02. april 2021

Leder: Førtidspension skal være allersidste udvej

Unge mennesker skal plejes og stryges med hårene – nogle gange. Andre gange skal de presses lidt mere og motiveres til at komme i gang med en uddannelse eller et job. Men vi må aldrig opgive dem og sende dem på førtidspension, uden at vi som samfund har prøvet alle tænkelige muligheder for at få dem på rette vej mod et job.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

Det bør både for virksomheder, fagbevægelse, Folketinget og kommuner være det helt centrale omdrejningspunkt for indsatsen over for de unge. Vi ved, at når et menneske først er havnet på en passiv ydelse som førtidspension, kommer de meget sjældent tilbage på arbejdsmarkedet. Og vi ved også, at når først man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, så forværrer det den enkeltes situation.

Måske kan det i første omgang virke som en lettelse at komme på førtidspension, men ingen mennesker har i længden lyst til eller glæde af at være parkeret på samfundets sidelinje. Og samfundet kan hverken være bekendt og har ikke råd til at vinke farvel til unge menneskers arbejdskraft og engagement resten af deres liv. Udgangspunktet er, at vi fremover kommer til at mangle arbejdskraft.

Det er langt fra nogen enkel opgave at reducere antallet af førtidspensionister. Momentum omtaler i dette nummer en undersøgelse fra Aarhus Kommune, der nøje har gennemgået 150 unge førtidspensionisters journaler. Den tegner et billede af nogle unge, som har været i store problemer i årevis, inden de blev førtidspensioneret. De har ofte misbrugsproblemer, oplevet store svigt i barndommen og en række af dem har også begået kriminalitet.

Men det må aldrig få os til at opgive. Tværtimod skal det gøre os endnu mere opmærksomme på, at det kræver en tidlig og mangesidet indsats at få udnyttet potentialet i de unge. Det er en opgave, som kommunerne skal og meget gerne vil tage på sig. Det er en kommunal kerneopgave, at alle unge mennesker i dette land kommer i job eller uddannelse.

Det kræver dels, at kommunerne går endnu mere målrettet efter, at den enkelte unge får den indsats, som hjælper netop dem bedst muligt videre. Men det kræver også, at kommunerne får hjælp. Ikke mindst fra regionerne, som må sikre, at de unge, som har brug for psykiatrisk udredning eller behandling, ikke skal vente i månedsvis, inden de kan komme videre.

Der er behov for en førtidspensionsreform, som både den netop afgåede og den nye regering har bebudet. Og de virker jo grundlæggende enige om målet: At langt færre unge skal på førtidspension. Herfra skal lyde en kraftig opfordring til at lægge de politiske mellemregninger til side og arbejde konstruktivt for at nå en løsning. Førtidspension bør altid være den allersidste udvej.