13. september 2011

Kommunerne vil have reform af jobindsats

KL-formand Jan Trøjborg blæser til kamp for en reform af beskæftigelsesindsatsen. Den ledige skal i centrum, og en stribe af de nuværende proceskrav om samtaler og aktivering bør sløjfes. I stedet skal jobcentrene have langt mere frie rammer til at finde den rette indsats for den enkelte ledige. Og så gør Trøjborg det helt klart, at kommunerne er de eneste rigtige til at drive jobcentrene.

I valgkampens slutspurt sender kommunernes førstemand, Horsens-borgmester og KL-formand Jan Trøjborg, nu et markant signal til alle partier, uanset hvem der løber af med sejren ved torsdagens folketingsvalg. Han opfordrer til en gennemgribende forenkling og reform af beskæftigelsessystemet, så de kommunale jobcentre kan bruge alle deres kræfter på at skaffe de ledige i job frem for at bruge unødvendig tid på bureaukrati og kontrol.

»I dag bruger de ansatte i jobcentrene tre fjerdedele af deres tid på papirarbejde og kontrol, og en stor del skyldes, at vi skal opfylde en lang række statslige krav til, hvornår de ledige skal til samtale, i aktivering og så videre. De proceskrav skaber ikke blot masser af bureaukrati, men er også alt for firkantede. De ledige har jo meget forskellige behov alt efter den enkeltes situation, og vi bør i stedet slippe jobcentrene ”fri” til at give den hjælp, som giver mest mening for at få den enkelte ledige i job,« siger Jan Trøjborg.

Indtast alt-tekst her.

Han pointerer, at kommunerne ikke har noget imod at blive målt på indsatsen i deres jobcentre. Men der bør måles på resultatet – altså hvornår den ledige kommer i arbejde – frem for, hvilke veje man bruger til at nå målet.

»Sat på spidsen er det jo fuldstændig ligegyldigt, hvornår og hvor mange gange den ledige har været til samtale i jobcentret, eller om hun kommer i aktivering eller på kursus, mens hun er arbejdsløs. Det afgørende er, at hun hurtigst muligt kommer i job. Og jeg har fuld tillid til, at de ansatte og lederne på jobcentrene er de bedste til at vurdere, hvilke ledige der har brug for meget hjælp, og hvilke der har brug for mindre hjælp. Og om den enkelte ledige har gavn af aktivering, et kursus eller noget helt tredje.«

Kommuner vil se handling

KL-formanden er meget tilfreds med, at skiftende beskæf-tigelsesministre i de seneste år har haft meget fokus på at begrænse bureaukratiet. På samme måde har oppositionen også i valgkampen slået til lyd for en forenkling af beskæf-
tigelsesindsatsen.

»Men det er desværre ofte sådan, at det bliver ved snakken eller mindre justeringer, når man først sidder ved roret. Derfor vil jeg gerne sende et utvetydigt signal om, at KL og kommunerne vil holde skarpt øje med, om der rent faktisk bliver gennemført forenklinger, som virkelig batter noget. Og det gælder, uanset om rød eller blå blok vinder valget,« siger Jan Trøjborg.

Fagbevægelsen, arbejdsgivernes organisationer og dele af oppositionen var stærkt kritiske, da kommunerne overtog det fulde ansvar for jobcentrene pr. 1. august 2009, som indtil da var delt mellem staten og kommunerne, som havde ansvaret for henholdsvis dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne. Men Jan Trøjborg advarer kraftigt imod at pille ved de kommunale jobcentre.

»Kommunerne er ganske enkelt de bedste til at hjælpe ledige i job. Det er nemt og enkelt for de ledige, at der er én indgang til beskæftigelsessystemet, uanset om man er på dagpenge, kontanthjælp eller er syg. Og det er en fordel for alle, at indsatsen ligger i ét politisk system med én ledelse og ét administrativt system,« siger Jan Trøjborg og uddyber:

»Som de eneste har kommunerne et meget klart og stærkt incitament til at få ledige og syge tilbage i job. Det er jo kommunen, der betaler for de psykiske, sundhedsmæssige og sociale problemer som følge af langtidsledighed. Og hvis kommunerne er dygtige til at skaffe de ledige i job, får vi en dobbelt gevinst i form af færre udgifter til forsørgelse og et større skattegrundlag. Hvis vi omvendt ikke er dygtige nok, skal vi finde pengene på andre serviceområder.«

Jan Trøjborg pointerer samtidig, at tallene viser, at kommunerne rent faktisk har gjort det godt på de parametre, de er blevet målt. Det gælder blandt andet antallet af aktiveringsforløb for de forsikrede ledige. Før krisen i 2008 var der på et år 75.000 aktiveringsforløb, mens det i 2010 var steget til hele 260.000 forløb. Og de seneste tal for juni 2011 viser, at jobcentrene holdt hele 122.000 jobsamtaler med dagpengemodtagere, og over 90 procent af samtalerne fandt sted inden for tidsgrænsen. Samtidig var en tredjedel af de forsikrede ledige i aktivering, hvilket er en fordobling af aktiveringsgraden på blot to år.

»Og det er vel at mærke sket med stort set det samme antal medarbejdere i jobcentrene, og i en periode hvor ledigheden er steget eksplosivt. Selv om vi ikke er enige i, hvad der måles så ensidigt på fra statens side, siger det da noget om, at jobcentrene kan løfte opgaven,« siger Jan Trøjborg.

En del af fagbevægelsens og arbejdsgivernes kritik har gået på, at kommunale jobcentre er for dårlige til at tænke over deres egen kommunegrænse, når de skal finde job til de ledige. Men her henviser Jan Trøjborg til en KL-undersøgelse, som for få år uger siden viste, at de ledige, som jobcentrene sender i virksomhedspraktik og løntilskudsjob, lige så ofte kommer til en virksomhed uden for kommunen, som de beskæftigede i kommunen pendler over kommunegrænsen til deres arbejdspladser. Med andre ord tyder intet på, at jobcentrene lader sig begrænse af kommunegrænsen.

Samtidig viser de årlige undersøgelser af det lokale erhvervsklima fra DI – Organisation for erhvervslivet, at over halvdelen af virksomhederne er godt tilfredse med den service, de får i jobcentrene. Og der er stigende tilfredshed. Seneste tal fra DI viser, at netop hvad angår jobcentrenes indsats er virksomhedernes tilfredshed steget seks procentpoint fra 2010 til 2011.

»Kritikken fra arbejdsmarkedets parter bunder langt hen ad vejen i myter og fordomme. Men hvis kritikken også skyldes en frustration over, at de mistede indflydelse, da kommunerne overtog ansvaret for jobcentrene, synes jeg, vi skal tage en åben dialog om det. I mange kommuner er der allerede et godt samarbejde mellem jobcentre, fagbevægelse og lokale arbejdsgivere, men vi vil meget gerne diskutere, hvordan det kan gøres endnu bedre. Men ansvaret skal ligge hos kommunerne,« siger Jan Trøjborg.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk