17. januar 2011

Lange ventelister i psykiatrien rammer ledige hårdt

Lange ventelister ved de praktiserende psykiatere og den regionale behandlingspsykiatri hæmmer jobcentrenes muligheder for at hjælpe ledige, viser ny Momentum-undersøgelse. Ventelisterne rammer dermed også borgerne, som i værste fald ender uden forsørgelse.

Jobcentrene løber ofte panden mod en mur i det psykiatriske system, når de forsøger at hjælpe det stærkt stigende antal borgere med psykiske lidelser. Næsten tre ud af fire jobcentre svarer i en ny Momentum-undersøgelse, at de ofte oplever problemer med at få borgere med psykiske lidelser udredt eller behandlet ved praktiserende psykiatere eller i den regionale behandlingspsykiatri på grund af for lange ventelister.

Indtast alt-tekst her.

»De lange ventelister er en flaskehals for vores arbejde.  Når det tager lang tid, før borgeren kommer i den rette behandling, kan vi ikke igangsætte den rette indsats, og dermed får vi ofte ikke et retvisende billede af borgerens arbejdsevne,« siger Conni Schwartz, faglig koordinator på Jobcenter Vejen.

Hun forklarer, at det også kan få store konsekvenser for borgeren:

»Når ventetiderne er lange, bliver sygdomsforløbene desværre ofte lange, og mange borgere er så uafklarede efter et år, at man ikke kan give en lægefaglig vurdering af prognosen og indsatsen, som sygedagpengeloven kræver. Dermed opfylder borgeren ikke betingelserne for forlængelse og ender på kontanthjælp eller mister forsørgelsen i en periode.«

Også på Mors er der frustration over, at de lange ventelister gør det svært for jobcentrene at udføre deres opgave, forklarer Kirsten Fiil, chef for Jobcenter Morsø. Hun føler også, at de lange ventelister i det psykiatriske system lader borgerne i stikken:

»Ofte kan vi ikke få dem videre i forløbet, fordi de bare går og får det dårligere og dårligere. Det er voldsomt for os at se på, for vi føler os jo handlingslammede i den situation,« siger Kirsten Fiil og forklarer, at borgeren i værste fald kommer så langt ud i en sygdomssituation, at de ender med at skulle indstilles til en førtidspension, som formentlig kunne være undgået ved en hurtigere indsats:

»Det gælder specielt, hvis det er unge mennesker. Det er dem, vi oftest oplever, at vi taber på gulvet. Fordi de ikke rigtig har nogen arbejdsidentitet, og jo længere de er syge, jo svagere bliver de,« siger Kirsten Fiil.

Ventelister forsvinder ikke bare

Umiddelbart ser der dog ikke ud til at være kortere ventelister på vej. En ventelisteopgørelse fra Danske Regioner over voksne med aktuelt behov for behandling eller undersøgelse i psykiatrien viste, at ventelisten voksede fra 4.486 1. april 2010 til 4.694 i den seneste opgørelse fra 1. oktober 2010. Heraf havde 942 ventet over to måneder.

Når det gælder de praktiserende psykiatere, ser Poul-Erik Carlsen, formand for Danske Psykiateres og Børne- og Ungdomspsykiateres Organisation og selv praktiserende psykiater, heller ikke særlig fortrøstningsfuldt på fremtiden.

»De indlagte på psykiatrisk afdeling bliver typisk meget hurtigt udskrevet, og så skal de ringe rundt og finde en praktiserende psykiater. Det er meget godt, hvis der var ressourcer til det, men det er der slet ikke. For der er i forvejen mange andre, som venter. Så sent som i dagens telefontid afviste jeg én, og jeg afviser folk flere gange om ugen og siger, de må prøve et andet sted. Det er helt urimeligt,« siger Poul-Erik Carlsen.

En stikprøve foretaget af Jyllands-Posten i september viste, at den gennemsnitlige ventetid blandt 17 tilfældigt udvalgte af landets cirka 150 praktiserende psykiatere var cirka 11 måneder. Ud af de 17 havde syv psykiatere ventetider på et år eller derover, mens den længste ventetid var på hele tre år.

De massive ventelister er også hovedforklaringen på, at syv ud af ti jobcentre i Momentums undersøgelse siger, at de ofte ikke ser anden udvej end at købe sig til udredning eller behandling uden om det offentlige system, hvis de skal gøre sig håb om at kunne hjælpe en borger med en psykisk lidelse.

Venstres beskæftigelsesordfører Ulla Tørnæs erkender, at der er problemer med ventelister på psykiatriområdet, som hæmmer jobcentrenes arbejde. Hun mener dog, at midler fra satspuljeforliget vil være med til at gøre noget ved problemet. Her er afsat 818 millioner kroner i perioden 2010-2013 til at styrke psykiatrien. Hun håber også, at efteruddannelse til jobcentermedarbejderne i at vejlede borgere med psykisk lidelse kan være med til at hjælpe på situationen. En analyse fra foråret viste, at kun hver femte jobcentermedarbejder følte sig klædt på til at vejlede folk med en psykisk lidelse.

»Ud over fokus på efteruddannelse er det også en del af regeringens udspil til en førtidspensionsreform, at der skal laves en hotline, sådan at jobcentermedarbejderne altid kan komme i kontakt med en psykiater. For det er jo ofte med til at forsinke hele sagsbehandlingen, at jobcentermedarbejderen skal have aftalt tid til en samtale med en psykiater om en sag, fordi det tager tid at komme i kontakt med en psykiater,« siger Ulla Tørnæs.

Mange jobcentre oplyser i Momentum-undersøgelsen, at de i øjeblikket arbejder med konkrete projekter for at forbedre støtten til borgere – ikke mindst de unge – med psykiske lidelser. Nogle er blandt andet i gang med uddannelsesforløb for medarbejderne.

Skeptiske arbejdsgivere

En anden hurdle, som skal overvindes i bestræbelserne på at få borgere med psykiske lidelser tilbage på arbejdsmarkedet, er arbejdsgivernes skepsis. Momentums undersøgelse viser, at cirka syv ud af ti jobcentre oplever, at arbejdsgiverne – både private og offentlige – er mere skeptiske ved psykisk end fysisk sygdom.

»Arbejdsgiverne lider lidt af berøringsangst i forhold til de psykiske lidelser, fordi man ikke ved så meget om det. Der er det nemmere med en fysisk lidelse. Hvis man har ondt i ryggen, kan man jo få et hæve-sænke bord og andre hjælpemidler. Men hvis du har ondt i psyken, hvad skal man så gøre? Hvilke skånehensyn skal man tage? Kan man tackle en sådan person, hvis vedkommende skulle få tilbagefald,« siger Kirsten Fiil, chef for Jobcenter Morsø.

Den skepsis slår også igennem i forhold til lysten til at ansætte, hvor det er 45 procent af jobcentrenes erfaring, at de private arbejdsgiveres lyst til at ansætte borgere med psykiske lidelser er lille. Og lysten er ikke meget større i offentligt regi, hvor 39 procent af jobcentrene oplever den samme tilgang.

En problematik, som bestemt ikke bliver mindre aktuel, hvis regeringen får vedtaget sit forslag til reform af førtidspensionen, som især har sigte på at få flere af de unge psykisk syge ud på arbejdsmarkedet. Den plan kræver selvsagt, at arbejdsmarkedet også er klar til at tage imod disse borgere.

Og det er man ifølge Thomas Philbert Nielsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), helt klar over. Han mener, at en eventuel skepsis blandt arbejdsgiverne kan hænge sammen med en usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig til personen, og at vi i den henseende mangler en bedre brobygning i det danske system.

»Man kan ikke forvente, at små og mellemstore virksomheder har den fornødne ekspertise, der skal til for at håndtere meget alvorlige psykiske lidelser. Der kunne det være en god ting, hvis der fulgte en kommunalt ansat eller en anden med ekspertise med, som kunne være med i en slags sparring med arbejdsgiveren om indslusningen af personer med psykiske lidelser,« siger Thomas Philbert Nielsen.

Han er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at gøre noget ved problemet:

»Om vi kan lide det eller ej, så bliver psykisk lidelse et mere og mere udbredt fænomen i hele den vestlige verden. Og skal en førtidspensionsreform lykkes, må vi også være forpligtet til at hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet.«

Ulla Tørnæs er ikke i tvivl om, at arbejdsgiverne kan være berøringsangste, når det gælder psykiske lidelser, hvilket hun dog også finder forståeligt, da mange ikke har nok viden om, hvad det drejer sig om.

»Vi må gøre alt, hvad vi kan for at få den nedbrudt den berøringsangst, og der har jobcentermedarbejderen en kernefunktion i at hjælpe med at afmystificere den psykiske lidelse. Samtidig tror jeg, det kræver åbenhed både fra personen med psykisk lidelse om sygdommen, og så selvfølgelig også en åbenhed fra arbejdsgivernes side til at lytte og tage imod og åbne døren,« siger Ulla Tørnæs.

Det er dog ikke kun arbejdsgiverne, som kan have svært ved at håndtere psykiske lidelser. En undersøgelse fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at det store flertal af lønmodtagerne hellere vil have en kollega med en fysisk lidelse eller handicap – som eksempelvis en blind – end en psykisk lidelse.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Om undersøgelsen - jobcentre

  • Arbejdsgiverne er mere skeptiske overfor psykisk sygdom

  • Arbejdsgivernes har kun en lille villighed til at ansætte personer med nedsat arbejdsevne på grund psykiske lidelser

  • LINK

    Danmark har ubehagelig verdensrekord

  • LINK

    Psykiatrien er presset til kanten

  • LINK

    Velkommen til diagnosernes land