16. august 2011

Kvinder vinder frem på de kommunale chefposter

23 procent af toplederne og 41 procent af de øvrige chefer i kommunerne er i dag kvinder, viser nye tal. Andelen af kvindelige chefer er nu fordoblet siden 1998. Kommunerne forventer, at flere kvinder i de kommende år vil komme helt til tops, fordi en stor del af de kommunale topledere rekrutteres fra de nedre cheflag, hvor kvinderne efterhånden er godt repræsenteret.

Der er kommet flere høje hæle under de kommunale chefborde i de seneste år. En ny Momentum-opgørelse viser, at 23 procent af direktører og forvaltningschefer i kommunerne i dag er kvinder mod blot 12 procent i 1998. Og 41 procent af de lavere kommunale chefposter indtages i dag af kvinder, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 1998. Det er langt over den private sektor, hvor syv procent af toplederne og 21 procent af mellemlederne var kvinder i den seneste opgørelse fra 2009.

Indtast alt-tekst her.

Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, glæder sig over, at mange kvinder efterhånden har banet sig vej til de kommunale chefposter.

»Vores mål er, at kvinder og mænds andel af lederposterne afspejler deres andel af de faggrupper, som lederne rekrutteres fra. Dermed bruger vi talentmassen fuldt ud, og det er helt afgørende, at vi bliver bedre til at udnytte de kvindelige ledertalenter, end vi har været tidligere. Vi ved, at mange kommunale ledere går på pension og efterløn i de kommende år, og de poster skal vi have besat med de dygtigste folk. Lederne spiller en nøglerolle for, om kommunen leverer en god service,« siger Michael Ziegler.

Selvforstærkende fremgang

Mens kvinderne efterhånden er tæt på at være ligeligt repræsenteret på de lavere kommunale chefposter, erkender Michael Ziegler, at der endnu er et stykke vej, før det bliver fifty-fifty på toplederposterne. Og på den absolutte administrative top i kommunerne er det stadig kun 7 af de 98 kommunaldirektører, som er kvinder. Og han forsikrer, at KL fortsat vil arbejde aktivt for at få flere kvinder i topledelsen. Men Michael Ziegler mener samtidig, at det kun er et spørgsmål om tid, før topledelserne vil rumme en langt større andel af kvinder.

Han henviser til en analyse af, hvor de kommunale topledere rekrutteres fra, som KL’s Center for ledelsesudvikling har gennemført på baggrund af data fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Den viser, at næsten halvdelen af de kommunale direktører og forvaltningschefer havde et chefjob på et lavere niveau eller en anden funktion i en kommune eller region, umiddelbart inden de blev topchefer. Og de kvindelige topledere er i endnu højere grad end mændene rekrutteret fra en lavere chefstilling.

»Jeg tror, at det vil brede sig som ringe i vandet. Når kvinderne nu udgør 41 procent af mellemlederne, taler meget for, at betydeligt flere fremover også vil indtage toplederposterne. Det er en naturlig udvikling, som jeg hilser meget velkommen,« siger Michael Ziegler.

Indtast alt-tekst her.

Morten Balle Hansen, lektor på Syddansk Universitet, forsker blandt andet i kommunal ledelse og de kønsmæssige aspekter af ledelse. Han forklarer, at der er god grund til at tro på, at det øgede antal kvindelige ledere i sig selv skubber udviklingen videre. Ledelsesforskningen tyder nemlig på, at man når en form for magisk grænse, når andelen af kvinder på et ledelsesniveau når 30 procent.

»Når cirka 30 procent af en chefgruppe er kvinder, er der en tendens til en selvforstærkende udvikling, hvor der kommer flere kvinder til. Forklaringen er formentlig, at ledelseskulturen og jargonen i chefgruppen bliver ændret. Når der er meget få kvinder i et ledelseslag, er der en mandlig ledelseskultur, hvor man snakker sammen på en bestemt måde og tager nogle bestemte ting for givet,« siger Morten Balle Hansen.

Ifølge Morten Balle Hansens egne undersøgelser sidder kvinderne allerede på 25-40 procent af toplederposterne som socialdirektører og børn- og ungedirektører. Derimod halter kvinderne noget længere efter på de tekniske direktørposter og først og fremmest på den allerøverste post – som kommunaldirektør. Her har der faktisk været et fald fra, at 11 procent af kommunaldirektørerne i 2000 før kommunalreformen var kvinder mod 7 procent i dag.

