter jeg kun som en parentes. Der er ingen tvivl om, at mangel på arbejdskraft bliver et stort problem. Så vi bliver nødt til at tænke over, hvordan vi får løst opgaverne i fremtiden, og om vi nødvendigvis skal gøre som i dag,« siger Jesper Holm.

Indtast alt-tekst her.

Til sammenligning mener blot 39 procent af personalecheferne i det private erhvervsliv, at mangel på arbejdskraft i fremtiden vil gøre det nødvendigt at ændre på, hvordan arbejdet tilrettelægges på deres virksomhed. Men nye tal fra KL viser også, at problematikken med manglende hænder til de kommunale job er til at tage og føle på – og væsentligt større end i det private erhvervsliv.

Der er store forskelle fra kommune til kommune på, hvor stor arbejdskraftmanglen kan forventes at blive, og hvilke faggrupper der vil blive mangel på. Men mere end hver femte af de nuværende kommunale medarbejdere er over 55 år i dag og vil derfor inden for de næste fem-ti år have mulighed for at forlade arbejdsmarkedet. Det svarer til, at kommunerne skal ud og finde erstatninger for næsten 100.000 medarbejdere. Og det sker vel at mærke i en tid, hvor der vil blive hård kamp om de yngre – og meget små – årgange på arbejdsmarkedet.

Indtast alt-tekst her.

Hans Hummelgaard, vicedirektør ved Anvendt KommunalForskning (AKF), er ikke i tvivl om, at der venter kommunerne en kæmpe udfordring, som der ikke er et enkelt svar på.

»Mange forskellige tiltag vil uden tvivl komme i spil. Overordnet kan man sige, at det bliver nødvendigt både at se på, hvordan man udfører arbejdet, hvad man skal tilbyde borgerne, og hvordan man bliver bedre til at beholde og rekruttere medarbejdere,« siger Hans Hummelgaard.

Seniorer skal lokkes til flere år

En umiddelbar løsning på en aldrende medarbejderstab er at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Et emne, der også har optaget den landspolitiske debat den seneste tid. Og i Hedensted Kommune er Personale- og Organisationschef Jesper Holm overbevist om, at kommunerne bliver nødt til at tilrettelægge arbejdet anderledes, så det bliver mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.

»Vi skal finde ud af, hvordan vi får de ældre medarbejdere til at sige, det kunne være fedt at blive et år eller to ekstra. Det handler ikke nødvendigvis om, at de skal blive i præcis det samme job. Det kunne i stedet være et helt andet job, et andet timetal eller andre måder at gøre arbejdet på,« siger Jesper Holm.

I flere end syv ud af ti kommuner har man også vedtaget en officiel seniorpolitik, og næsten lige så mange har indført ordninger, der skal gøre det attraktivt at blive længere på arbejdspladsen. Og for Ragnhild Christensen, HR- og Personalechef i Gentofte Kommune, er der ingen tvivl om, at kommunerne skal blive endnu bedre til at indrette arbejdet, så det bedre kan rumme, at folk kan blive ved med at arbejde som seniorer.

»Det kræver, at vi helt fra starten af folks arbejdsliv begynder at kigge på, hvordan vi sørger for at skabe nogle job, hvor folk ikke bliver nedslidte. Det er selvfølgelig ikke så nyt, men jeg tror, det bliver ekstra aktuelt nu,« siger Ragnhild Christensen.

Indtast alt-tekst her.

Udover at gøre de kommunale arbejdspladser mere rummelige, så folk kan blive længere, er det ifølge AKF-vicedirektør Hans Hummelgaard oplagt at se på, om arbejdet kan gøres mere effektivt.

»Der kan være store forskelle på effekten af den indsats, kommunerne gør. Og selv om en stor del af det kan forklares af kommunernes rammevilkår, er der alligevel forskelle imellem kommunerne, som kan henføres til måden, de organiserer og tilrettelægger arbejdet,« siger Hans Hummelgaard.

En af vejene til at effektivisere arbejdet i kommunerne handler om at gøre mere brug af teknologi, mener Ragnhild Christensen, HR- og Personalechef i Gentofte Kommune:

»På rigtig mange felter vil den teknologiske udvikling kunne afbøde noget af manglen. Inden for det administrative område og borgerbetjening får vi jo flere og flere selvbetjeningsløsninger, hvilket både er arbejdskraftbesparende og til glæde for borgerne.«

Robot kan give mad til handicappede

Også Jesper Holm, Personale- og Organisationschef i Hedensted Kommune, er sikker på, at kommunerne vil komme til at eksperimentere endnu mere med, hvordan teknologien kan hjælpe uden at gå på kompromis med kvaliteten. Han nævner robotstøvsugere som et eksempel på teknologi, der i vid udstrækning kan gøre det samme uden at slide på en SOSU-assistent. Han er derfor også overbevist om, at teknologi er en del af svaret på, hvordan kommunerne overkommer den fremtidige arbejdskraftmangel. Spørgsmålet er blot, hvor langt man ønsker at gå.

»Jeg så forleden, hvordan en robot kunne hjælpe handicappede med at spise, hvilket man kunne forestille sig, at nogle ville finde nedværdigende. Men den handicappede syntes, det var rigtig fedt, fordi han opfattede det som en metode, hvor han selv kunne spise uden at skulle have hjælp fra andre. Så det handler om at finde grænserne, for teknologien kan selvfølgelig ikke erstatte den menneskelige kontakt,« siger Jesper Holm.

Netop det menneskelige aspekt mener Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, der repræsenterer social- og sundhedspersonalet, som udgør den største gruppe af medarbejdere i kommunerne, vil gøre det svært for alvor at erstatte medarbejdere på det område med teknologi.

»Velfærdsteknologien kan aflaste personalet for tungt og ensformigt arbejde, hvilket selvfølgelig kan være med til at gøre noget ved arbejdskraftbehovet og skabe bedre arbejdsmiljø. Men det vil ikke være ligesom på en industrivirksomhed, hvor man kunne udskifte en masse medarbejdere med en robot, fordi arbejdet foregår ansigt til ansigt.«

Indtast alt-tekst her.

Hans Hummelgaard ser også et vist potentiale ved i højere grad at benytte sig af frivillige i den kommunale sektor, men han tvivler dog på, at de frivillige for alvor vil kunne være med til at afhjælpe problemet med manglende arbejdskraft.

»Hvis frivillige skal gå tur med de ældre, er det jo fint, men det er ikke det, der vil komme til at aflaste det offentlige gevaldig meget, fordi det gør de jo ikke i forvejen. Det er kun indirekte ad den vej, at det kan være med til at mindske behovet for offentlige ydelser. Og det kan jo sagtens være, at bedre social kontakt kan være med til at mindske behovet,« siger Hans Hummelgaard.

Han påpeger desuden, at den høje erhvervsfrekvens i Danmark sætter grænser for omfanget af brugen af frivillige, og at det særlige frivillige kan risikere at forsvinde, hvis det offentlige ”kræver” frivillighed.

Medlemmerne af FOA er positive over for at få flere frivillige ind på de kommunale arbejdspladser. En undersøgelse viser, at hele 80 procent af de FOA-medlemmer, der har haft frivillige inde på deres arbejdsplads inden for social og sundhedsområdet, mener, det har givet en bedre hverdag for deres brugere, fortæller Dennis Kristensen. Men der er dog grænser for, hvad de frivillige kan bruges til, understreger Dennis Kristensen:

»Ufaglærte frivillige skal ikke stå for visiterede ydelser. Der vil grænsen være, og derfor er det en fejl at tro, at arbejdskraftproblemet kan løses på den måde. Til gengæld kan vi skabe noget, der giver en bedre oplevelse for borgerne.«

Hvad skal kommunen gøre?

Men udover at se på, om arbejdet kan gøres nemmere og få folk til at tage en ekstra tørn, vil arbejdskraftmanglen ifølge Hans Hummelgaard føre til en øget debat om, hvad kommunerne egentlig skal tilbyde.

»Mange af de kommunale ydelser er jo meget arbejdskrafttunge, så der vil komme mange diskussioner om, hvad der er kommunernes opgave, og hvad folk selv kan klare eller må købe sig til,« siger Hans Hummelgaard.

En tankegang, som Ragnhild Christensen, HR- og Personalechef i Gentofte Kommune, deler:

»Vi skal væk fra den situation, hvor folk tænker på, hvad de har krav på, og hen mod at de tænker mere på, hvad de har behov for. Det er jo ikke noget, vi lige ændrer fra dag til dag. Men det er en diskussion, vi skal i gang med.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE