12. april 2011

Krisetider øger EU’s indflydelse

EU’s indflydelse på dansk lovgivning vil tage til i de kommende år, mener et bredt udsnit af de førende danske samfundsforskere. Udviklingen skubbes frem af flere grænseoverskridende problemer og et ændret forhold til EU blandt politikere og embedsmænd. Også i kommunerne sætter EU sit aftryk.

Udsigten til nye EU-regler på udbudsområdet er blot ét eksempel på, hvordan EU spiller en stadig større rolle for de danske politikeres beslutninger. Ifølge en række af Danmarks førende samfundsforskere vil den udvikling efter al sandsynlighed fortsætte i de kommende år.

Ifølge 12 af de 18 samfundsforskere, der som deltagere i Momentums 2020-panel har kigget nærmere på Danmarks fremtid, så vil EU i perioden frem til 2020 få en voksende indflydelse på dansk lovgivning. Og det til trods for at op imod 80 procent af dansk lovgivning ifølge nogle danske EU-eksperter allerede i dag kommer fra EU.

En af de mange samfundsforskere, der forventer, at EU kommer til at spille en endnu mere dominerende rolle, er professor ved Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen, der har skrevet flere bøger om EU’s indflydelse på dansk politik og forvaltning.

»Det kan godt være, at EU befinder sig i en krise. Men det betyder ikke, at EU’s rolle vil mindskes. Tværtimod. Kriser er den mekanisme, hvormed EU udvikler sig. Det er selve drivkraften for yderligere integration,« siger Ove Kaj Pedersen, der er en af deltagerne i Momentums 2020-panel.

Indgåelsen af den såkaldte europagt for få uger siden peger også i den retning. Med pagten – som Danmark også har tilsluttet sig, selv om vi ikke er tilsluttet euroen – får EU større indflydelse på de enkelte landes økonomiske politik. Momentums undersøgelse blandt samfundsforskerne er foretaget, inden EU-landene begyndte at diskutere pagten.

Internationale problemer kræver internationale løsninger

Når EU i de kommende år vil få stadig større indflydelse på danskernes dagligdag, skyldes det også, at mange af de problemer og udfordringer, som de danske politikere står overfor i dag og i fremtiden får en stadig mere international karakter. Tag blot den globale opvarmning, den finansielle krise, terror eller sikkerhedspolitik, fortæller professor Ove Kaj Pedersen fra CBS.

»Mange af de problemer, som står allerøverst på den politiske dagsorden, kan kun løses gennem internationalt samarbejde. Og hvad angår internationalt samarbejde, så findes der i Europa ingen alternativer til EU,« siger han.

Professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Martin Marcussen mener også, at internationale kriser og globaliseringen i bred forstand vil være en af drivkræfterne bag udviklingen af EU, som han forventer vil vokse både i bredden og i dybden i de kommende år.

»Vi så det med svineinfluenzaen, der fik sat gang i skabelsen af nye EU-strukturer og processer. Vi så det med askeskyen fra Island, der også var en accelerator for europæisk integration. Og vi ser det selvfølgelig også med finanskrisen, hvor områder, der hidtil har været hovedsagligt nationalt regulerede – finansiel overvågning eksempelvis – i stigende udstrækning også dækkes ind af EU-institutioner,« siger Martin Marcussen.

En anden faktor, der sandsynligvis vil skubbe yderligere til EU’s indflydelse er den normalisering, der i disse år sker af forholdet til EU, mener Martin Marcussen.

»De nye generationer af politikere og embedsmænd vil have en anden indstilling til EU-regulering end de nuværende. Den kommende elite vil ikke have en erindring om et dansk forvaltningssystem, der i det store og hele var afkoblet fra det internationale. For dem vil EU være en naturlig del af deres hverdag – og som følge heraf blive inddraget langt mere systematisk og organisk i den danske forvaltning,« siger han.

Ifølge Martin Marcussen kan flere af de danske særordninger også være under pres – og på et tidspunkt give helt efter. Det kan være ét eller flere af de fire danske EU-forbehold. Eller det kan være den danske arbejdsmarkedstradition, hvor en del overlades til arbejdsmarkedets parter. Der er meget at tage af, mener han.

»Hovedpointen er, at det er muligt at være lidt anderledes end flertallet i EU, men ikke muligt at være markant anderledes.«

Samtidig skal man ikke glemme, at EU efterhånden er blevet et normalt politisk system, der helt automatisk generer ny lovgivning, mener Ove Kaj Pedersen.

»Lovgivning avler lovgivning. Alene vedligeholdelsen af alle de aftaler og traktater, der allerede er indgået i EU, gør, at EU’s indflydelse på dansk lovgivning vil vokse yderligere i de kommende år,« siger Ove Kaj Pedersen.

Han nævner som eksempel, at det indre marked siden dets indførelse i sommeren 1987 har været en af de største generatorer af regel- og lovdannelse.

EU mærkes på Christiansborg

Blandt EU-ordførerne på Christiansborg hersker der heller ikke tvivl om, at EU kommer til at spille en stadig vigtigere rolle.

»Det er en naturlig udvikling. Hvis de europæiske lande skal gøre sig forhåbninger om at blive hørt, så bliver vi nødt til at stå sammen. Det er især nødvendigt set i lyset af den voldsomme udvikling, der foregår i blandt andet Kina og Sydamerika,« siger Venstres EU-ordfører Flemming Møller, der især ser en styrkelse af EU’s indflydelse på det økonomiske område.

På det generelle plan oplever Flemming Møller også, at der foregår en bevægelse fra de mere overordnede EU-direktiver til EU-forordninger, der er bindende i alle enkeltheder.

Inden det kommer så vidt, er retningslinjerne blevet fastlagt i de såkaldte grønbøger. Det er eksempelvis i en sådan grønbog, at EU-kommissionen har givet sit indledende bud på, hvordan udbudsreglerne kan ændres. Og netop i forhold til grønbøgerne så Flemming Møller gerne, at der var langt mere fokus.

»Det er jo i grønbøgerne, at det overordnet står, hvor EU skal bevæge sig hen. Desværre får vi gjort alt for lidt ved dem i fagudvalgene, og generelt får de næsten ingen opmærksomhed i den danske debat,« siger han.

Den holdning deler Socialdemokraternes EU-ordfører Kim Mortensen, som også vurderer, at EU i de kommende år vil få endnu større betydning. For Kim Mortensen er det imidlertid vigtigt at understrege, at det ikke er dårligt.

»Det får tit en negativ klang, hvis vi siger, at noget stammer fra EU. Men det er altså helt forkert. Mange af de nye regler er oprindeligt blevet foreslået af medlemslandene og ville være blevet gennemført også uden EU,« siger Kim Mortensen.

Kommuner mærker også EU

Det er ikke kun på Christiansborg, at EU’s indflydelse mærkes. Også rundt omkring i de danske kommuner er EU i de senere år kommet tættere på. Det gælder blandt andet i Lolland Kommune, fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen.

»EU er kommet til at fylde mere og mere, og vi er også blevet bedre til at orientere os i en europæisk sammenhæng,« siger han.

Årsagen er blandt andet, at de danske kommuner med kommunalreformen i 2007 har fået en størrelse, der bedre gør dem i stand til at udnytte de muligheder, som EU giver.

»Før sad jeg i en kommune med 4.000 indbyggere. Der havde vi hverken personalet eller kompetencerne til at orientere os mod EU. Det har vi i dag,« siger Thomas Knudsen, der som kommunaldirektør i Lolland Kommune er øverste administrative ansvarlige for en kommune med 46.313 indbyggere.

Ifølge Thomas Knudsen mærkes EU’s påvirkning overordnet på tre punkter. For det første i forhold til de regler, som EU blandt andet udstikker på miljøområdet, og når kommunerne skal sende en opgave i udbud. For det andet understøtter EU en række forskellige aktiviteter i Lolland Kommune, der som Mål 2-område har mulighed for at få støtte til erhvervsfremme, beskæftigelse og uddannelse. Og endelig nyder Lolland Kommune godt af, at EU har valgt at støtte Femern Bælt-forbindelsen og udviklingen af Østersøregionen med et anseeligt milliardbeløb.

På trods af de mange rare penge, som EU har sendt i Lollands retning, så har Thomas Knudsen »et noget skizofrent forhold« til EU’s støtteprogrammer.

»Vi vil gerne have pengene, men vi snakker altså også om sagsbehandlingstider på et til to år. På den anden side er vi selvfølgelig villige til at tage en del bøvl med for at få del i millionerne,« siger han.

I Danmark findes der ingen undersøgelser af, hvor stor en del af kommunalbestyrelsernes beslutninger, der i dag er påvirket af EU. Det gør der til gengæld i Sverige, hvor en undersøgelse foretaget af Sveriges Kommuner og Landsting, der er broderlandets pendant til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, sidste år fandt frem til, at 60 procent af sagerne i de svenske byrådssale er afgjort eller påvirket af EU-love eller andre former for EU-beslutninger.

Ifølge den svenske undersøgelse påvirker EU kommunernes arbejde på en lang række områder. Det gælder blandt andet leveringen af serviceydelser, erhvervspolitikken, fysisk planlægning og affaldshåndtering. Oven i kommer den indirekte påvirkning på eksempelvis kommunernes vækststrategier.

Af Peter G. H. Madsen

YDERLIGERE MATERIALE

  • EU får større indflydelse på dansk lovgivning i fremtiden

  • JPG

    Om Momentums 2020-panel (1)