Morten Balle Hansen mener dog, at der er mange kvindelige ledertalenter, som vil kunne lægge billet ind på kommunaldirektørstillingerne i de kommende år:

»Der er jo mange kvinder lige under toplederlaget, og der er efterhånden også mange, som har erfaring som socialdirektør eller børn- og ungedirektør. Derfor er der rigtig mange, som kan gøre det. Meget vil derfor også afhænge af kommunalpolitikernes holdning til kvindelige kommunaldirektører. En kommunaldirektør er jo fuldstændig afhængig af, at vedkommende har politikernes tillid.«

Kvinder skal ind i magtspillet

Vejle Kommune er en af de kommuner, som allerede arbejder målrettet på at få flere kvindelige topledere. Blandt andet ved hjælp af karriereudviklingsforløbet ”Flere kvinder i topledelse”, som nu er afsluttet, men hvor syv udvalgte kvindelige ledertalenter i kommunen gennem mere end et år gennemgik et intensivt program.

Niels Ågesen, kommunaldirektør i Vejle, var primus motor bag udviklingsforløbet, som ikke mindst var ansporet af, at han i forbindelse med planlægningen af kommunalreformen oplevede, at kvinderne ”tabte kampen” om toplederposterne. Og derfor kom han frem til, at det var nødvendigt med en særlig indsats for at få flere kvinder ind på toplederposterne.

Niels Ågesen mener, at den væsentligste barriere for flere kvinder på toplederposter er, at kvinder er tilbageholdende med at gå ind i den ”jungle”, som topledelse er.

»Topledelse er noget andet end andre lederposter, hvor der er nogle pæne linjer i organisationen og regler for, hvem der taler med hvem. Den pæne udgave er, at topledelse gælder om at kunne læse landskabet. Den grove udlægning er, at du er nødt til at gå ind i magtspillet. Og du er nødt til at levere varen i magtspillet, for hvis ikke du går ind i de ting, som måske af nogle kan udlægges som noget negativt, jamen så styrer du ikke den proces, du skal styre som topleder,« siger Niels Ågesen.

For at blive rustet til at gå ind i det spil har kvinderne ikke mindst brug for opbakning og sparring, og blandt andet derfor fik de syv ledertalenter tilknyttet hver sin kvindelige mentor, som allerede var topchef i det offentlige.

»De kvindelige ledertalenter har brug for at høre, at ”du er god nok, og vi har brug for dig”. Det har mænd selvfølgelig også, men der er flere mandlige end kvindelige rollemodeller blandt topledere. Og jeg tror simpelthen, at kvinderne har brug for det skub, der ligger i, at nogle andre har gjort det før dem, og de kan se, at det godt kan lade sig gøre,« siger Niels Ågesen.

Ifølge Niels Ågesen er der primært én grund til, at kommunerne bør arbejde for at få flere kvindelige topchefer:

»Vi mangler ledelsestalenter i den offentlige sektor. Og så har vi simpelthen ikke råd til, at halvdelen af talentmassen ikke kommer helt op. Samtidig har vi brug for en bred kulturel arbejdsplads med mange forskellige typer mennesker ansat. I kommunerne lever vi jo i den virkelige verden, hvor den virkelige borger kommer ind ad døren og forventer, at vi forstår deres problemer.«

Forskellene er små

Lektor Morten Balle Hansen har netop afsluttet et forskningsprojekt, hvor han interviewede et repræsentativt udsnit af kvindelige og mandlige topledere i kommunerne om, hvad de prioriterer højst i deres ledelse. Det viste overraskende nok, at der ikke var de forskelle, som man typisk peger på eksempelvis i form af, at kvinder er mere empatiske i forhold til medarbejderne.

»De ser det alle sammen som en vigtig opgave at være opmærksomme på deres medarbejdere, men på det punkt er der ikke signifikant forskel på kvindelige og mandlige topchefer. Til gengæld viste undersøgelsen den tendens, at kvinderne er mere opgaveorienterede og forandringsorienterede, hvilket også er overraskende i forhold til den traditionelle opfattelse. Derimod er mændene mere orienterede i retning af det politiske spil,« siger Morten Balle Hansen.

Han peger dog på, at de overraskende tendenser, som undersøgelsen viser, kan skyldes, at de relativt få kvindelige topchefer i dag har tilegnet sig en særlig ledelsesstil:

»De kvinder, der når til tops, skal måske på nogle punkter demonstrere mere mandighed end mændene for at vise, at de godt kan klare mosten. En slags Ritt Bjerregaard-strategi, hvor man skruer bissen på og bliver skrap for at slå igennem som kvinde i det system. Men det er noget, der godt kan ændre sig på længere sigt, hvis der kommer flere kvinder ind i de kommunale direktioner.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk